TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Bang & Olufsen Beosound A5

Fuldendt bærbar højttaler fra Bang & Olufsen

Bang & Olufsens bedste bærbare højttaler er fantastisk på næsten alle måder.

Af / 08/07/2023 - 09:01
Bang & Olufsen Beosound A5

Lyd & Billede mener

  • Flot lyd bliver fremragende efter rumkompensation. Stor dynamik og klarhed. Smukt design og uovertruffen fornemmelse af kvalitet. Tåler hårdt vejr, og oplader mobiltelefoner og hørepropper trådløst.
  • Vældig tung af en bærbar højttaler at være. Og kvalitet koster!

Hvis du endelig skal forkæle dig selv med en bærbar højttaler i sommervarmen, hvorfor så ikke gøre det ordentligt? Bang & Olufsen Beosound A5 er ikke ligesom andre højttalere. Hverken hvad angår lyd, udseende eller funktionalitet.

De har taget udgangspunkt i den flotte Beolit ​​20. Allerede dér har du en højtaler, der koster et godt stykke over gennemsnittet. Beosound A5 koster derimod næsten det dobbelte. Til prisen får du al premium-producentens teknologiske viden sat ind i det måske flotteste højttalerkabinet, vi har set.

“Håndtaske”

På afstand ligner Beosound A5 en håndtaske. Eller måske en flettet cykelkurv? Under alle omstændigheder er den smuk, med gittermønstre i vævet papirfiber, der ligner ægte strå – bare meget mere slidstærkt. Testeksemplaret kom i naturfarvet aluminium, lyse “strågittermønstre” og håndtag i ægte lys eg. Alternativt findes højttaleren også i sort antracit med spileformede gittermønstre og mørkt egetræshåndtag. Den er måske endnu mere elegant, men her skal du lægge yderligere ti procent til prisen.

Bang & Olufsen Beosound A5 press event 2
Udskiftelige dele betyder at Beosound A5 holder længere. Her fra en event i Oslo. Foto: Geir Gråbein Nordby

Godt designhåndværk

Beosound A5 er lavet i samarbejde med den dansk-italienske design-duo GamFratesi, og målet er at kombinere skandinavisk æstetik med en mere sydlandsk designsignatur. Og højttaleren er bygget til at holde.

Læs også Festhøjttalere til store og små sommerfester En partyhøjttaler er det perfekte bidrag til at skabe en uforglemmelig fest! Vi har testet 7 festglade højttalere til dig, der er vild med god lyd.

Det betyder, at den har udskiftelige dele; alt fra batteriet og hver enkel højttalerenhed til bærehåndtaget og gitteret. Ønsker du at ændre udseendet over tid, kan du også mikse og matche med gittermønsteret i den anden farve.

Annonce

Ved at lave produkter, der holder – både kvalitativt, men også designmæssigt – håber Bang & Olufsen at kunne bidrage mere til et bæredygtigt miljø. En tankegang, jeg selv deler. For hvad nytter det, hvis en højttaler bruger 0,2 watt i standby, hvis den skal på lossepladsen efter ét år? Produkter som holder dejligt længe kan derimod få lov til at bruge ekstra strøm for mit vedkommende – selv da vil de i sidste ende være en miljømæssig triumf.

Beosound A5 Beolit 607 Beolit 600
Evolution! Fra venstre: Beolit 607, Beolit 600, Beosound A5. Foto: Bang & Olufsen

Inspireret af Beolit

Formen og de naturlige materialer i Beosound A5 er inspireret af de buede kanter og håndtaget til den bærbare radio Beolit 607, helt tilbage fra 1961. B&O var således tidligt ude med transistorradioer, i en tid da det var meget mere almindeligt med rør. I deres designproces for Beosound A5, har GamFratesi også ladet sig inspirere af radioerne Beolit 600, 800 og 1000’s træ-finish i teak, designet af Jacob Jensen i slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne.

Bang & Olufsen Beosound A5 - GamFratesi 2
Den dansk-italienske design-duo GamFratesi står bag udseendet på Beosound A5. Foto: Bang & Olufsen

Kan bruges både ude og inde

Beosound A5 er designet til både udendørs og indendørs brug, og befinder sig i grænseområdet mellem det bærbare og det stationære. For selv om A5 går for at være bærbar (hvorfor skulle den ellers have haft bærehåndtag?), så er den tung. 3,8 kilo er 40% tungere end Beolit 20, og desuden næsten 30% tungere end Sonos Move.

Til gengæld kan højttaleren nemt flyttes fra rum til rum og placeres på hylden, på et bord eller på gulvet. Den er også en naturlig kompagnon til campingpladsen eller sommerhuset.

Bang & Olufsen Beosound A5 - GamFratesi drawing board Bang & Olufsen Beosound A5 - GamFratesi drawing board 2 Bang & Olufsen Beosound A5 materials
<
>
Til tegnebordet! Foto: Bang & Olufsen

Beosound A5 kan tåle støv og vand jævnfør en IP65-certifisering, og kan derfor også placeres udendørs. Samtidig er den ganske stor, og ikke ligefrem praktisk at have hængende på cykelstyret. Til dét formål vil den mere kompakte – og billigere – Beolit 20 egne sig bedre.

Bluetooth og Wi-Fi

Musik kan afspilles over Bluetooth, men den bedste lyd får du med Wi-Fi. Her understøttes både AirPlay 2 og Chromecast, og højttaleren har både Spotify Connect og Tidal Connect, som begge fungerer direkte fra deres respektive apps på mobilen. I B&O-app’en er der desuden indbygget Deezer-understøttelse og internet-radio.

Bang & Olufsen Beosound USB-C
Ladeporten er standard USB-C. Afbryderen på siden aktiverer eller deaktiverer mikrofonen, som er nødvendig for rumkalibrering. Foto: Bang & Olufsen

Den kraftigste bærbare – med rumkompensation

Beosound A5 er Bang & Olufsens kraftigste bærbare højttaler til dato, med fire højttalerenheder med hver sin individuelle forstærker, og en kombineret effekt på 280 watt, som skal kunne fylde store lokaler med dynamisk 360-graders lyd.

Ønsker du endnu større lyd, har du muligheden for at købe to højttalere, og parre dem i stereo. Højttaleren fungerer også sammen med andre B&O-højttalere over Beolink-systemet. Så er der lagt op til fed fest i huset!

Og for at gøre lyden endnu bedre, er højttaleren også udstyret med rumkompensation. Denne aktiveres i app’en, hvorefter der høres en enkel bekræftelsestone, og så er højttaleren indstillet. Kræver i øvrigt at der er koblet strøm til.

Som nævnt har højttalerens fire højttalerenheder hver deres egen forstærker. Beosound A5 består af en 5,25″ basenhed, to x 2″ mellemtone-enheder og en ¾-tommers diskantenhed. Mellomtonerne peger skråt bagover, for også at fylde rummet med lyd i den retning.

Bang & Olufsen Beosound A5 top
Øverst på Beosound A5 kan du oplade mobilen. Her styres også musikken. Foto: Bang & Olufsen

God batteritid

Af så kraftfuld en bærbar højttaler at være, må godt 12 timers batteritid siges at være rigtig fint. Ligesom Beolit ​​20 har den en trådløs telefonoplader integreret på top-panelet.

Beosound A5 kan styres direkte fra top-panelet med sin egen brugergrænseflade, eller fra Bang & Olufsen-app’en.

Jeg elsker den!

Der er få bærbare højttalere, der kan få mig til at hæve øjenbrynene. Men Beosound A5 er et fantastisk stykke kunst. For det første er den nem at bruge. EQ’en i app’en er ikke så intuitiv, med en prik som placeres inde i en cirkel, men du vil til sidst finde en indstilling, der passer til din smag. Eller vælg mellem forskellige forudindstillinger.

Det mest geniale er dog rumkompensationen. Den er ganske vist ikke helt autonom, som den er på Sonos Move, men den er meget enkel og hurtig. Og voilá, resonanser fra substratet, som ødelægger mellemtonen og farver bassen, er væk som dug for solen.

Bang & Olufsen Beosound A5 press event 3
Foto: Geir Gråbein Nordby

Klar og potent lyd

Olivia Rodrigos stemme på Vampire træder meget tydeligt frem, og lydbilledet er større end hos Beolit ​​20. Stemmen er godt adskilt fra basregistret, mens trommerne kommer godt igennem, når de starter et stykke inde i sangen. Bevares, sangen er ikke blandt de allermest dynamiske indspilninger.

Anohni and the Johnsons’ It Must Change lyder meget flot, samtidig med at der er meget bedre kontrol over slagtøjet end hos Beolit ​​20, og den lyder bemærkelsesværdigt meget bedre end Sonos Move. Dette er virkelig god lyd, og efter min bedste overbevisning fungerer denne højttaler problemfrit på både kollegieværelset og i designer-lejligheden.

Du kan selvfølgelig komme endnu længere lydmæssigt med et par stuehøjttalere –  bare det at have to højttalere skaber et meget større lydbillede. Men hvis du sammenligner på dén måde, har du misforstået denne højttaler.

Bang & Olufsen Beosound A5 man holding
Foto: Bang & Olufsen

Konklusion

Bang & Olufsen Beosound A5 er dyr. Meget dyr. Men til prisen får du simpelthen et stykke kunst med et bærehåndtag i ægte eg, og flettet grill i papirfiber. Udskiftelige dele sikrer, at højttaleren holder i lang tid, og jeg vil påstå, at designet er tidløst.

Lyden er også i en klasse for sig i forhold til andre bærbare højttalere, jeg har hørt. Den er kraftig nok til at rocke igennem, den har en fremragende dynamik, og lydkvaliteten er så god, at man glemmer, at det er en bærbar højttaler.

Som en bærbar højttaler har Bang & Olufsen ramt plet med Beosound A5. Nåja, bortset fra at den er til at få skuldersmerter af, hvis man bærer den rundt for længe…

Karakter
Bang & Olufsen Beosound A5
High End
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?

Dynamit på boghylden

Seks budgetvenlige soundbars

Lyngdorf til lavpris?