TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Test: BeoPlay A2

Stilig størrelse

En usædvanligt elegant og luksuriøs rejsehøjttaler med stor lyd, der matcher.

Af / 25/08/2015 - 06:00
BeoPlay A2

Lyd & Billede mener

  • Det flade format gør den nem at pakke ned. Meget tiltalende lyd. Batteriet holder længere, end man er vant til.
  • Prissedlen er lidt for heftig for en bærbar højttaler. Mangler tryk i bassen.

Bang & Olufsens tidligere modeller har været lidt for store til at bære rundt på. BeoPlay A2 er på størrelse med en bog i hardcover, så den kan ikke lige være i en lomme. På den anden side er den også lige så tynd som en bog, så den kan let stoppes ned i kufferten, uden at man må lade noget andet blive hjemme. Den optager dog lidt mere plads end de rejsehøjttalere, vi testede i Lyd & Billede #6-7 2015.

 

Byggekvalitet

Fra en producent med B&O’s ry havde man nok forventet, at hele apparatet var bygget af førsteklasses materialer. Men overraskende nok er højttalergitteret lavet af plast. Det er dog af god kvalitet, og vi formoder, at der er en grund til dette valg.

Man kan tage siderne af og eksponere højttaler-elementerne, sandsynligvis for at man kan skifte dem ud med andre farvevalg i fremtiden. Man kan nemlig allerede nu få højttaleren i flere farvekombinationer.

Vores testeksemplar havde grå sider med en kobberfarvet ramme, hvilket ser meget sobert ud og bestemt ikke er noget, man ville skamme sig over at have stående. Men den fås også med grønne eller sorte sider, enten med samme kobberramme eller helt i sort. Alle har en luksuriøs læderrem til at bære den i, og man kan købe længere remme eller andre farver som ekstraudstyr.

Annonce

Beoplay A2 group

 

Funktioner

På den ene korte side sidder ladestikket, hvor man tilslutter den medfølgende strømadapter. Desværre er det en proprietær oplader, og man kan ikke bruge Micro USB-opladeren fra mobiltelefonen, hvilket ellers ville være praktisk, hvis man skulle glemme opladeren. Der er også et USB-stik, som man kan bruge til at oplade mobilen, når den er ved at løbe tør. Da der er 24 timers batteritid, tærer en opladning ikke voldsomt på strømreserverne.

På samme side er der også en line-indgang, hvis man vil koble musikkilder til, der ikke har trådløs tilslutning. Hvis de derimod har Bluetooth, er parring med højttaleren meget enkelt: Et langt tryk på knappen starter processen, og så er det bare at vælge BeoPlay A2 fra menuen på telefon, tablet eller bærbar. Højttaleren kan huske flere apparater, så man kan skifte imellem dem uden at skulle gentage processen.

Beoplay A2 green upright

 

Lydkvalitet

BeoPlay A2 har højttaler-elementer rettet begge veje, hvilket giver en meget stor og omsluttende lyd. Og det er virkelig i den klasse, som man kunne forvente. Ubesværet, kunne man måske sige, da elementerne aldrig fodres med mere, end de kan klare. Man kan faktisk skrue ret meget op, uden at der er risiko for forvrængning, eller det begynder at lyde dårligt. Det solide kabinet giver stor stabilitet til elementerne og et fundament for uventede ressourcer.

Vi fodrede højttaleren med et varieret spilleliste. Jazzklassikere til aftenhygge i haven havde en fremragende tilstedeværelse, næsten som om vokalisten stod og gemte sig bag et træ. Sommer-hits til festbrug lød aldeles glimrende, og rykkende rock til grill og håndbajere ligeså.

Den eneste indvending, man kan have, er at der ikke rigtig er tryk på bassen. Hvis man vil spille elektronisk musik, der slår én i solar plexus, må man altså se sig om efter en anden model.

Beoplay A2 black slanted

 

Konklusion

For dem, der har indrettet sig elegant og ikke vil gå på kompromis med stilen, bare fordi de er ude i haven, er BeoPlay A2 den perfekte bærbare højttaler. Det velkendte designsprog og den elegante læderrem emmer af luksus. Desuden har den fremragende batterilevetid og heldigvis rigtig god lyd.

Den spiller det meste uden besvær, men også uden dundrende bas. Hvis man ikke synes, at det er et problem, og man har et generøst budget, skal man selvfølgelig slå til og sikre sig denne perle.

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD Tilbud - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Advantage Club
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Lynhurtigt energibundt

Ren musikmagi med et heftigt prisskilt

Har kun udseendet med sig

Mesterligt afbalanceret lyd

Norsk dynamit i stuen

Trådløs luksus

Perfekte til skrivebordsanlægget

Audiofilt på mindre plads

Næstmindst – men stor

Bryder grænserne og lænser tegnebogen

Perfekt balanceret klang

Slank dansker imponerer