: Bang og Olufsen Play Beolit 15

Bang & Olufsen har en lang historie, og Beolit-serien stammer tilbage fra dengang, nemlig i 1930’erne, hvor elektronisk gengivelse af musik var en forholdsvis ny forteelse. Og de nuværende Beolit-modeller, som sælges gennem undermærket B&O Play, er tydeligvis inspireret af de første bærbare transistormodeller fra slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne.

Design
Designet er i vanlig B&O-stil pletfrit. Der er en atmosfære over deres formgivning, der næsten får en til at tænke, at 3.700 kroner for en Bluetooth-højttaler da virker rimeligt nok. Beolit 15 har nogenlunde samme dimensioner som B&O-transistorradioer fra 60’erne. Bund og top er af plast, og toppen er en gummibelagt, forsænket hylde, hvor mobilen kan ligge sikkert og godt, når den er tilsluttet. Resten af kabinettet er dækket af et gitter i perforeret metal, som går hele vejen rundt. En solid kernelæderrem gør det let at hanke op i højttaleren og tage den med på picnic eller en tur i haven.

Bag gitteret gemmer sig i alt syv højttalerenheder. Tre 1,5″ enheder sørger for at sprede diskanten i alle retninger, og en fælles bas/mellemtone på 5,5″ klarer bunden, hjulpet af to passive 4″ slaveenheder. Forstærkeeffekten er 2 x 35 W.

Lyden
B&O Play-produkterne er angiveligt designet til en urban, udadvendt livsstil, hvor man let kan hanke op i musikken og tage den med sig. Det opfylder Beolit 15 glimrende. Der er et minimum af indstillinger at forholde sig til (tænd/sluk, volumen og Bluetooth-parring), og da lyden spredes 360 grader, lyder den omtrent lige godt fra alle vinkler.

Og lyden er rigtig lækker. Diskanten er let, mellemtonen naturlig og bassen er, ved elektronikkens hjælp, næsten uanstændigt dyb og fyldig. Dette er med lethed den mest vellydende bærbare højttaler, som jeg har hørt. Den kan stadig ikke konkurrere med det rigtige stereoanlæg, men skal hele tiden huske sig selv på, at der kun er tale om en batteridrevet Bluetooth-enhed. I modsætning til sine designforbilleder spiller Beolit 15 i stereo. Da stereobilledet er spredt rundt omkring højttaleren, er der dog nærmere tale om en rumlig gengivelse, frem for et egentligt stereoperspektiv. Hvis ønsket er at sidde ned og lytte til stereo, skal der under alle omstændigheder større afstand mellem højttalerenhederne, end kabinettet tillader.

Højttaleren kan spille imponerende højt for noget, der har håndtag. Lydtryksmåleren når lige akkurat ikke op på 100 dB for fuld Bluetooth-skrue. Og det lyder stadig forholdsvis pænt og uden udpræget forvrængning. Selv om der spilles højt, er der kontrol over tingene. Den indbyggede DSP sørger for, at højttalerne ikke tvinges ud i noget, som de ikke kan vende tilbage fra. ”Limit to Your Love” ved fuld volumen kan ikke lade sig gøre i en bærbar højttaler. Men skruer man lidt ned, bliver der overskud nok til, at bassen kan gå dybere ned.

Konklusion
At lave en 3.700 kroners bærbar Bluetooth-højtaler ligner hybris, og det er spørgsmålet, om der er råd til at ofre så meget på det lækre design på et forbrugsprodukt, der almindeligvis har en kort forældelsesfrist. De oprindelige Beolit-modeller er stadig klassikere, imens ingen sandsynligvis vil kunne huske Bluetooth om 50 år – eller om 10 år for den sags skyld. Men Beolit 15 er immervæk en lækker højttaler, som lyder så meget bedre, at det næsten berettiger prisen. Og så er det jo en B&O…

B&O Play