TEST: Bowers & Wilkins 802 D4

Hvad får man, når en af verdens førende højttalerproducenter kaster sig ud i et projekt for at skabe den ultimative højttalerserie? Svaret er Bowers & Wilkins 800 D4-serien. Hvor topmodellen 801 D4 er det foreløbig seneste skud på stammen i arverækken efter den ikoniske højttaler, der gjorde sit indtog i de legendariske Abbey Road Studios for næsten 45 år siden og straks satte en ny standard for studielyd.  

Et trin ned fra den gigantiske topmodel 801 D4 finder vi 802 D4. Hvor D4 står for fjerde generation med diamant-diskant. Den er dog ikke meget mindre, kun tre millimeter lavere og knapt fire centimeter smallere. Hver højttaler vejer 12,5 kilo mindre end 801 D4, men med en vægt på 88 kilo stykket vil din ryg stadig få en hård medfart. Heldigvis er der hjul under, så de kan trilles på plads. Det vil sige, jeg ville ikke rulle dem rundt på parketgulve, da de små hjul kan lave mærker i gulvene. 

Når højttalerne er på plads, kan man skrue spikene ned, som allerede er monteret på undersiden af højttalerne. Genialt!  

Sammen med de øvrige modeller står 802 D4 som indbegrebet af B&W’s ultimative ambition – at bringe lytteren så tæt på det originale lydspor som muligt. For at opnå dette har B&W udfordret grænserne for, hvad der er teknisk muligt, og resultatet er en kompromisløs konstruktion, der kan holde til den mest kritiske granskning. Du finder ikke en skæv samling eller skrue nogen steder, alt er slebet, pudset og skruet sammen til perfektion.

Kabinetkonstruktionen

Det første, man lægger mærke til, når man ser 802 D4, er det ikoniske design. Udseendet er dikteret af akustiske hensyn, hvor hovedkabinettet har en næsten perfekt dråbeform, når man ser det ovenfra. Det er for at lede alle lydbølger væk fra hinanden og minimere diffraktion.    

Inde i denne dråbeformede skal finder vi B&W’s specialkonstruerede Matrix-skelet. Det er et netværk af indviklede, sammenflettede paneler, som styrker kabinetvæggene i alle retninger og reducerer resonanser. Derudover er det forstærket med aluminium på kritiske belastningspunkter. Ifølge B&W er Matrix-opbygningen i D4-serien deres mest avancerede nogensinde.

Turbine Head

Over basenhederne troner det separate mellemtonekabinet, som B&W selv kalder Turbine Head. Huset er fremstillet af massivt aluminium og har gennemgået en omfattende afstivning og dæmpning for at undgå turbulens og stående lydbølger. I D4-versionen har mellemtonekabinettet også fået endnu bedre akustisk frakobling fra baskammeret.  

Øverst troner en skinnende aluminiums-“torpedo”, der huser diskanten – en separat enhed designet til at isolere den følsomme diamantdome fra resten af kabinettet. Diskantkammeret er tilspidset bagud for at absorbere energi fra bagsiden af membranen og minimere diffraktion. 

Video herover: Fra en fabriksrundvisning under produktionen af 800 D3-serien. Video: Geir Gråbein Nordby

Egenudviklede enheder

Selve højttalerenhederne i 802 D4 er specialfremstillede og dybt forankret i B&W’s ingeniørkunst. Mellemtonen bruger deres unikke, egenudviklede Continuum-membran, der er ophængt i et såkaldt biomimetisk dæmpningssystem, hvilket betyder, at det har egenskaber, der efterligner dem, man finder i naturen. I dette tilfælde handler det om at reducere uønskede lufttryksforskelle, hvilket kulminerer i, hvad Bowers & Wilkins hævder er “den mest realistiske mellemtone-gengivelse nogensinde”.  

Diamantdiskanten har været et varemærke for B&W i de senere år og repræsenterer den måske reneste form for højteknologi inden for højttalere. Med enestående stivhed og lav masse er den designet til at give en knivskarp, men samtidig ren og ufarvet diskant helt op til 28 kHz, målt lineært med kun -3 dB afrulning.  

I bunden finder vi to 8-tommers basenheder med B&W’s egenudviklede Aerofoil-membran. Denne har en sandwichkonstruktion med kulfiber oven på et stift skummateriale og en krumning, der skal minimere resonanser og sikre den renest mulige stempelbevægelse.  

Det hele er toppet med et specialtilpasset delefilter med skræddersyede kondensatorer fra Mundorf. Disse sidder på indersiden af en solid aluminiumsbagplade med køleribber, der holder delefilterkomponenterne på en stabil temperatur.

Lyden af B&W 802 D4

Og hvordan lyder så denne teknologiske tour de force? Kort sagt: lydefrit. Et frekvensområde, der strækker sig lineært fra 17 til 28.000 Hz, og en følsomhed på hele 90 dB vidner om, at dette er en yderst stabil og effektiv konstruktion, som ikke burde have brug for mange forstærkerwatt for at give en god fornemmelse af, hvad den kan.    

Jeg har haft højttalerne stående i et stykke tid, og jeg har haft forskelligt udstyr ind og ud ad døren i testperioden.    

En interessant elektronikkombination, jeg fik testet, var musikstreameren Gold Note DS-10 EVO med separat strømforsyning og med sin variable lydudgang direkte forbundet til den usædvanligt rentlydende Mola Mola Perca-effektforstærker (test kommer).     

Lyden med denne opsætning er forbilledligt ren, som var den skåret med laser. Perfektion, uanset hvor i lydbilledet man fokuserer, aldrig hård eller grovkornet. Detaljerigdommen i Madonna-coveret Like a Prayer fremført af King Hannah er bjergtagende. Hendes stemme vælter ud af højttalerne, som helt forsvinder. Som et hologram, der hænger foran mig i rummet. De droneagtige bastoner placeret til højre i lydbilledet er så detaljerede og velklingende, at det føles, som om bastonerne nærmest er vævet lag for lag.    

Slagtøjet gengives med styrke og åbenhed, især i mellemtonen, men sammenhængen mellem frekvensområderne er også upåklagelig.    

Det eneste, jeg kunne ønske mig, er mere punch og dynamik, for det er trods alt store højttalere, som bør kunne hamre løs, når det er nødvendigt (selv om det at lytte til musik som regel handler om helt andre kvaliteter, som disse højttalere virkelig besidder). 

Med Naim

Et elektronikskift til Naim Classic 300-serien giver væsentligt bedre fysik. 175 watt ville måske ikke betyde så meget, hvis det var noget som helst andet end Naim. Men når vi ved, at Naim med 90 watt kan præstere, hvad de fleste konkurrenter skal bruge 200 watt til (Naim har ofte en enorm peak-effekt, hvilket bestemt er relevant), står det klart, at mono-effektforstærkeren NAP 350 har kræfter, så det batter noget.    

Naim-opsætningen med en separat strømforsyning til NSS 333-streameren koster omtrent det samme som et par 802 D4, så prismæssigt er det en god kombination.    

Og det er det bestemt også lydmæssigt. For når man tager den ekstreme opløsning og tilføjer en god dosis mere fysik, bliver rytmerne på Lola Youngs trip-hop-sang Stream of Consciousness helt anderledes. Slagtøjet får en helt anden kropslighed, og der kommer mere kød på Lolas stemme nedover i registeret. 

Med Hegels dyreste

Sammen med Hegels dyreste forstærkersæt P30A og H30A er alle forudsætninger på plads for en endnu mere dynamisk og fysisk gengivelse af lydbilledet. Og det får man også. Samtidig står det også klart, at højttalerne har en indbygget bremseklods i bassen. Mere specifikt i mellembassen. For mens højttalerne unægtelig går dybt, og bassen gengives med en detaljerigdom, man ikke troede mulig, så er højttalerne ret langt fra at formidle en lilletromme med det samme spark, som for eksempel KEF Blade One Meta er i stand til. Den ekstreme fysik i de rytmer, de skabte i testrummet for to år siden, er en følelse, jeg har jagtet lige siden. Og man kan godt forvente lidt mere punch i mellemtonen med højttalere, der er så store og tunge som 802 D4.

Den fornuftige model i midten?

Den meget dyrere topmodel, 801 D4, har lidt samme tendens, selvfølgelig i mindre grad. En tak under har vi 803 D4. Som igen har en anelse lysere bas end 802, men ellers klarer sig rigtig godt. Og som for mig fremstår som det mest fornuftige køb af de tre, men har du et større rum, er 802 D4 procentuelt set ikke så meget dyrere. Med den samme magi i hele toneregistret, bare ikke med de allerdybeste frekvenser i bassen. Men heller ikke meget mindre punch i mellembasområdet.     

Men lad der ikke herske nogen tvivl: Uanset hvilken højttaler i 800 D4-serien, man vælger, leveres musikken med ekstremt lav forvrængning, så musikken kan ånde frit gennem de mest komplekse passager. Man hører nye nuancer og detaljer, hver gang man lytter. Det er virkelig vanedannende. 

Konkurrenter

Hvis du er så heldig at kunne befinde dig i denne prisklasse, når du skal finde dine næste højttalere, er 802 D4 naturligvis ikke uden konkurrence. KEF Blade Two Meta, lillebror til Blade One Meta, koster det samme. Hvis du er på udkig efter brutal dynamik og lydmæssige mavepustere, er de et bedre valg. Der får du også en ekstremt god spredning, så lyden er meget homogen, uanset hvor du sidder i forhold til højttaleren. Men 802 D4 har et klart forspring, når det gælder luftighed, gennemsigtighed og opløsning. KEF’erne har en fremhævet følelse af nærvær – der dog kan kamme over i en nasal gengivelse af sangstemmer.  

Så er der Focal Sopra No3, som lyder storslået og potent. Mere kraftfuld i mellemtonen end 802 D4, men mere overdrevne sibilanter.     

Audiovector R6 Arreté er også en højttaler, der bør overvejes. De lyder eminent godt, samtidig med at de er endnu mere let drevne end 802 D4. Langt fra det samme indtryk af byggekvalitet, men ikke desto mindre en fabelagtig højttaler.    

Så er der Vivid Audio Kaya 90. Med sit karakteristiske afrundede udseende, og med flere ligheder end forskelle i forhold til Bowers & Wilkins. Selv om de visuelt er meget forskellige. Chefkonstruktør Laurence Dickie var nemlig ansvarlig for B&W’s snegleformede Nautilus-højttaler tilbage i 1993 og fandt på princippet med de koniske rør bag højttalerenhederne. Det samme princip bruges i Vivid Audios højttalere, der bare er formet anderledes på indersiden af kabinettet.    

Kaya 90 lyder lige så klokkerent som homogent. Den er meget lettere i vægt end 802 D4, men lydmæssigt er de ikke så forskellige. B&W-højttalerne går ganske vist meget dybere i bassen, men jeg ville helt sikkert også lægge ører til Kaya 90.

Konklusion

Er B&W 802 D4 den perfekte højttaler? Tja, spørgsmålet er, om den findes. Det tror jeg ikke, den gør. Men det er helt sikkert, at den skubber til grænserne for, hvad det er muligt at opnå inden for højttalerdesign i dag. Især når det gælder renhed og åbenhed. Højttaleren kombinerer B&W’s mest avancerede teknologi med materialer fra øverste hylde med et karakteristisk design, hvor funktion og form går hånd i hånd.    

802 D4 er måske ikke højttalermodellen for alle. Både pris og størrelse henvender sig til de mest dedikerede entusiaster. Men for dem, der stræber efter det ypperste inden for højttalerkunst og har midlerne til at realisere det, repræsenterer 802 D4 noget af det bedste, man kan få. En højttaler, der ikke bare spiller musik, men fylder sjælen med den.    

Personligt savner jeg mere punch og energi i mellembasregistret. Men jeg er åben over for tanken om, at det er mig, der er noget galt med.