TEST: Bowers & Wilkins Formation Flex

De mindste bordhøjttalere har nogle fysiske begrænsninger, der sætter en grænse for, hvor god lyden kan være. Men med lidt digitalprocessering og gode højttaler-enheder kan det blive mere end acceptabelt.

Det er den opskrift, Bowers & Wilkins har brugt på den trådløse Formation Flex. En kompakt bordhøjttaler fra en velrenommeret producent, der har lavet højttalere i en menneskealder. Den 21 cm høje Flex klarer sig fint alene – i køkkenet, i soveværelset eller på badeværelset – eller som trådløst stereoanlæg parret med endnu en Flex-højttaler.

Ligesom med bordhøjttalere fra f.eks. Sonos er der mange muligheder, hvis man vælger højttalere i B&W’s Formation-serie. Vi har allerede testet de trådløse Formation Duo, soundbaren Formation Bar og den meget velspillende Formation Wedge. Flex er den mindste i Formation-serien, som B&W har udviklet som et trådløst multirumssystem.

Man kan sagtens nøjes med at købe én, men hvis man vil have lyd i et andet rum eller bedre lyd fra TV’et, kan en Formation Bar kobles sammen med en Flex og en Wedge, og vips har man lyd i tre rum. Samtidig.

Ligesom de andre modeller i serien understøtter Flex også AirPlay 2 via Wi-Fi, Bluetooth (aptX HD), Spotify Direct og Tidal, og den er Roon Ready for dem, der gerne vil styre deres streaming-tjenester med én app. Højttaleren understøtter også Amazon Alexa – via app – for dem, der vil styre musikken med stemmen.

App-styring

Formation Flex har ingen fysiske indgange til lydkilder – ud over netværk via Ethernet – og behøver heller ikke at kobles til en anden Flex med ledning for at få stereolyd. Alt foregår nemlig trådløst i Formation-serien.

B&W har udviklet en simpel app, der bruges til at koble højttaleren til netværket, og den samme app bruges til at forbinde flere højttalere og til at vælge, hvilke højttalere der skal spille hvad hvor i huset.

Wedge er ikke blandt de mindste bordhøjttalere. Den lægger sig mellem Naims Mu-so Qb2 og Mu-so 2 i pris, og den er større og dyrere end Sonos Play:5. Men også meget kraftigere.

Surround eller stereo

Sonos Play:5 kan også parres i stereo, hvis man har to, og er en naturlig konkurrent til Formation Flex.

Electrocompaniets EC Living Tana SL-2 er et dyrere alternativ, især når den er parret med en L-2-højttaler, og ligesom med systemet fra EC Living kan man tilføje en subwoofer – Formation Bass – hvis man vil have et kraftigt 2.1-system.

Hvis man også tilføjer soundbaren i Formation Home-app’en, kan man bruge et par Flex som baghøjttalere til surround-lyd, når man ser film eller gamer.

Fleksibel placering

Højttaleren er lille nok til at stå i et hjørne af køkkenbordet og lav nok til at passe ind i en bogreol, men så kan man måske ikke komme til touch-feltet på toppen, hvor man styrer de grundlæggende funktioner som volumen, start og stop af musikken samt parring med andre højttalere. Men der findes også et vægstativ som ekstraudstyr, og så kan man let nå touch-feltet.

Ligesom med Duo, Bar og Wedge vil man finde højttaleren på mobilen, når den er sluttet til det trådløse hjemmenetværk, og da der ikke medfølger en fjernbetjening, er det mobilen, der fungerer som remote.

Tovejs højttaler

Den sorte glasplade på toppen og det vaffelmønstrede stof giver B&W-højttaleren et eksklusivt udseende. I modsætning til Wedge fås Flex kun med sort stof, og den lille højttaler er også udstyret med færre højttaler-enheder.

Enhederne peger kun fremad, så man får ikke 360 graders lyd fra Flex. Som har én 10 cm bas med vævet glasfibermembran og én diskant-enhed, der drives af to indbyggede 50 watt forstærkere. Som igen styres af en digital signalprocessor; det kalder B&W Dynamic EQ.

Ligesom Wedge understøtter Flex op til 24 bit/96 kHz lydfiler, og frekvensområdet er opgivet til 50 Hz – 28 kHz, godt hjulpet af den indbyggede signalprocessor.

It Takes Two to Tango

Med én Flex placeret alene på bordet og koblet til det trådløse netværk er det bare at spille sin yndlingsmusik. Én højttaler kan let fylde et køkken eller et mindre rum med fyldig lyd, sprælsk bas og relativt god dynamik. Lydbilledet kan opleves som lidt mørkt; i så fald skruer man op for diskanten i app’en, men det hjælper ikke på mellemtonen, der lyder tyndt og lidt indelukket.

Marshall Stanmore II lyder varmere og kan spille meget højere, men har ikke lige så stram og fokuseret bas som Flex. Desuden kan den ikke parres med en ekstra højttaler, så man får stereolyd.

Hvis man parrer to Formation Flex i stereo, bliver det ikke dobbelt så godt (omend dobbelt så dyrt), men klangen i mellemtonen bliver fyldigere og mere tiltalende. Lydbilledet vokser, og stereoperspektivet bliver hørbart bedre end med én Formation Wedge.

I stereo kan et par Flex spille virkelig højt. Den lidt tynde og skingre mellemtoneklang forsvinder ikke, men for pokker, hvor det swinger! Naim Mu-so Qb2 er det tætteste, man kommer på det punch, man får fra to Flex – som faktisk er så små, at de kan gemmes bag én Qb2.

Sammenlignet med Wedge er stereoperspektivet selvfølgelig bedre, hvis man placerer højttalerne et stykke fra hinanden. Men Formation Flex er ikke bedre end Wedge. Okay, der er lidt mere tryk på bassen, men Wedge lyder bedre balanceret.

Lady Gagas diskohit “Stupid Love” passer perfekt til et par Flex, mens Keith Jarretts Köln-koncert lyder hult og klaveret farvet. Hver sin smag, altså, men Formation Flex er ikke ligefrem hi-fi-valget blandt trådløse højttalere i denne prisklasse.

Konklusion

Bowers & Wilkins Formation Flex er bedre bygget end det meste, vi har testet, hvilket også afspejler sig i prisen. Men ikke i lyden i samme grad. Det lader til, at det stadig skal være svært at få virkelig god lyd i denne prisklasse. Marshall Stanmore II er mere underholdende og medrivende, og én Formation Wedge er faktisk et lige så godt valg som to Formation Flex.

For dem, der har investeret i B&W’s Formation-system, er Flex et oplagt valg; for alle andre findes der gode alternativer.