Pioneer er måske ikke det første mærke, der falder én ind, når man taler om trådløse alt-i-én højttalere. Men det er ikke helt uventet. For syv år siden testede vi en iPod docking-højttaler fra dem og i 2013 de trådløse stereohøjttalere WX-BTS5. Nu er disse to smeltet sammen i MRX-5, den ene af to alt-i-én højttalere i Pioneers multirumssatsning. Hvis man ikke har brug for batteridrift, kan man spare penge ved at købe den ellers identiske MRX-3.
Designet lader til at være mere indrettet på funktionalitet end æstetik. En typisk lyd-gadget, som måske ikke ville vække opmærksomhed i et teenageværelse, men som sandsynligvis ville møde modstand fra partneren, hvis man forsøgte at stille den i stuen. Den har et plastickabinet i hvid eller sort med metalskinnende forside, tydelige knapper og en finmasket højttalerfront. Lamperne bag fronten lyser fremad, men hvad de betyder, står underligt nok på siden af højttaleren.
På bagsiden finder vi en AUX-indgang til eksterne lydkilder samt Ethernet, hvis man ikke vil køre via Wi-Fi. Eller bare giver op, for opsætningen er lige så kompliceret som hos Onkyo, og det er tydeligt, at de bruger samme teknologiplatform. Selv app’en trækkes med de samme betjeningsproblemer. Heldigvis betyder det dog også, at den har det samme rige udbud af trådløse tjenester som Chromecast og Spotify Connect samt DTS Play-Fi til multirum.
Generelt er vi godt tilfredse med lydkvaliteten. De fleste musikstilarter lyder rigtig god på normal lyttevolumen. Der er en dejlig varme i sangstemmer, og der er ikke noget, der dominerer lydmikset.
Skal vi være nærtagende, så er der detaljer, der kunne være bedre. Egentlig dybbas mangler, og hvis man spiller f.eks. Rage Against the Machine på høj volumen, virker det, som om kabinettet ikke er stift nok. Endelig kan diskanten lyde lidt spidst.
Konklusion
Som Bluetooth-højttaler fungerer Pioneer MRX-5 godt, da man slipper for den komplicerede Wi-Fi-opsætning. Understøttelsen af streaming-standarder er god. Den lyder også rigtig godt – for det meste – så længe man ikke skruer alt for meget op. Men vi kan ikke se, hvem der ville vælge en multirumsløsning med højttalere, der kan få en indretningsarkitekt til at græmmes. Vi forstår heller ikke, hvorfor der overhovedet er sat batteri i, når driftstiden er så kort.
Også i denne test:
Audio Pro Addon T10 Gen2
Mesteren er tilbage
Imponerende nok er det lykkedes at forbedre det, der i sin tid var årets bedste trådløse højttaler.
Bose SoundLink Revolve+
Rundspillende termokande
En praktisk højttaler til hele hjemmet takket være batteri og vandresistens.
Onkyo NCP-302
Flot og tjenesteivrig
Spændende nye tekniske løsninger og pænt udseende, men lyden er kun okay.
Sony SRS-ZR7
Schweizerkniv-højttaler
Sjældent har vi set en højttaler med så mange tilslutningsmuligheder og anvendelsesområder.
Urbanears Stammen
Overraskende livsstilshøjttaler
Stammen er noget så usædvanligt som en designhøjttaler med uventet god lyd.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer