TEST: Buchardt Audio Anniversary 10

Da vi første gang mødte Mads Buchardt på en hi-fi-udstilling, skabte han stor forundring med sine kompakte, vellydende højttalere, som blev solgt via  postordre direkte fra en-mandsfirmaets lager – og til priser, der lå langt under de etablerede konkurrenter. Kunne sådan et koncept virkelig holde?

Det kunne det! Et årti senere laver Mads Buchardt stadig højttalere efter samme recept. Og de kan stadig købes overalt på kloden. Fragten er (med få lande som undtagelse) inkluderet i prisen.

Buchardt Audio Anniversary 10 – eller bare A10 – er jubilæumsmodellen, der markerer det første årti for mærket. Konceptet er genkendeligt fra dengang, selv om ambitionsniveau og pris er steget noget. Ligesom (næsten) altid er Buchardt A10 en kompakt tovejs standerhøjttaler, og den lover også afgrundsdyb bas i et kabinet på størrelse med en skoæske.

Men så hører lighederne op. For det første er Buchardt Audio A10 en aktiv højttaler. En 150 watt forstærker driver basenheden, og diskanten har 50 watt til rådighed. Forstærkerne er af PowerDAC-typen, og digitale fra indgang til udgang. Signalet digitaliseres ved indgangsbøsningerne (balanceret XLR) og resten foregår i det digitale domæne. Det betyder også, at man ikke nødvendigvis behøver slå sig til tåls med den frekvensgang og afstemning, som højttalerne leveres med. Alternative voicings kan downloades.

Hundedyre Purifi-basser

Basenheden er den berømte, men også hundedyre Ushindi-enhed fra danske Purifi. Enheden er kendt for sit krøllede kantophæng, der er med til at give den en rekordlav forvrængning – og en rekordlang membranvandring.

Diskantenheden er Buchards egen avl, en 19 mm aluminiums-dome, der er monteret for enden af en stor waveguide i aluminium.

Kabinetterne er et kapitel for sig. Mads Buchardt har med åbne øjne valgt at gå imod mere end et halvt århundredes tradition ved at bygge kabinetterne i massivt træ, frem for MDF-plade, der anses for at være mere resonansdødt. Forklaringen er, at den massive træplade er mere miljøvenlig end MDF, hvor der bruges store mængder af lim i produktionen – og så ser det i øvrigt mere lækkert ud. Hvad det sidste angår, kan vi kun give Buchardt ret. Og kabinetterne virker stadig særdeles resonansdøde.

Analogt kabel eller WiSA

Der er to måder at få lyd igennem Buchardt A10 på. Højttalerne kan tilsluttes til en analog lydkilde på gammeldags, kablet maner eller trådløst digitalt via WiSA. Indgangene på bagsiden er balancerede XLR-bøsninger, men det kræver kun et konverterstik at tilslutte dem til den almindelige RCA-udgang på en forforstærker. Eller på en streamer med variabel udgang, som WiiM Ultra eller Bluesound Node.

Besværlig trådløs hub

Vi testede højttalerne med en WiSA-hub fra Platinum, som kan tilkøbes for 500 euro hos Buchardt Audio. Hub’en understøttede 7.1-kanalers surroundlyd, men blev kun brugt i stereotilstand. Da WiSA er en producentuafhængig standard, kan man bruge hvilken hub, man måtte ønske.

Efter at have prøvet den medleverede hub, virker valgfriheden som et ekstra plus. Hub’en virker, og som rent mellemled klarede den fint at sende den musik, der blev streamet fra Tidal via Chromecast, videre til højttalerne.

Hvad der ikke var så ligetil, var opsætningen. Begge højttalere automatisk sat op til at være venstre fronthøjttaler, og det var kun muligt at ændre dette via skærmmenuen på et tilsluttet TV. Nuvel, hub’en blev sluttet til fjernsynet, og efter en del kamp lykkedes det også at få de to til at arbejde sammen. Men brugerfladen på skærmmenuen, der ville have virket primitiv selv på en hjemmecomputer i 90’erne, var hverken logisk eller særlig stabil.

Dette er ikke højttalernes fejl, og man kan som sagt bruge hvilken WiSA-hub, man måtte ønske. Mads Buchardt oplyser i øvrigt, at mere end halvdelen af køberne vælger at bruge en analog kablet forbindelse fra egen forforstærker – eller fra en WiiM. Og at han arbejder på at kunne tilbyde en anden hub i prisklassen.

Lydkvaliteten

Det første, man lægger mærke til ved en Buchardt-højttaler, er altid bassen. Buchardt Audio er berømte for at levere kælderdyb bas i bittesmå kabinetter. I en aktiv højttaler, hvor man kan DSP-korrigere sig ud af det meste, er dette ikke en helt så stor teknisk bedrift. Men A10 skal stadig have ros for den fremragende basgengivelse, der rækker helt ned til 28 Hz med fuldt niveau (-1,5 dB). Og bassen er ikke kun dyb, men også tør og ren. En stor slavebas i et lille kabinet kan have lidt svært ved at stoppe igen, når den først er sat i gang. Den slags problemer har Purifi-bassen i det lukkede kabinet overhovedet ikke.

Da jeg testede Buchardt S400 MKII for lidt over et år siden, var diskanten det eneste, der kunne sættes en – meget lille – finger på. Tekstildomen i den hornlignende waveguide kunne gjaldede en smule omkring 2 kHz. Det problem har A10 ikke. Aluminiumsdomen lyder velopløst og rent hele vejen. Og så deles den i øvrigt ved en lidt højere frekvens (2,5 kHz).

Aluminiumsdiskanter har, nok lidt ufortjent, et ry for at være et billigere alternativ, når der ikke er råd til en AMT-enhed eller en beryllium-dome. Men der er intet billigt over Buchardts diskant, der angiveligt er egenudviklet, men nok nærmere er fremstillet ud fra en leverandørs katalog over særlige tilpasninger. Vi tror nemlig ikke, at Mads Buchardt selv sidder og vikler svingspolerne i Silkeborg.

Det vigtige er da også, at den lyder godt. Lyden er virkelig velopløst, og der er masser af detaljer, der er med til at gøre lytningen nærværende.

Alle enkeltdele i Buchardt Anniversary 10 har meget lav forvrængning. Det er i sig selv godt, men der kan være en risiko for, at sådan en konstruktion bliver kølig eller overanalytisk at lytte til.

Det er ikke tilfældet her. A10 lyder først og fremmest af musik, og jeg måtte flere gange under lytningen konstatere, at jeg havde glemt at lytte kritisk, og i stedet bare nød musikken.

Overskud

Jeg var en smule skeptisk til forstærkereffekten på henholdsvis 150 W til bassen og 50 W til diskanten. Purifi Usihindi-basserne har en virkelig lang lineær vandring, og prisen for dette er naturnødvendigt en lav effektivitet. Men de små A10’ere spillede med lethed stuen op. Og de havde stadig overskud til rungende paukedrøn og piskesmæld i Telarc-udgaven af Banditen-Galopp.

Konkurrenter

Buchardt Audios første modeller var uden konkurrence til prisen. Sammen med højere pris kommer også flere konkurrenter. Designelskere kan til rundt regnet samme pris få et sæt Bang & Olufsen Beolab 8, mens hjemmebiografdyrkere kan opbygge et komplet aktivt DALI Oberon C surroundsystem. Hvis målet er musiknydelse i stereo, er A10’erne dog langt at foretrække – og tilmed nogle tusind kroner billigere.

En mere umiddelbar konkurrent er Dynaudio Focus 10, som vi ikke har testet, men platformen er den samme som den lidt dyrere Focus 20. Buchardt vinder dog på langt større fleksibilitet. Herunder muligheden for at finjustere oplevelsen ved at downloade andre voicings.

 

Konklusion

Buchardt Audio Anniversary 10 er en værdig markering af firmaets første jubilæum.

Buchardt har hele vejen igennem leveret gode højttalere, og de er blevet stadig bedre med årene. A10 er kronen på værket. Lyden er ren og klar som få, og perspektivet er flot.

Den er også en forholdsvis kostbar højttaler – næsten dobbelt så dyr som S400 MKII. Det hænger sammen med de kostbare dele, der indgår. Purifi-basenhederne er aldrig billige, og man får også to digitale effektforstærkere i hver højttaler.

Muligheden for at bruge højttalerne trådløst er en klar fordel. Men det er godt, at der findes et analogt alternativ til WiSA-hub’en.