: Canton Reference 3K

Canton er en af Tysklands store stoltheder inden for hi-fi, hvor det handler om at fortælle den fulde og stramme sandhed. Uanset om det er Beethoven, Wagner eller Rammstein, der er på programmet, skal musikken gengives pinlig nøjagtigt. Ingen genveje accepteres – en sandhed, der kun bliver mere tydelig, jo højere op i prisklasserne man kommer.

Vi har tidligere lært Cantons mere overkommelige højttalere at kende, og flere af dem har imponeret os. Men det er i high-end-klassen, at producenten trives allerbedst.

Med en pris på ca. 75.000 kroner parret er Reference 3K afgjort high-end. Klassen, hvor man forventer, at højttalerne kan vække døde artister til live til en privat intimkoncert, hvor et stykke historie males ud over et holografisk lærred, og ens egen opfattelse af tid og rum nærmest går i opløsning.

Alt andet end fantastisk er uacceptabelt, hvilket kræver upåklagelig dynamik og en næsten uendelig mængde klangfarver, mens forvrængning er forvist til den dybeste afgrund. Noget skal man da have for at brænde husholdningens opsparing og en del af pensionen af på et par højttalere!

Tunge sager

Reference 3K er ikke den største model i serien – den ære tilfalder Reference 1K – men er ikke desto mindre en kolos, der rager 115 cm op over gulvet og huser to bas-enheder på hele 22 cm (8,5 tommer). Vægten på 56 kg pr. højttaler betyder, at det på det kraftigste frarådes at håndtere dem alene!

Det første, der slår mig, er det massive kabinet. Det er tydeligvis solidt bygget og akustisk optimeret med en buet frontplade, der modvirker diffraktioner i de høje frekvenser. På en flad frontplade vil korte lydbølger vandre frem og tilbage langs pladen, støde ind i hinanden og skabe faseforvrængning. Det bliver værre, jo bredere frontpladen er, og på sådan en stor højttaler er det derfor en fordel at bue den.

Væggene er ca. 5 cm tykke og består af flere lag for at forhindre resonanser. Hvis du synes, jeg beskriver kabinetterne teknisk og mekanisk, så er det, fordi det er den følelse, de vækker. Hele udførelsen er lavet med funktion for øje, og trods sort eller hvid højglans er der nok ikke mange, der vil betragte højttalerne som smukke. Hvis det er flotte interiørstykker, du vil have, skal du snarere se på Raidho XT-2, Sonus faber Olympica III eller Audiovector SR3 Avantgarde Arreté.

Konstruktion

Membranerne på bas- og mellemtone-enhederne er hovedsagelig af aluminium, delvist keramisk behandlet og tilsat tungmetalliske wolframpartikler. Det skulle give et optimalt forhold mellem stivhed og vægt samt ekstra indvendig dæmpning. Alt sammen i musikkens tjeneste, så tonerne kan strømme så upåvirket ud som muligt. Diskanten er også af keramisk aluminium, men uden wolfram.

I delefiltrene anvendes printkort med meget lidt egenresonans, og den interne kabling er holdt på et minimum, mens selve kablerne er specielt lavet til Reference K-serien.

Ud over terminalerne på bagsiden finder man to jumpere, som kan kobles forskelligt for at give mere eller mindre diskant eller mellemtone afhængigt af de lydmæssige præferencer. I vores temmelig dæmpede rum fungerede det bedst i neutral position.

Placering

Reference 3K går dybt i bassen, men ifølge Canton er de ikke er voldsomt krævende, hvad angår placering i forhold til bagvæg og sidevægge. Det skyldes i høj grad basrefleksporten, der har en særlig waveguide, som spreder lydbølgerne bedre og reducerer turbulens i basportens munding.

Men når man har med så store højttalere at gøre, der går så dybt, er det stadig vigtigt at arbejde med placeringen. Det gælder om at få den strammest mulige bas kombineret med det bedst mulige stereoperspektiv. Tæt på væggen kan give meget bas – måske for meget og for svulstig – men et fladere stereoperspektiv. Langt ude på gulvet giver gerne slankere bas, mens lydbilledet bliver større og dybere.

I vores testrum, der måler ca. 7 x 4,5 meter, fungerer højttalerne bedst med 1,1 meter til hver sidevæg målt fra midten af diskant-enheden og med frontpladen 1,7 meter fra bagvæggen. Hvis du vil have det bedst mulige udgangspunkt at arbejde med i dit eget rum, kan du tjekke placeringskalkulatoren på cardas.com.

Eins, zwei, drei!

Så til musik. Højttalerne er til lejligheden sluttet til elektronik fra Ayre, hvor den digitale medieafspiller og digitalkonverter QX-5 Twenty (70.000 kroner) er koblet til forforstærkeren KX-R Twenty (250.000 kroner) og den 2 x 200 watt kraftige effektforstærker VX-R Twenty (130.000 kroner). Ja, jeg ved godt, at det er det rene vanvid, men for pokker, hvor det lyder! Og når man tester dyre højttalere, vil man gerne høre, hvad de rent faktisk kan med optimalt udstyr.

Højttalerne viser sig også at være seje til klassisk musik. Jeg nævnte Wagner tidligere, nærmere bestemt operaen Valkyrien. Den stramme måde, højttalerne fylder rummet på med tonerne fra Royal Philharmonic Orchestra, er et kapitel for sig. Valkyrieridtet – den berømte passage, man kender fra utallige film – giver næsten trang til at stå ret.

Reference 3K viser ingen tegn på tøven, da trompeter, basuner og franske horn står ud af højttalerne, mens tubaer og pauker dundrer løs i dybbasregisteret. Lysere blæsere og bækkener svæver i toppen og breder sig ud i det todimensionelle plan. Musikken bliver levende som med få andre højttalere, og det lyder, som om en militær invasion er på vej.

Højttalerne tager også elektronisk musik i stiv arm. Det nye nummer “Anoche” med det skæve hiphopfænomen Arca er en slags krydsning mellem hiphop og klassisk musik, med spansksproget sang i et fantastisk stort og åbent lydlandskab plus tung, lækker bas. Canton-højttalerne få det frem på særdeles heftig vis, præsenteret i et gigantisk lydbillede.

Deres største styrke er det store lydlandskab, der ubesværet fylder rummet, fri for maskerende pukler og svulster. Arcas vokal kommer vægtløst ud, svævende og smukt.

Overgangen fra mellemtone til diskant er helt sømløs, stereoperspektivet sidder som naglet, og trods højttalernes højde kan man sidde temmelig tæt på uden at miste perspektivet. Det skyldes, at diskant-enheden sidder i ørehøjde under mellemtonen. I praksis kan man sidde lige så tæt på Reference 3K som på de langt mindre Audiovector SR3 Avantgarde Arreté (60.000 kroner) og Sonus faber Olympica III (80.000 kroner).

En sammenligning

Til sammenligning er Olympica III ikke helt så luftige i overtonerne. De mindre Sonus faber-højttalere er mere mellemtonefokuserede, så musikken får en mørkere klangfarve. Reference 3K har måske ikke helt samme fokus i centrum som Sonus, men bredden og dybden i lydbilledet er overlegen hos tyskerne.

Det gentager sig med Daft Punks friske diskonummer “Lose Yourself to Dance”, hvor Canton folder lydbilledet en ekstra tand ud. Igen er Pharrell Williams’ stemme nok lidt bedre plantet i centrum på Sonus faber, men Canton fylder rummet på en helt anden måde. Canton er også mere lineære fra mellembassen og ned, så bas-instrumenter ånder mere. Stortrommen støder mindre sammen med elbassen; der er mere tyngde nedad, og det lyder i det hele taget mere uanstrengt, især ved høj volumen.

De langt mere kompakte Audiovector SR3 Avantgarde Arreté med deres bånddiskanter har endnu mere luft i toppen, men Reference 3K jorder dem, når det gælder tyngde i basregisteret. I prisklassen omkring 75.000 kroner er der ikke mange, der kan slå Canton, når det hele lægges sammen, fordi de er så gennemført gode til alt.

Tysk mod tysk

Lydmæssigt bringer Reference 3K mindelser om Elac FS 509 VX JET, en anden stor tysk high-end-højttaler, som vi testede i 2012. De har de samme styrker, nemlig et gigantisk lydbillede med ekstrem åbenhed og præcision. Elacs bånddiskanter giver dem en fordel helt øverst i overtoneområdet, men Canton har mere gavn af deres store bas-enheder, hvor vi følte, at Elac var noget beherskede i mellembassen.

Uanset hvad jeg sætter på af musik, kvitterer højttalerne med at sætte lige så meget gang i foden, som de masserer følesansen. Så længe indspilningen er god, vel at mærke. En overkomprimeret popproduktion får ikke noget forærende her.

Forstærkervalg

Højttalerne kræver ikke et enormt dyrt forstærkersæt for at lyde glimrende. De er letdrevne nok til at fungere med en integreret forstærker som Denon PMA-2500NE (16.000 kroner) eller Hegel Röst (17.000 kroner), bare man holder lydniveauet inden for, hvad naboen vil finde acceptabelt. Vi fik også en aha-oplevelse med forforstærkeren Hegel P30 (35.000 kroner) sammen med effektforstærkeren H20 (35.000 kroner), og endnu mere kød på benet med McIntosh MA7000 (som kostede 50.000 kroner, da den var i handelen).

Hvis du har akustiske problemer, kan Arcam FMJ SR250 (22.000 kroner) med Dirac rumkorrektion også gøre underværker. Men med Ayre-sættet kom vi endnu tættere på musikken, fik flere detaljer og blev nærmest tryllebundet. Højttalerne giver i høj grad det ud, som de får ind.

Konklusion

Canton Reference 3K er en stor højttalermodel med tilhørende storslået lyd. Den er ikke bange for at tordne løs, når det gælder, og virkelig massere kroppen med trykbølger! Men den lyder også godt på lav volumen, hvilket bestemt ikke er tilfældet med alle store højttalere.

Bassen er dyb, dejlig og superhurtig, og lydbilledet præsenteres på holografisk og udstrakt vis. Musikstil spiller ikke den store rolle, og højttalerne er ligeglade med, om du er til klassisk, flamenco, metal eller hiphop.

Der findes højttalere med endnu mere luftige overtoner og også nogle med et mere markeret centrum i lydbilledet. Men når man lægger alting sammen, står Reference 3K som et par højttalere, som lyder godt næsten uanset hvad. Læg hertil, at de er lettere at placere, end størrelsen tilsiger, og sagen er klar.

Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at selv om Reference 3K kan tordne løs og sætte hytten i svingninger, så giver de ikke noget gratis i basregisteret. Hvis du er fan af f.eks. Klipsch eller JBL, vil Canton muligvis være for neutrale. Og har du en lille stue, så bør du nok se dig om efter noget mindre.