TEST: Dali Epikore 11

Jeg behøvede kun at løfte låget af flightcasen til Dali Epikore 11, før jeg næsten blev lammet af synet. Et par enorme, men usædvanligt smukke højttalere i en poleret, dyb kastanjebrun træoverflade lå der med forsiden opad. Med smukke kurver, højttalermembraner med skønne teksturer og med det specielle diskantsystem, hvor en dome sidder under en bånddiskant. Umiskendeligt Dali, men ekstra elegant – og med en større grad af opmærksomhed på de mindste detaljer. Nogen har virkelig lagt kærlighed i deres håndværk her.

Hvad er high-end?

I hi-fi-segmentet tror mange, at high-end kun betyder den bedste lyd. Og ja, det er bestemt vigtigt. Det allervigtigste. Det er derfor, jeg ofte må forsvare mig over for folk, der siger: “Hvis det handler om at få den mest troværdige lyd, hvorfor køber du så ikke bare et par Genelecs?”

Og jeg forstår pointen. Og jeg anerkender det altid. Min egen pointe bliver sjældnere mødt med den samme gestus til gengæld. For high-end handler om mere end bare lyd. Det handler om eufori. Det er ikke kun dine ører, der skal masseres. Du vil hypnotiseres af synet, hvor der er en historie bag hver eneste lille skrue. Hvor taktile fornemmelser kilder dine fingerspidser med luksus, når de rører ved de sarte overflader. Vægten af udstyret kan være tung og kræve to eller tre mand, bare for at få godterne ud af kasserne. I high-end-klassen vil man gerne opleve hele kroppen. Alle sanseindtryk skal forstærkes.

Hver eneste lille forbedring koster

Derfor bliver hver eneste lille forbedring af lyden meget dyr. Og hvis en designer mener, at han har presset lyden så langt, som han kan, er det altid muligt at presse en ekstra oktav ud i bunden. Men hvis du så også vil bevare den samme lydkvalitet, kan jeg garantere dig, at den oktav koster penge.

Det, jeg prøver at sige, er, at jeg har fuld forståelse for, at ting koster, hvad de gør, og i tilfældet med Dali Epikore 11 er dette ikke engang den dyreste højttaler fra danske Dali. Den ære tilfalder den endnu større Kore, som slog lejr i vores testrum tidligere på foråret. Men da der er latterligt få mennesker i verden, der kan punge ud med omkring 600.000 kroner for et par højttalere, virker det fornuftigt at lave noget næsten lige så vanvittigt til omkring den halve pris.

Håndlavet kabinet

Selvom det er nemt at tolke Epikore 11 som en mindre version af Dali Kore, er der nogle forskelle, som får den mindre Epikore 11 til at stå på egne ben. Den efterligner ikke flagskibet Kore, men udfylder hullet mellem den og Epicon 8.

Den har dog flere ligheder med Kore end med Epicon. Tag for eksempel basenhederne, som er placeret i par, et par i toppen og et par i bunden af kabinettet. Ligesom Kore er dette også en 4 1/2-vejs konstruktion, og der er ingen tvivl om, at de tekniske aspekter er mere Kore end Epicon.

Det relativt slanke kabinet er håndlavet og fås i en af tre farver. Alle med ægte træfinér i sort, valnød eller dyb kastanjebrun.

Kabinettet er lavet af 18 mm MDF-plader, der er buede, mens frontpanelet er lavet af 40 mm MDF og har en formstøbt ramme, hvor mellemtone- og diskantenhederne er monteret. Det 160 cm høje kabinet hviler på en formstøbt metalramme med justerbare pigge i hver ende. Indvendigt er kabinettet opdelt i flere sektioner. Øverst og nederst er baskabinetterne, som hver især åbner ind i et langt basrefleksrør bagtil. Mellemtoneenheden er placeret i sit eget lukkede 6-liters kabinet, mens de to diskanter ovenover også har deres eget interne kabinet.

På den måde mener Dali, at man undgår, at enhederne påvirker hinanden, og denne opdeling er en af mange løsninger til at holde forvrængningen så lav som muligt. Især når man spiller højt.

Nye enheder

De to EVO-K hybrid-enheder er velkendte fra Kore og består af en 35 mm dome-membran monteret på en støbt metalbaffel, sammen med en 10 x 55 mm bånddiskant og en ny mellemtone-enhed. Den er 6,5″, lidt mindre end den 7″ mellemtoneenhed, der bruges i Kore.

Den har også Dalis magnetsystem med deres andengenerations SMC-teknologi (Soft Magnetic Compound), der reducerer forvrængning, og en letvægtsmembran, der består af papir og træfibre i en sandwich.

Der bruges en 100 mm magnet med en 25,4 mm svingspole på en titaniumkerne for at undgå dynamisk kompression og for at sikre lavere forvrængning.

De fire 8-tommer bashøjttalere i Epikore 11 er også udstyret med Dalis anden generation af SMC-teknologi, og hvert par er placeret i deres egne 64-liters basreflekskabinetter. De fire højttalere er ens, med en ny 38 mm ventileret svingspolekerne, en kombination af aluminium og kobber for at reducere induktansen – og et nyt magnetsystem.

Ligesom Kore er delefilteret et blødt delefilterdesign med SMC-KORE-spoler, som er en type keramik, der i modsætning til spoler viklet på en jernkerne har lavere induktans. Ifølge Dali reducerer det den harmoniske forvrængning med 3,5 gange.

Frekvensområdet er angivet til 29 Hz – 34 kHz, ± 3 dB, og delefrekvenserne er 170, 370, 3100 og 12.500 Hz.

FRC til bassen

Som det fremgår af delefrekvenserne, spiller de fire baselementer ikke i præcis det samme område. Det skyldes til dels, at Dali ønskede at kompensere for refleksioner fra gulvet, især i de lave frekvenser. De kalder det Floor Reflection Control, og placeringen af basenhederne spiller en afgørende rolle for at få FRC til at fungere.

En højttaler med et eller flere basenheder placeret i bunden af kabinettet kan, ifølge Dalis ingeniører, udligne frekvenser i området 250-300 Hz, hvilket skaber et “hul” i højttalerens gengivelse af musikken.

Det sker, hvis de frekvenser, der kommer direkte fra membranen, ophæves af refleksionerne fra gulvet. Det betyder, at det tager længere tid for lyden at nå lytteren end det gør med lyden fra membranen – et problem Dali mener, at de har løst i Epikore 11.

Her er de lave frekvenser delt mellem basenhederne, så de to øverste, som leverer frekvenserne lidt senere end de to nederste, eliminerer refleksioner fra gulvet. Det forhindrer lyden i at miste energi omkring 250 Hz. Det er her, guitarer og strygere har meget af deres fylde og varme, og hvor lilletrommen er mest kødfuld. Med andre ord ikke et frekvensområde, man ønsker at fjerne.

Bedre end Kore?

Jeg har stadig den ekstreme Kore i frisk erindring, og jeg kan huske, at selvom de lød virkelig godt, savnede jeg mere punch i mellemtonen, og jeg havde troet, at de to massive 11,5-tommers bashøjttalere ville slå endnu hårdere. Det viste sig, at det var placeringen, da vores rum sugede for meget energi ud, hvor højttalerne skulle være. Lyden var dog bundsolid ved at trække højttalerne langt ud fra deres bagvæg og også trække siddeområdet langt ud i rummet, ganske tæt på højttalerne. Med andre ord, en nærfeltsplacering. Hvilket så ret fjollet ud med så store højttalere.

Og her er pointen. Selv om Kore måske er blandt de allerbedste højttalere på markedet, er det ikke sikkert, at de er det i din stue. Så du skal ikke bare bruge en masse penge og forvente paradis. Det er ikke sådan, det fungerer.

Epikore 11 er til gengæld lettere at få til at spille i vores testrum. Også her skal du selvfølgelig finde den bedste placering, men der skal ikke så meget til for at få den til at lyde godt.

Lyden av Epikore 11

Med højttalerne solidt placeret på gulvet i testlokalet er det tid til at lade de magiske oplevelser flyde som perler på en snor. Først med Hegel H600, der er forbundet med Tidal Connect.

Infinite Voyage, et helt nyt klassisk album fremført af Emerson String Quartet og sopranen Barbara Hannigan, lyder fabelagtigt med masser af dynamik, mens instrumenterne er godt adskilt i mixet. På Melancholie, op. 13 komponeret af Paul Hindemith, er strygekvartetten bundsolid, violinen og bratschen spiller på toppen, mens Barbara Hannigans kraftfulde stemme ligger lige i et leje, hvor man frygter, at diskanten vil bryde sammen i forvrængning.

Det sker ikke her. I stedet strømmer musikken legende let – og meget massivt – ud af højttalerne. Fylder rummet og sjælen med den smukkeste musik. Alt i lydbilledet er fuldstændig adskilt, så man kan høre præcis, hvordan lydbilledet er opbygget. Men uden at det lyder analytisk og kedeligt. Bare vidunderligt.

Jeg mærker gåsehuden på begge arme, og jeg føler, at jeg bliver rørt helt ind i det inderste af kroppen.

Hård pop

Caroline Polachek laver musik i avant-pop-genren. Det vil du indse, når du hører det. Hun blander det innovative (avantgarde) med velkendte popelementer, hvilket, når det er bedst, fungerer som en charme. Noget, den seneste single Dang er et godt eksempel på. Et pænt og velproduceret nummer, med spændende samplebaseret percussion og masser af punch i den vigtige stortromme. Og med en klar og transparent lyd, hvor Polacheks stemme er i centrum.

Dali højttalere kan spille højt. Meget højt. Men endnu vigtigere er det, at det er meget klart. Det har aldrig været nemmere at høre teksten, højttalerne skaber et bundsolidt stereolydbillede med masser af action mellem kanalerne. Lækkert. Fantastisk. Vidunderligt.

Bedre elektronik

Med Hegel H30 (desværre måtte vi for nylig returnere H30A) tilsluttet den helt geniale Auralic Altair 2.1 musikstreamer, er vi mere i den klasse, som højttalerne fortjener. Og du kan tro, at lyden vokser!

Caroline Polacheks stemme får en større klang, og der er endnu bedre styr på slagtøjet. Strygekvartetten med sopranen Barbara Hannigan i centrum bliver også endnu mere levende. Selv når der spilles ved lav til “normal” lydstyrke.

Det er et kraftværk af en opsætning med Epikore 11 som helten, der får det sidste ord på lydscenen. Højttalerne viser virkelig, hvor skabet skal stå. Dynamikken føles næsten komplet, og Epikore 11 øger dynamikken, når du skruer op for lyden. Præcis som det skal være. Lyden bliver højere og højere, uden at lyde komprimeret.

Let at drive

Jeg er overrasket og imponeret over, hvor nemme Dali Epikore 11 er at drive. De er ærlige nok til at lade enhver forstærker vokse, så du kan bruge din yndlingsforstærker, og højttalerne vil bare kvittere og lade forstærkeren – og lydkilden – yde sit allerbedste.

Selvfølgelig fortjener dine højttalere den bedste elektronik, du kan give dem. De vil kun vokse med opgaven, og du vil aldrig fortryde at gå efter det bedste.

Men man kan faktisk komme langt med en Bluesound Powernode-forstærker (jeg har prøvet det), selvom jeg ikke på nogen måde anbefaler den kombination. Men forstærkeren har nok aldrig lydt bedre, og du får nok kontrol til at sætte pris på det, du hører. Følsomheden på 89 dB betyder også, at højttalerne kan spille højt med en forstærker uden mange watt. Man mister en hel del opløsning, og det magiske rum i musikken, som strømmer ud, er der ikke i samme grad. Men det manglede da også bare.

Pointen med sådan et skævt budget er, at middelklasseentusiaster ved ikke at købe en bil til en halv million i stedet kan forkæle sig selv med et par Epikore 11 og køre dem med det, de har ved hånden. Indtil man en dag får råd til at opgradere elektronikken. Ja, jeg ved det godt. Ingen kommer til at gøre det på den måde. Jeg prøver bare at se muligheder, hvor andre kun ser uopnåelige drømme.

Konkurrenter

Hvis du køber i denne prisklasse, er der et par vigtige konkurrenter, du skal være opmærksom på. Som Bowers & Wilkins 801 D4 med en dybere – men faktisk ikke så hårdtslående – bas som Epikore 11. 801 D4 har på den anden side en større gengivelse af mellemtonen, og Dali’erne virker lidt tynde sammenlignet med disse. Men de er ikke ringere med hensyn til luft og dynamik, faktisk synes jeg, at Epikore 11 virker lidt mere løs.

KEF Blade One Meta er en anden stærk udfordrer. Her får du en ekstremt udtryksfuld og rytmisk lyd med en stenhård bas og uendelige mængder dynamik! Spredningen på disse er udsøgt, så du hører det samme, uanset om du står lige foran højttalerne eller ved siden af dem. Og da de i praksis er en punktkilde, er fasen næsten perfekt i hele frekvensområdet.

Blade One Meta er endnu mere hårdtslående – og måske derfor mere underholdende – end Dali Epikore 11. På den anden side har KEF’erne en skarphed i nærværsområdet, som gør især nasale stemmer (Steve Winwood!) til for meget af det gode.

Konklusion

Dali Epikore 11 er en unik højttaler. Ikke alene er den stor, tung og dyr. Meget dyr. Men den er også forbandet smuk. Og den lyder lige så forbandet godt. Et par af disse er meget lettere at placere i rummet end deres storebror Kore, og de kan placeres i et mindre rum. De er også langt mindre krævende for elektronikken, selvom de fortjener det bedste. Først da kan du høre, hvad Epikore 11 virkelig er i stand til. De lyder også godt med billigere ting, men så lyder de mere som et par gode højttalere end som et par fantastiske drømmehøjttalere.

Meget få af os har råd til noget som Dali Epikore 11. Men det betyder ikke, at du ikke skylder dig selv at tage et sted hen og høre dem. Bare vær forberedt på, at det meste andet lyder gråt bagefter.