TEST: DALI Katch

Danske Dali er kendt over det meste af verden for deres højttalere til hjemmebrug. Men musiklytning sker i stigende grad på farten. Det vidner den stadig tættere strøm af bærbare højttalere i alle størrelser om. Nu er Dali også kommet med på den bærbare bølge.

Som de fleste andre bærbare Bluetooth-højttalere spreder Dali Katch lyden i alle retninger, såkaldt 360 graders lyd (eller rundstrålende lyd, som vi sagde i 1970’erne). Det giver en behagelig rumlig virkning. I modsætning til flertallet af 360 graders højttalere er lyden identisk for og bag, da der sidder samme højttalerenheder på for- og bagside.

Dali Katch er en håndbærbar højttaler i mellemformat med hank. En klasse, hvor de nærmeste konkurrenter interessant nok også er danske, nemlig Libratone One og B&O Play A2. Af dem minder Katch i mere end mellemsvær grad om A2, både design- og prismæssigt. Ikke at jeg vil beskylde Dali for at have lavet en kopi. Men de har i hvert fald lavet et produkt, der tydeligt taler til det samme segment som B&O.

Katch er på størrelse med en hardcover-bog, bare oval. Fronten og bagsiden er dækket af et plastgitter, der igen dækker for frontstoffet. Resten af kabinettet udgøres af en solid aluminiumramme. En bærestrop i kunstlæder gør det let at tage højttaleren i hånden. Når den står på et bord eller en hylde, kan stroppen låses med en skrue.

 

Moderigtige farver
Katch fås i tre farvekombinationer, der alle må kaldes modefarver: En mosgrønlig, en blågrå og en pink, der af uransagelige årsager har fået navnet Cloud Gray.

Betjeningen er simpel: To knapper for volumen, en afbryderknap og en knap til Bluetooth-parring. En ring af lysdioder omkring afbryderen viser opladning, lydstyrke, Bluetooth og valg af EQ-indstilling. Der er to lydprofiler, kaldet Clear og Warm, og knappen skifter imellem dem.

Bag gitteret gemmer der sig seks højttaler-enheder, heraf to 3,5 tommers bas-enheder med aluminiummembran og lang slaglængde. Da Dali har egen produktion af højttaler-enheder, har man kunnet skræddersy enhederne til at fungere i det flade kabinet. Diskanten dækkes af to 21 mm soft-domes. Endelig hjælper to firkantede slavebas-enheder til i bunden. Enhederne er placeret på begge sider af højttaleren. To 25 watt klasse D forstærkere leverer effekt, og en indbygget lydprocessor (DSP) retter frekvensgangen ud.

Man kan parre en ekstra Katch med samme telefon for at få stereolyd.

 

Spøjs EQ
Equalizer-indstillingerne er lidt overraskende. Clear beskrives som neutral, mens Warm skulle give lidt ekstra fylde i bassen. Personligt har jeg svært ved at forestille mig, i hvilke situationer jeg ville vælge Warm, da den godt nok giver en lidt rundere bund, men samtidig dæmper mellemtone og diskant så meget, at det virker, som om der er lagt en pude over højttaleren. Men i meget store, udæmpede stuer med store glaspartier kan indstillingen måske lægge en tiltrængt dæmper på akustikken.

I indstillingen Clear er lyden anderledes tilgængelig. Og den er god. Så god, at man hurtigt tilgiver og glemmer den høje pris.

 

Lydkvalitet
Lad os tage lækkerierne først, for dem er der flest af: Fra nedre mellemtone og opefter er kvaliteten rent ud sagt fremragende. Det ville være en fortærsket – og forkert – kliché at påstå, at lyden fra Dali Katch er som på højttalerne i stereoanlægget i stuen. Der er ingen tvivl om, hvad der er hvad. Men det er langt tættere på, end vi er vant til!

Stemmer lyder naturligt og frit, og opløsningen er noget af det bedste, jeg har hørt på en bærbar højttaler. Styx’ “Boat on the River” gengives med alle de fine mandolin- og percussion-detaljer korrekt. Vi er en klasse over, hvad man finder på de – i øvrigt glimrende og anbefalelsesværdige – konkurrenter UE Boom 2 og Libratone One. Til gengæld koster Katch lige så meget som de to tilsammen.

Det, der gør, at kvaliteten skiller sig ud, er især renheden og friheden for resonanser. På de fleste rejsehøjttalere synger plastickabinettet lystigt med på musikken. Det gør det i langt mindre grad her.

I bassen må Katch strække våben og indrømme, at der er forskel på, hvad der kan lade sig gøre med fuldvoksne stuehøjttalere og med en taskebærbar Bluetooth-model. Ifølge Dalis egne oplysninger rækker Katch ned til 49 Hz i basområdet. Det skal nok passe, men ikke på fuld volumen. Subjektivt bedømt er der mere tyngde i den halvt så store BeoPlay A1, selv om Dali’en på papiret går godt 10 Hz dybere.

 

Konklusion
Dali har været længe om at komme med deres første bærbare model, men nordjyderne har brugt ventetiden godt og har lanceret et gennemført lækkert og ambitiøst produkt.

Katch er uomtvisteligt en af de bedst lydende Bluetooth-højttalere i “bogformatet”. Dens rene og resonansfri gengivelse skiller den ud fra hovedparten af kompakte højttalere. Til gengæld er den samtidig blandt de absolut dyreste af slagsen. Lydmæssigt giver Katch fuld valuta for pengene, og designet er ligeledes i topklasse. Spørgsmålet er, hvor mange der er villige til at betale, hvad det koster at komme derop.