Vi har tidligere testet den kompakte DALI Oberon 1 C i rollen som trådløse stereohøjttalere i budgetklassen. Og her leverede de overbevisende lyd uden bøvl. Det samme gør de, når de bruges i DALIs surroundsystem.
For at opsummere, så rummer Oberon 1 C en 5 tommers bas/mellemtone med DALIs træfibermembran, og en 29 mm dome-diskant. Forstærkereffekten er 25 watt til hver enhed, og delefilteret varetages af en digital signalprocessor, som også tilpasser frekvensgangen.
DALI Oberon 1 C er, hvad vi i gamle dage kaldte reolhøjttalere, og de er også små nok til at passe ind mellem bøgerne eller oven på en skænk. Til “seriøs” stereolytning er den slags ikke god tone (og stereoperspektivet har heller ikke godt af det). Men når det gælder bagkanalerne i et surround-system, kan man tillade sig at se lidt lettere på det.
De små Oberon 1 C-højttalere fylder så lidt, at det er svært ikke at undervurdere dem. Men det varer kun, indtil de er forbundet til Soudn hub’en, og de begynder at spille. Det første, der springer i ørene, er en næsten demonstrativ åbenhed. Detaljer i diskanten og den øvre mellemtone er lette at lægge mærke til.
Den fremtrædende diskant giver også stemmer en smule ekstra kant, der måske ikke er helt korrekt, men som fungerer fint til hjemmebio, hvor tydelighed er vigtigere end fuldkommen præcision.
På egen hånd er Oberon 1 C faktisk ret kapabel i bassen (med elektronikkens hjælp spiller den med fuldt niveau ned til grænsen på 39 Hz), men når de bruges i et surround-system – og der er tilsluttet en subwoofer – overlades det dybe basområde til denne. Det giver også en renere mellemtone, når de små 5 tommers enheder ikke skal spille bas samtidig.
Konklusion
Hvis stuen skal fyldes med surround-lyd uden generende kabeltræk, er DALI Oberon 1 C en alsidig byggesten. Faktisk kan de kompakte højttalere uden problemer bruges i alle roller – bortset fra subwooferen. Som bag- og sidehøjttalere er de lette et skubbe ind i reolen eller placere på en skænk. Og i en mindre stue vil de fungere fint som fronthøjttalere – enten på standere eller på en hylde. Selv centerhøjttaler kan de fungere som. Men her er DALI Oberon Vokal C dog et bedre bud.
Om valget skal falde på Oberon 1 C eller vægudgaven Oberon On-Wall C, kommer i sidste ende an på indretningen. De to modeller er så godt som ens lydmæssigt, men til den enkelt indrettede stue med nøgne vægge og vægthængt TV, er vægudgaven det indlysende valg.
Også i denne test:
DALI Oberon 7 C
Fuldvoksen lyd
Dali Oberon 7 C fylder din stue med lyd, der både er velopløst og magtfuld i en grad, der sagtens kunne koste mere, selv hvis man ikke fik forstærkeren med i købet.
DALI Oberon Vokal C
Centrum i filmoplevelsen
DALI Oberon Vokal C klarer den vigtige opgave at lægge stemme til handlingen på skærmen.
DALI Sub E-12 F
Solidt fundament
DALI Sub E-12 F har kræfter nok til at lægge en bund, som de færreste soundbar-sæt kan matche.
DALI Sound Hub
Hjertet i det trådløse system
Den fungerer som en digital forforstærker med trådløs forbindelse til højttalerne.
DALI HDMI Audio Module
Opgradér med surround
HDMI Audio-indstiksmodulet opgraderer Sound Hub med support for surroundlyd i op til 7.1 kanaler.
DALI WSR
Gør din subwoofer trådløs
DALI WSR er en trådløs adapter, der kan føje en hvilken som helst aktiv subwoofer til det trådløse højttalersystem.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer