TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: DALI Rubikore 8

En musikalsk slaghammer

Med teknologi fra millionhøjttaleren Kore og arvegods fra Epikore, gengiver DALI Rubikore 8 din musik med superpræcision. En imponerende underholdningsmaskine!

Af / 31/10/2024 - 12:35
DALI Rubikore 8

Lyd & Billede mener

  • Enormt og præcist lydbillede og en hårdtslående men kontrolleret bas gør højttalerne til skønne underholdningsmaskiner. Diskanten er luftig og detaljeret, og den høje følsomhed gør dem lettere at drive.
  • Højttalerne kræver godt med plads omkring sig og er besværlige at placere. Mellemtonen opleves som lige lovlig slank. Billige spikes og dårligt lavede fødder står ikke mål med prisen.

For danske DALI er filosofien bag stor lyd ganske enkel: Du har behov for store højttalere. Det handler nemlig om fysik, og så er større altid lig med bedre. Så længe kvaliteten altså er på plads i hele registeret – og så er det pludselig ikke helt så enkelt endda.

Med den nærmest ubetalelige Kore til over en halv million kroner (!) nåede DALI helt nye højder. Med dén blev de nyeste versioner af deres mest avancerede magnetsystemer, Clarity Cone-membraner og forbedrede diskanter introduceret. Meget af dette fandt også vej til Epikore-serien, og nu altså også til Rubikore-serien.

 

DALI-RUBIKORE-8-BLACK-HGL-PRODUCT-U-GRILL
Tre 16,5 cm basenheder med Clarity Cone-membraner giver både kraft og præcision. Foto: DALI

SMC-magneter

Lad os snakke lidt om magnetsystemet i højttalerenhederne. I Rubikore 8 bruger DALI altså sit patenterede SMC-materiale (Soft Magnetic Compound). Her snakker vi om et magnetisk materiale som næsten ikke er elektrisk ledende overhovedet. Dette lyder måske ikke så spændende, men det er faktisk netop denne egenskab som sørger for den rene lyd.

Traditionelle magnetsystemer lider nemlig af hvirvelstrømme, som opstår når magnetfeltet bevæger sig. Dette skaber en form for magnetisk friktion, som både giver forvrængning og bremser membranens bevægelser. Ved at bruge SMC i magnetsystemets polstykke, har DALI reducert denne forvrængning drastisk. Som en kærkommen bivirkning bliver den elektriske impedans også mere lineær.

Annonce
Den hybride diskantmodulen kombinerer en 29 mm softdome med bånddiskant. Merk den elegante aluminiumsfronten med Rubikore-logoen. Foto: Geir Gråbein Nordby
DALIs karakteristiske diskantmodul kombinerer en 29 mm dome med bånddiskant. Foto: Geir Gråbein Nordby

Avanceret membranteknologi

De tre 6,5-tommer basenheder bruger DALIs nye Clarity Cone-teknologi. Denne består af membraner i en blanding af træfiber og papir, formet i et specielt reliefmønster. Hvor mange af konkurrenterne vælger at bruge eksotiske materialer som kevlar, aluminium eller magnesium, mener DALI at deres materialemix giver den bedste balance mellem stivhed og indvendig dæmpning.

Læs også Fornem højttalerteknologi på budget FØRSTE TEST: DALI har givet sin tæt-på-topserie en opgradering med teknologi fra de superdyre Kore. Resultatet overgår de vildeste forventninger.

Diskanterne – ja, der er to af dem – har også fået teknologi fra oven. Den 29 millimeter store dome-diskant drives uden magnetisk olie i svingspolegabet. En teknik DALI først brugte i Kore. Ved at gøre konstruktionen så præcis at olie bliver overflødig, opnås bedre transientrespons og dynamik, mener de selv.

Foten med innebygd spike ser ut til å ha justeringsskruer på toppen, men disse er bare kosmetiske - hele enheten er støpt i ett stykke. En merkelig designavgjørelse på en høyttaler i denne prisklassen. Foto: Geir Gråbein Nordby
De medfølgende pigge og fødder er en af de få skuffelser. De ser ud som om de skal være justérbare på toppen, men er støbt i ét stykke. Foto: Geir Gråbein Nordby

Hvad sker der for de her spikes?

Et lille skår i glæden er de medfølgende pigge (spikes) og fødderne, de skrues ind i. Hvor resten af højttalerkonstruktionen oser af kvalitet, føles piggene billige og basale. Værre er det, at fødderne ser ud til at have kosmetiske “justeringsskruer” på toppen, som dog ikke har nogen funktion – de er nemlig støbt i ét stykke. På en højttaler i denne prisklasse føles det mærkeligt at imitere dyrere løsninger på denne måde. Det havde været bedre enten at have ordentligt justérbare fødder, eller simpelthen droppe designelementet helt.

DALI Rubicore 8 terminals GeirNordby
Store terminaler som desuden muliggør bi-amping. Foto: Geir Gråbein Nordby

Placering er en kunst

Med tre kraftige basenheder og lige så mange store basrefleksrør er Rubikore 8 en højttaler, som kræver omtanke ved placering. I testrummet viste de sig fra deres bedste side omkring to meter fra bagvæggen. Her fik bassen plads til at ånde, samtidig med at den beholdt sin autoritet. For at finde frem til den bedste placering i dit rum kan du bruge en rumkalkulator, for eksempel fra Cardas.

DALI RUBIKORE 8 MAROON HGL 1 scaled
Maroon højglans. Foto: DALI

Tættere på væggen bliver bassen både oppustet og mindre præcis, hvilket blev tydeligt demonstreret med Fiehs moderne jazz-nummer Allthetimeevenwhen. Den dybe bas og den kontante stortromme, som normalt er så imponerende på disse højttalere, bliver for dominerende, når højttalerne står for tæt på væggen. Men træk dem ud i rummet, og magien er tilbage: præcise basrytmer, skarpe kantslag på lilletrommen og en klar, dynamisk vokal, der svæver i midten af lydbilledet.

Læs også Enestående lydkvalitet Dali Kore koster næsten 600.000 kroner - heldigvis kan man høre hvorfor.

Jeg vil samtidig påpege, at højttalerne responderer godt på placering efter egne præferencer. Ønsker du først og fremmest en hårdtslående stortromme, og er du ikke så nøjeregnende med, om denne kan blive lidt kunstigt overdimensioneret, så sæt endelig højttalerne tættere på væggen.

DALI Rubikore 8 sammen med Hegel H590 integrert forsterker, Weiss DAC501 og MacBook Pro M3 Max.
Foto: Geir Gråbein Nordby

Smagfuld lydkarakter

Med højttalerne placeret der, hvor jeg mener, balancen er bedst, åbenbarer der sig en lydkarakter, som er vanskelig ikke at blive betaget af. Med Polyphias flamenco-guitarmesterværk Playing God, akkompagneret af fede trommerytmer, tegner Rubikore 8 et enormt lydbillede, hvor hver mindste nuance i guitarspillet kommer tydeligt frem. Bassen er hårdtslående og kontant, men aldrig på bekostning af præcisionen.

Læs også Højttalerne du vil forelske dig i Dynaudio har fornyet sin Contour-serie. Med bedre teknologi, men også en højere pris. Så hvad gør Dynaudio Contour 30i så speciel?

Caroline Polacheks stemme på Crude Drawing of an Angel svæver nærmest i luften mellem højttalerne. Den luftige diskant fanger selv den mindste vibrato og åndedrætspause, samtidig med at den – givet god nok elektronik – aldrig bliver påtrængende eller skarp. Dette er måske højttalernes største styrke: evnen til at gengive detaljer uden at blive analytisk.

Alt er ikke lige rosenrødt. Gennem Bea Millers Playground fra TV-serien ”Arcane” bemærker jeg, at den nedre mellemtone er lidt tilbagetrukket. Det gør, at vokalen til tider føles lidt slankere end med for eksempel Dynaudio Contour 30i og KEF R11 Meta. Dette er nok en bevidst afstemning fra DALIs side, men nogle vil savne lidt mere energi i dette register.

Hegel Weiss DALI GeirNordby
Hegel H590 er en glimrende match med DALI Rubikore 8. Her sammen med Weiss DAC501. Foto: Geir Gråbein Nordby

Forstærkervalg

Selvom følsomheden er høj på 90,5 dB, fortjener Rubikore 8 en forstærker med god kontrol. Jeg har testet med flere forstærkere, hvor Hegel H590 viste sig at være et strålende match. Den velbyggede Denon PMA-3000NE er også fremragende, specielt til at få storheden i lydbilledet frem. Også denne er potent i rytmerne, selvom den ganske vist bliver hurtigere forpustet end Hegel’en. Den lidt varmere McIntosh MA7000 har også været på testbænken, men her bliver mellemtonen mere ulden – noget, disse højttalere absolut ikke har brug for.

Med A Perfect Circle’s Counting Bodies Like Sheep to the Rhythm of the War Drums (uha!) dundrer højttalerne løs med autoritet og præcision. Bassen er selvfølgelig meget dybere og mere fysisk end fra lillebror Rubikore 2, og så må man bare acceptere at den større kabinetstørrelse også gør, at den ikke er helt så præcis. Men som gulvhøjttalere betragtet, har jeg slet ingen kvaler med disse. Selv om det godt kan være, at et par Rubikore 2 med en subwoofer eller to kan fungere bedre i flere typer rum.

Dali_Rubikore_8 lifestyle 6
Foto: DALI

Konklusion

DALI Rubikore 8 er en højttaler som imponerer stort, og hvor det hele bare klapper. Den kombinerer et enormt lydbillede med en fantastisk evne til at gengive detaljer, og den har en fysisk tilstedeværelse i bassen som mindre højttalere kun kan drømme om.

Den kræver riktignok både plads og omtanke i placeringen. Og den slanke mellemtone vil ikke falde i alles smag. Men meget få højttalere i denne prisklasse formår at tryllebinde os på denne måde, når musikken først begynder at folde sig ud.

Er du ude efter en højttaler som kan fylde et stort rum med engagerende musik, er Rubikore 8 et sikkert valg. Vær blot forberedt på, at du skal bruge tid på at finde den bedste placering.

Karakter
DALI Rubikore 8
Premium
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Tre premium soundbars der forbedrer din filmoplevelse

Milepæl for Buchardt

Tung high-end fra Dali i et pænere format

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!