TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: B&O BeoSound 2

Stilikon med rockmuskler

Designet er stramt, men lyden er alt andet end tilknappet.

Af / 21/11/2016 - 07:00
B&O BeoSound 2

Lyd & Billede mener

  • Suverænt design, behagelig og klar lyd. Voldsomt dyb bas.
  • Kostbar. Begrænset lydstyrke. Ingen integration af Tidal.

Hvis der er ét mærke, hvor designet tænkes igennem fra først til sidst, er det B&O. Det gælder i Play-serien, der også er repræsenteret i testen, men det er i endnu højere grad tilfældet, når vi har at gøre med selve moderskibet, Bang & Olufsen.

BeoSound 2 er storebror til BeoSound 1, som vi testede i sensommeren. Begge er kegleformede aluminiumtårne med en diskant med en spredelinse i toppen og en nedadvendt bas-enhed i bunden af kabinettet. I BeoSound 2 er der dog yderligere to mellemtone-enheder. De er anbragt på hver sin side af kabinettet, gemt bag et lamelgitter, der minder om det, der pryder BeoLab 18. Al tilslutning (el, Ethernet og analog lydindgang) sker i bunden af kabinettet. Der er også blevet plads til en lidt større bas-enhed i BeoSound 2.

De fire højttaler-enheder drives af en samlet forstærkerpark på mere end 110 watt. BeoSound 2 arbejder i en blanding af mono og stereo, da én bas og én diskant-enhed begge er 360 grader rundstrålende, mens de to modsatrettede 2 tommers mellemtone-enheder arbejder i stereo og giver et rummeligt lydbillede.

Foto: Bang & Olufsen
Foto: Bang & Olufsen

Det er en smagssag, om en højttaler bør ligne en bordlampe fra Stelton. Men det er suverænt gennemført og oser af høj forarbejdningskvalitet. Den mindre model var nem at tage med rundt i huset takket være et indbygget batteri. BeoSound 2 skal til gengæld bruges på stedet. Eller i hvert fald sluttes til lysnettet.

BeoSound 2 kan andet end at se godt ud. Når man dykker ned i musiksamlingen på NAS’en eller går på jagt på Spotify eller Deezer (desværre ikke hi-fi-streaming fra Tidal), serverer den rockklassikerne med en styrke og tyngde, der står i skarp modsætning til det slanke ydre. Der er næsten lige så meget smæk på bassen som hos Geneva og Teenage Engineering. Aluminiumkabinettet er fuldkommen fri for hørbare resonanser, selv om bassen dog kunne være mere præcis.

Annonce

 

Konklusion
I disciplinen designelektronik er der ingen over og ingen ved siden af B&O (det skulle da lige være Geneva). Men de indre værdier er heller ikke overset. BeoSound 2 fylder din stue med musik i overbevisende lydkvalitet, hvad enten det gælder bekvemme streaming-tjenester eller lokale HD-lydfiler. Den kan både levere baggrund og spille op til fest. For det tager B&O sig til gengæld betalt med den højeste pris i testen.

Foto: Bang & Olufsen
Foto: Bang & Olufsen

Også i denne test:

Harman Kardon Go + Play

Stor sjæl i en lille krop

Harman Kardons bærbare højttaler kan sagtens tåle at blive brugt derhjemme.

Den har forbløffende mange kræfter, og bassen er enorm! Koster under det halve af de andre.
Bluetooth-forbindelsen mangler aptX. Ingen Wi-Fi-understøttelse. Stereo – men ikke ret meget.
Læs hele testen

Electrocompaniet EC Living Tana SL-1

Afslappet norsk livsstil

High-end-folkene hos Electrocompaniet har begået en elegant streaming-serie.

Klassisk design med lækre detaljer. Godt udvalg af streaming-tjenester og hi-res-formater. Flot stemmegengivelse.
Lyden er noget tynd, og den får dig ikke op af Børge Mogensen-sofaen og ud på dansegulvet.
Læs hele testen

B&O Play A6

Musikalsk boomerang

Stor lyd og unikt design. BeoPlay A6 giver dig i både pose og sæk.

Selv om den er lille og kompakt, er lyden stor og bassen tung. Og designet er i top.
Smalt perspektiv (men dog stereo). Der er grænser for, hvor højt der kan spilles.
Læs hele testen

DALI Kubik One

Stereoanlæg i metermål

Kubik One er en velvoksen stang af en højttaler, hvor lydkvaliteten har førsteprioritet.

Solidt udvalg af indgange. Kabinettet virker solidt. Dynamisk lyd med solid bund.
Noget afdæmpet i toppen. Ingen indbyggede streamingtjenester eller app-styring.
Læs hele testen

Geneva Aerosphére Large

Stor rund lyd

Designet er lige så markant, som lyden er imponerende.

Fantastisk design og en lyd, der giver det fuldvoksne stereoanlæg kamp til stregen. Og så kan den spille højt.
Hvis smukt design for dig betyder diskret udseende, er det ikke højttaleren for dig.
Læs hele testen

Teenage Engineering OD-11

Genfødt klassiker

En hyldest til den afdøde lydtroldmand Stig Carlsson.

Åben og velopløst lyd, der er mere end tro mod forbilledet. Og designet er gennemtænkt ned til mindste detalje.
Kun Spotify Connect og AirPlay. Færre muligheder for ikke-Apple-apparater.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Milepæl for Buchardt

Tung high-end fra Dali i et pænere format

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?