TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Dynaudio Focus 200XD

Pansernæver i silkehandsker

Med indbyggede forstærkere kan Dynaudios højttalere spille bukserne af det meste.

Af / 13/04/2015 - 00:01
Dynaudio Focus 200XD

Lyd & Billede mener

  • Velkonstruerede og vellydende højttalere, der spiller langt sejere, end størrelsen tilsiger. En praktisk løsning for musikelskere med pladsproblemer i kraft af integrerede forstærkere.
  • Ingen USB eller optisk digitallyd uden en ekstra boks, som også koster ekstra.

Ingen USB eller optisk digitallyd uden en ekstra boks, som også koster ekstra.

De professionelle har gjort det i årevis. De fleste lydstudier bruger dem, og nu er de i fuld fart på vej ind i tusindvis af hjem. Aktive højttalere med indbygget forstærker har nogle fordele, som man ikke får med separate forstærkere, f.eks. at de i mange tilfælde er langt mere praktiske i brug.

De kan også lyde bedre. Beviset på det kommer i form af et par relativt kompakte højttalere, der har alt, hvad man behøver, indbygget: Dynaudio Focus 200XD.

Disse højttalerne skal ikke sammenlignes med de pc-højttalere, som mange bruger sammen med en laptop og Spotify, eller med en soundbar, som også har forstærker indbygget. Nej, det er high-end højttalere, der er lavet til musikelskere. Hvad enten de sidder bag kontrollerne i et studie eller slapper af hjemme i sofaen.

 

Annonce

Hvorfor aktive?

Purister vil sikkert rynke på næsen af aktive højttalere, fordi det fratager dem muligheden for opgradering. Men det er lidt pointen med aktive højttalere. Når man laver forstærkere, der er tilpasset specielt til højttalerne, undgår man mange af de problemer, man ellers kan komme ud for med separate forstærkere.

I aktive højttalere som Focus 200XD er der ingen passive delefiltre, der kan give signaltab. For hvert element i højttalerne har sin egen 150 watt forstærker, der driver netop dette element. Et ideelt match altså, hvis ingeniørerne gør deres arbejde ordentligt. Så slipper man for impedansproblemer, og en digital signalprocessor giver bedre kontrol over fasevinkler, frekvensgang og forvrængning.

Det gør selvfølgelig højttalerne dyrere, men til et par passive højttalere skulle man alligevel købe en forstærker, som nemt kan fordoble de samlede udgifter.

 

focusxd_back
Med skræddersyet forstærkning indeni behøver man kun en lydkilde, så har man et anlæg.

 

 

Dynaudio-højttalerne koster ca. 35.000 kroner parret, og her er forstærkerne med i regnestykket. For 200XD har ikke alene to 150 watt forstærkere i hvert kabinet; med digital forstærkning får man også understøttelse af en ekstern DAC til digitale lydkilder med op til 24 bit/192 kHz højopløst lyd.

Man behøver altså ikke en separat forstærker. Kun en lydkilde. Den kan også være analog, for højttalerne har også analoge indgange. Men de mangler USB- eller optisk digital lydindgang. Hvis man vil tilslutte lydkilder som f.eks. en bærbar computer med USB-udgang, skal man bruge Dynaudios Xeo Hub til 2.000 kroner. Som er en trådløs tilkoblingsboks med flere digitalindgange, der udvider forbindelsesmulighederne til højttalerne.

Der følger faktisk en fjernbetjening med til højttalerne, som også kan styre volumen, indgangsvælger og on/off på Xeo Hub.

DYN_Xeo_hub_side
Man skal have en Xeo Hub til 2.000 kroner for at få flere tilslutningsmuligheder og trådløs lyd med Focus 200 XD.

 

 

Man kan tilkoble en anden trådløs modtager, såsom Apple TV eller Airport Express, og streame højopløst lyd til højttalerne via en Xeo Hub. Eller bruge en Hegel HD25 eller Auralic Vega DAC som digital forforstærker til højttalerne.

I princippet kan 200XD også bruges med en tilsluttet mobiltelefon, men de fortjener bedre lydkilder for at udnytte deres potentiale.

Det er nemlig stort. Højttalerne bruger Dynaudios velkendte højttaler-elementer. Her et 17 cm bas-element med magnesiumpolymer-membran og en 2,5 cm diskant, som drives af hver sin indbyggede 150 watt forstærker.

 

Krystalklart

Fordi Focus 200XD ikke er særlig store, er de nemme at sætte op. En kraftig hylde eller et par solide standere skal der til, men derfra er det lige ud ad landevejen. Bare husk at have stikkontakter i nærheden, da de indbyggede forstærkere har brug for strøm.

Sætter man dem ind til væggen, er det godt at vide, at der er basjustering på bagsiden, så man ikke får forstærket bassen for meget. Der er også en knap til at hæve eller sænke diskanten, alt efter om man vil have livlig eller dæmpet akustik.

Den brugsanvisning, der følger med, er egentlig bare en hurtig guide til tilslutningerne. På Dynaudios website er der meget bedre og mere omfattende instruktioner, som det anbefales at læse.

De første par uger havde jeg 200XD på skrivebordet, før de blev placeret på standere i lytterummet. Lydkilden var først og fremmest en MacBook Air, men jeg koblede også højttalerne til referenceanlægget med McIntoshs fænomenale MA800-forstærker og andre lydkilder.

De spiller, som man kan forvente af Dynaudio-højttalere i denne klasse: Med stor autoritet, neutral klang med en varm, fyldig mellemtone og en udpræget gennemsigtighed med stor detaljerigdom.

Men jeg lagde især mærke til to ting, som jeg ikke har oplevet på de mere overkommelige højttalere i Focus-serien, heller ikke på Xeo-højttalerne. Den dynamiske præcision og kontrol i bassen er meget bedre. Mark Ronsons glade “Uptown Funk” med Bruno Mars lyder ofte lidt grødet i mellemtonen og svampet i bassen. Men her tog højttalerne styringen og kontrollerede bassen med jernhånd. I stedet for grums fik jeg opløsning.

Det samme gentog sig med First Aid Kits “Brother”, hvor vokalharmonierne flød som silke ud af højttalerne, med en udpræget fokus på dybde i lydbilledet. Med så stram og mægtig bas, som disse højttalere kan frembringe, tvivler jeg på, at mange vil savne en endnu kraftigere forstærker.

Det eneste, man kan savne, er seriøs dybbas. Men jeg fik mig en overraskelse på pianisten Evgeny Kissins Chopin-fortolkninger, hvor det lykkedes højttalerne at grave dybt nok i bassen – med fuld kontrol, selvfølgelig – til at få en overbevisende gengivelse af koncertflyglets laveste oktav.

De formår også at forsvinde i det store lydbillede. Efter et stykke tid lægger man ikke mærke til, at højttalerne er der, eller hvor de står. For musikken flyder ubesværet og uden mislyde fra de præcise højttaleres fløjlsbløde favn.

Et smut forbi Mark Knopflers seneste album, Beryl, og Belle & Sebastians Girls in Peacetime Want to Dance forstærkede kun indtrykket af klangneutrale højttalere med benhård kontrol. Selv når jeg spillede højt, for det kan de også sagtens.

Bortset fra manglen på ægte dybbas har jeg kort sagt svært ved at finde noget væsentligt at trække ned for på Focus 200XD.

 

DYN_Focus_XD200_white_01
Højttalerne fås også i hvid eller sort.

 

 

Poleret og balanceret

Nogle vil måske ikke falde for Dynaudio-højttalernes ærlige klang og kontrol, men i stedet foretrække noget mere løssluppent og udadvendt, såsom et par McIntosh XR50. Eller noget, der ser bedre ud i en moderne møbleret stue, såsom Sonus faber Olympica I. Men de kræver en dyr forstærker oveni for at spille op til deres bedste. Det er det, der gør disse højttalere så interessante.

Hvis man vil have den bekvemmelighed, som skræddersyede forstærkere giver højttalernes ydelse, er der ingen vej uden om Dynaudio Focus 200XD. Det er nogle af de bedste aktive højttalere, vi har testet til dato.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Milepæl for Buchardt

Tung high-end fra Dali i et pænere format

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?