: Dynaudio Xeo 2

Trådløse højttalere er noget så praktiske. De kræver bare, at du har en mobiltelefon og en stikkontakt i nærheden, så er du klar til at høre musik. Du behøver ikke en ekstra forstærker, for den er indbygget i højttalerne, og hvis du har andre kilder end mobilen, kan de som regel sluttes til med en simpel ledning.

Mange af dem kan også kobles trådløst sammen med andre, lignende højttalere, så du får trådløs lyd i flere rum.

Det er faktisk lige så nemt, som det lyder, men desværre er det ikke altid, at lydkvaliteten er noget at prale af. Som vi fandt ud af, da vi for nylig testede en række trådløse højttalere.

Læs testen af multirumshøjttalere her.

Danske Dynaudio er en undtagelse. De var meget tidligt ude med trådløse versioner af deres allerede vellydende hi-fi-højttalere, og Xeo-serien har længe stået som et benchmark for gode trådløse højttalere. Nu er der dækket op til den hidtil mest overkommelige udgave, Xeo 2, som er 25 cm høje og kan hænges på væggen eller sættes i reolen. Eller tv-møblet.

De er ikke just billige med en parpris på 10.000 kroner, men så får man også et praktisk sæt højttalere til streaming, som har forstærker og trådløs funktion indbygget. Som sagt behøver man ikke mere for at kunne spille musik derhjemme.

 

Hæng dem på væggen

De små højttalere fås også i sort og kan monteres på stativ eller vægbeslag, eller skrues fast på en Vesa-stander (som er ekstraudstyr). Hvis man har flere lydkilder, kan de sluttes til med ledning. Så bruger man bare den medfølgende fjernbetjening til at vælge imellem Bluetooth-streaming, mini-jack og RCA-indgangen på bagsiden af den ene højttaler.

Her finder man også et par skydeknapper, hvoraf den ene bruges til at vælge zone eller rum, hvis man har flere par Xeo-højttalere i andre rum, og den anden til bastrimning, så man kan tilpasse basresponsen til placering i hjørner, på vægge eller fritstående. Ganske fleksibelt med både lydmæssige og praktiske hensyn.

På toppen af højttalerne er der markeret plus og minus samt nul, så man kan tænde/slukke og justere volumen direkte på højttaleren. Hold fingeren på nul i et par sekunder, så går højttaleren i Bluetooth-parring, og du kan på et øjeblik afspille musik trådløst fra mobilen.

Læs testen af netværksforstærkere her.

Med laptop’en eller anden lydkilde med optisk lydudgang – såsom en netværksafspiller – tackler højttalerne højopløste musikfiler op til 24 bit/192 kHz. Det giver væsentlig bedre lyd end Bluetooth, og ikke nok med det: Med den separate Dynaudio Connect (en lille Wi-Fi-boks) får man trådløs streaming af højopløste filer. Det betyder, at højttalerne fungerer lige så godt med Spotifys komprimerede filer og Tidal HIFI’s i cd-kvalitet, som de gør med 24 bit filer.

Læs testen af netværksafspillere her.

 

Potente og afbalancerede

Højttalerne drives af 65 watt effekt til hvert element, hvilket i sig selv er ikke så opsigtsvækkende. Bas-enheden er Dynaudios egen med en 14 cm helstøbt membran, og det samme er den nyudviklede 27 mm diskant med stofmembran. Det lyder ikke af så meget, men Xeo 2 formår at lyde væsentlig større, end de egentlig er. I mine ører står de ikke meget tilbage for de større og dyrere Xeo 4-højttalere.

Læs testen af Xeo 4 her.

Xeo 2 kan selvfølgelig ikke spille lige så højt og massivt som Xeo 4, men der er ikke den store forskel. På New Orders “Singularity” dundrer bassen godt i rummet uden at være ulden eller overdrevet fed. James Blakes “Radio Silence” fylder rummet med forbløffende klangfulde klavertoner, og kantslaget på lilletrommen er knivskarpt defineret.

Der er altså ikke noget i vejen med dynamikken i bassen. Baslinjen og trommerne på David Bowies “Black Star” forstærker kun indtrykket af en velafbalanceret og gennemført konstruktion. Højttalerne minder lidt om den trådløse Naim Mu-so, der koster omtrent det samme, men Dynaudio-højttalerne spiller klarere, når de spiller højt, og lydbilledet er meget større.

Læs testen af Naim Mu-so her.

Bill Frisells varme guitartoner og violinen i starten af “To Kill a Mockingbird Part 1” lyder fænomenalt fyldigt og samtidig veldefineret; det eneste, jeg savner, er lidt mere luft i diskanten. Men det forhindrer ikke den remasterede udgave af Radka Toneff og Steve Dobrogosz’ Fairytales i at lyde luftigt og gennemsigtigt. Her står vokalen flot i en mellemtone, der er noget nær perfekt balanceret, og man kan høre den dybe klang af klaveret bedre end på Mu-so-højttaleren, der maskerer nogle af detaljerne i mellemtonen.

Mozarts femte violinkoncert med Hilary Hahn (fra Deutsche Grammophon) er bedre defineret på Xeo 2, som giver den et format, der ikke står tilbage for større kompakthøjttalere. Strygerklangen bliver aldrig skinger eller tynd, og det eneste, jeg savner, er lidt mere dybbas, som ville have givet orkestret et mere fyldigt fundament.

 

Konklusion

Der er ingen tvivl om, at prisen kan virke afskrækkende. Men det bliver svært at finde trådløse kompakthøjttalere med bedre lyd til færre penge. Dynaudio Xeo 2 er ikke perfekte, men det er tæt på. De kombinerer fremragende lydkvalitet med et velvoksent lydbillede, og med deres mange placerings- og tilslutningsmuligheder kan de passe ind hos de fleste.

Det er højttalere, som hele familien kan have glæde af. De er lige anvendelige, hvad enten du skal slappe af med spillelister fra Spotify eller nyde lyden af højopløste musikfiler.