Test: Dynaudio Xeo 20

Dynaudio var blandt de første til at tilbyde aktive stuehøjttalere med trådløs forbindelse. Vi har hen over årene testet adskillige modeller i serien, og de har det meste af vejen imponeret os. Faktisk så meget, at Xeo 4 blev kåret til årets bedste kompakthøjttaler i 2014-2015.

Nu er der kommet en helt ny generation af Xeo-højttalere. De er selvfølgelig stadig trådløse og aktive, men der er lavet en række finpudsninger og justeringer på såvel det indre som det ydre. Vi ser i denne omgang på Xeo 20, som er efterfølgeren til Xeo 4.

Der er tale om en tovejs kompakthøjttaler i silkemat MDF-kabinet med affasede hjørner. Bas-enheden er på 14 cm og er udstyret med en membran af Dynaudios eget materiale, MSP (Magnesium Silicate Polymer). Diskanten er – naturligvis – en 28 mm softdome, der nedstammer fra firmaets lange linje af 28 mm “Esotar” dome-diskanter.

Med kabel …

Tidligere generationer af Xeo har krævet en ekstern tilslutningsboks, en “hub”, Dette er ikke længere nødvendigt, selv om man godt kan vælge at tilkøbe en Dynaudio Connect-boks, der også kan bruges sammen med Focus XD-serien.

På bagsiden finder man lidt flere tilslutninger og kontroller end på passive højttalere. Især på “master-højttaleren”, hvor der ud over strøm kan tilkobles to analoge signalkilder og én optisk digital. Med tre omskiftere kan man kan vælge, om hver højttaler skal være venstre eller højre, placere den i en af tre zoner og justere basgengivelsen til at passe til placering mod væg, i hjørnet eller frit på gulvet.

… og trådløst

En stor del af brugerne vil dog sandsynligvis sige helt farvel til signalkabler, når de placerer et sæt Xeo 20 i stuen. Som noget nyt er der nemlig også indbygget trådløs streaming via Bluetooth. Direkte fra smartphone eller laptop. Og selv om Bluetooth handler mere om bekvemmelighed end om lydkvalitet, går det nogenlunde takket være aptX, der giver en lydkvalitet på det komprimerede signal, der kan minde lidt om cd-kvalitet.

Mere “akustisk” delefilter

Da vi har at gøre med en ægte aktiv højttaler, er der en forstærker til hver enhed: 65 watt til både bas og diskant. I forhold til forgængeren har Dynaudio kommet ekstra hestekræfter i signalprocessoren, og delefilteret (eller rettere de matematiske formler, der gør det ud for det) er blevet forsimplet. “Vi har lavet et delefilter, der sammen med enhedernes egen afrulning opfører sig mere som et traditionelt filter,” siger Stephen Entwistle, som er senior akustikdesigner for Dynaudio.

Lyden af Dynaudio Xeo 20

Vi er efterhånden blevet vænnet til, at små aktive højttalere med DSP-styring overrasker med solid og slagkraftig bas. Xeo 20 er ingen undtagelse. Den lille 5 tommers bas/mellemtone-enhed giver kontant afregning på Jonas Hellborg og Ginger Bakers “Time Be Time” i en grad, der ville have krævet en gulvhøjttaler for få år siden. Man kan spille højt, men ikke ubegrænset højt. Det sørger forstærkereffekten og slaglængden på bassen for at sætte en stopper for.

Nuanceringen er fin, uden at sætte rekorder. De næroptagne stemmer på “Right Hand Man” fra Hamilton står rent, men forskellen på de tre sangere pindes ikke ud. Diskanten er præcis og ren, men ikke så vægtløs som på gode bånddiskanter, men begge principper har deres tilhængere.

Rumgengivelsen er udmærket, og man fornemmer salen på “Banditen-Galopp” (Telarc Straussfest) og “Fishing Junks at Sunset” (The Concerts in China). Men oplevelsen er ikke så overbevisende, og der er ikke helt så højt til loftet og langt til bagvæggen som på de dobbelt så kostbare Focus 20 XD.

Convenience

Det samlede indtryk af Dynaudio Xeo 20 er en varm og behagelig lydgengiver, som er nem at lytte til og takket være Bluetooth-forbindelsen tilsvarende nem at bruge.

De fleste vil elske at lægge benene op i sofaen og lade sig underholde med streamet musik fra mobilen. Skal de sidste detaljer med, er det dog stadig en fordel at trække et kabel fra cd- eller netværksafspiller til den optiske indgang. Til gengæld er det skønne spildte kræfter at investere i en ekstern DAC og sætte den til analogindgangen, eftersom signalet konverteres tilbage til digital form efter indgangsbøsningerne.

De første Xeo-højttalere var stort set uden direkte konkurrenter. I dag er der flere, hvoraf de fleste interessant nok også er danske. DALI Callisto 2C byder på mere forstærkereffekt og integration med streaming-tjenester, men ligger prismæssigt midt mellem Xeo 20 og Focus 20 XD. Og B&O har lavet aktive højttalere lige så længe som Dynaudio, men her skal man af med dobbelt så meget for at få råd til et sæt BeoLab 18.

Konklusion

Dynaudio Xeo 20 er ikke nogen revolution, men en sund og velskabt evolution. At sammenligne den med passive højttalere giver næppe mening. Det bliver i hvert fald svært at finde et sæt, der giver samme lydkvalitet, når halvdelen af prisen skal lægges til side til en integreret forstærker med digitalindgang og Bluetooth-streaming. Den spiller dynamisk og rent, og med forbedringer på både digitalteknikken og tilslutningerne – ikke mindst Bluetooth – får man rigtig meget for pengene.