TEST: Elipson Legacy 3210

Selv om det franske hi-fi-mærke Elipson har eksisteret i mere end 80 år, hvor de i hjemlandet har modtaget priser for deres ofte science fiction-agtige design med kugleformede kabinetter, har de aldrig været særlig kendt herhjemme, og vi har faktisk kun testet et enkelt produkt fra dem tidligere, nemlig kompakthøjttaleren Prestige Facet 8B.

Elipson har dog også mere ambitiøse modeller. Legacy 3210 er den mindste model i producentens nylancerede topserie, Legacy. Navnet skyldes, at man vil skabe en forbindelse til teknologi og design fra firmaets klassiske modeller fra 80’erne.

Kompakt – i stort format

Men tilbage til nuet. Der er tale om en tovejs kompakthøjttaler, altså hvad vi tidligere ville have kaldt en reolhøjttaler. Men der skal en ret rummelig reol til at for at få plads til et sæt Legacy 3210.

Trods det forholdsvis store kabinet (40 liter bruttovolumen) har man valgt en bas/mellemtone-enhed på kun 6,5 tommer. Det burde give plads til dyb bas. Det giver også plads til et solidt kabinet. Elipson oplyser, at væggene er 25-32 mm tykke og internt afstivet. Vægten er oppe på 14 kg.

Bas/mellemtone-enheden har en membran af aluminium belagt med et keramisk materiale. Det er ret avanceret til prisen. Diskant-enheden er et AMT-element (Air Motion Transformer), der skulle gå lineært op til 30 kHz.

Basporten er placeret på bagsiden, hvor man også finder to sæt solide banan/skruebøsninger, som giver mulighed for bi-wiring. I stedet for de almindelige bøjler, der plejer at forbinde bas- og diskantterminalerne, bruges nogle seriøst udseende jumperkabler.

Alt i alt må man sige, at der er gjort meget ud af detaljerne på Legacy 3210. Toppanel i aluminium, afrundede kanter og buede sider med finering i ægte valnøddetræ eller sværtet eg fuldender indtrykket af luksus. Det ser alt i alt møgeksklusivt ud i en prisklasse, hvor mange andre slår sig til tåls med et kasseformet kabinet med sprøjtelakering eller vinyl-finish.

Dybbas frem for lydtryk

Højttalernes grundlov hedder “Hoffman’s Iron Law”, og den siger i korthed, at man må vælge imellem dyb bas, små kabinetter eller høj effektivitet. Man kan opnå en eller måske to af delene på samme tid. Men aldrig alle tre på én gang.

I Elipson Legacy 3210 er det dybbassen, der er gået af med sejren. Højttalerne har faktisk en rigtig god og dyb basgengivelse. Ifølge databladet går de ret ned til 42 Hz, og det er flot for en lille 6,5-tommer i en kompakthøjttaler.

Til gengæld er de med en følsomhed på 88 dB ikke ligefrem effektive. Jeg brugte en NAD M33 200 watt klasse D-forstærker gennem det meste af testen, og der måtte skrues mere end sædvanligt op for den for at nå normalt lytteniveau i en i øvrigt ikke specielt stor stue på 25 kvadratmeter.

Den nøgne sandhed

Sammenligner man Elipson Legacy 3210 med Prestige Facet 8B fra samme mærke, er konstruktionen næsten den samme: En 6,5 tommers bas og en diskant-enhed (Prestige Facet nøjes med en dome-diskant i stedet for AMT-båndet) i et mellemstort basreflekskabinet. Men Legacy 3210 koster næsten det firedobbelte. Hvad får man mere for de sidste tre fjerdedele?

Svaret er, at man får mindre! Mindre egenlyd og farvning. Det solidt byggede kabinet er stort set vibrationsdødt, og den avancerede keramik/aluminium-sandwichmembran på bas/mellemtone-enheden er langt mere fri for egensvingninger og opbrydninger end en traditionel membran i pap eller plast.

Det giver en gengivelse af navnlig stemmer, der er tør og nøgen. Stemmerne fremstår tydeligt med deres egen klang – og ikke mere end det. Det gør det let at høre små forskelle mellem sangere i et kor eller genkende akustikken i optagelokalet (eller den specifikke rumklang, der er lagt på af studieteknikeren).

Kræsne med elektronikken

Som vi er vant til, er AMT-diskanten velopløst og sprød. Og overgangen til den meget tungere bas/mellemtone-enhed, der ellers ofte kan være problematisk, er løst flot.

Renheden og den gode opløsning betyder også, at Elipson Legacy 3210 er kræsne med, hvilken elektronik de sættes sammen med. Ikke på den måde, at det lyder grimt, når en mindre velopløst forstærker spændes foran dem. Men det er bare tydeligt at høre, at der ikke er så meget hul igennem. Evnen til at vise små forskelle gælder også, når det grej, de sættes sammen med, er flere gange dyrere end Legacy 3210. Det er fornemt.

Behageligt tilbagelænet

Elipson Legacy 3210 er præcise og ufarvede gengivere, men ikke krakilske eller overanalyserende. Lydbilledet er behageligt, uden skarpe kanter – og lidt tilbagelænet. Skal man kritisere dem for noget, bliver det, at der kan mangle bid, når musikken ellers indbyder til det.

Bassen er pænt dyb for en højttaler af den størrelse, men selv om den frekvensmæssigt går langt ned, er der grænser for, hvor meget pondus de dybe instrumenter kan få. Kæmpetrommerne på Zhao Cong og Hans Nielsens “Moonlight on Spring River” kan høres snarere end føles.

Effekt skal der til

Ligesom det var tilfældet med DALI Menuet SE, skal der sendes en hel del effekt ind Legacy 3210, før der kommer noget ud i form af lyd. Men i modsætning til førstnævnte kan Elipson-højttalerne godt præstere et fornuftigt lydtryk – når bare effekten er til stede. Med 200 high-end-watt i ryggen var lyden dynamisk. Også når trommerne blev sluppet løs på Peter Gabriels “Rhythm of the Heat”.

Til en pris, der ligger over middel, kan man finde masser af konkurrenter til Elipson Legacy 3210. Skal det være i samme format, er Bowers & Wilkins 705 S2 og Buchardt Audio S400 værd at lægge øre til. Legacy 3210 imponerer på lækker finish og er endnu mere neutral end begge. Til gengæld kan den blive for pæn og tilbagetrukket, hvis der er rock på menuen.

Konklusion

Elipson Legacy 3210 er en højttaler, der ikke lægger noget til eller trækker noget fra. Gengivelsen er tør og ufarvet, og perspektivet nydeligt. Det er heller ikke en højttaler, der indbyder til fest og ballade. Dertil bliver den for korrekt og kontrolleret.

Den kræver en forstærker af betragtelig størrelse for at blive vækket til live, men med et par hundrede watt i ryggen kan den fint spille en mellemstor stue op. Formatet er lidt spøjst, og den skal have et par temmelig store standere eller, endnu bedre, placeres på en lav skænk for at falde ind i stuen. Finishen er ikke bare upåklagelig, men direkte eksklusiv.