Engelsk KEF er en af verdens ældste og mest respekterede højttalerproducenter, og de har ikke sparet på ressourcerne, da deres nye aktive højttalere skulle lanceres. De oprindelige X300A lød da også vældig overbevisende med meget fokuseret lyd takket KEF’s specielle Uni-Q element.
Teknik og tilslutninger
Uni-Q koaksial-elementet består af en diskant-enhed monteret i midten af et bas/mellemtone-element med lang slaglængde. Takket være det avancerede højttaler-element spredes hele det gengivne frekvensområde fra samme punkt, og lydgengivelsen bliver meget præcis og fokuseret.
KEF X300A Wireless har i øvrigt samme konstruktion som den kablede model X300A: Hver af højttalerne har indbygget D/A-konverter og dobbelt forstærker med DSP Digital Signal Processing og delefilter. Men også her må man trække et kabel – i dette tilfælde et digitalt USB – fra højttaler 1 til højttaler 2. Så helt trådløse er de ikke.
Brugervenlighed
Hovedhøjttaleren er udstyret med en indbygget Wi-Fi antenne til at koble sig på det trådløse hjemmenetværk. Så bliver X300A Wireless synlige som afspilningsenhed på netværket, og de bliver nemme at forbinde til Apple iOS-enheder via AirPlay. Android-brugere kan downloade en separat KEF-app til at styre musikken via smartphone.
Fordelen ved musikafspilning via Wi-Fi/DLNA er typisk højere lydkvalitet end via Bluetooth, men det kan tage længere tid at få forbindelse, og du er afhængig af et lokalt trådløst netværk. Alternativt kan man bruge USB-kabel.
Det, vi savner allermest, er traditionelle digitale (optisk og koaksial) eller analoge indgange. Sådanne tilkoblingsmuligheder havde gjort det nemmere at slutte X300A Wireless til tv, hjemmebiograf eller musikafspillere, og at KEF har fravalgt dem, står som lidt af en gåde. X300A har heller ikke udgang til aktiv subwoofer, så må man tage, hvad man får af dybbas.
Lydkvalitet
KEF-højttalerne byder på en meget fokuseret og åben lydgengivelse, der er en klasse over, hvad System Audio og Dali kan præstere. Det hører man først ved, at selve lydbilledet er meget større, dybere og mere fokuseret. Placeringen af instrumenter er mere præcis, og vokalgengivelsen ekstremt klar og detaljeret – sangerne kommer næsten ud i rummet!
Det er generelt en mere energisk og sprudlende lyd, og fans af klassisk musik vil garanteret sætte pris på den mere nuancerede og luftige rumfornemmelse. X300A har desuden en meget dynamisk og præcis basgengivelse, hvor trommeslag føles langt mere potente end fra de to danske udfordrere.
Sidste gang vi testede X300A, konkluderede vi, at de var blandt de bedste, vi havde hørt til typisk nærfeltslytning. Og KEF-højttalerne er virkelig i deres rette element på hver side af pc-skærmen. De viser sig imidlertid at have nogle begrænsninger i en stor stue med større lytteafstand: Lydstyrken er lidt for begrænset til hjemmefester, og heller ikke her skal du forvente at høre – eller mærke – de dybeste orgeltoner.
Den største fordel ved den trådløse version er muligheden for AirPlay og DLNA-tilkobling, som i praksis giver bedre og mere stabil lydkvalitet end Bluetooth, med evnen til at afspille musik i cd-kvalitet (16 bit) fra iPhone/iPad eller iTunes.
Konklusion
Med KEF X300A Wireless får du en nærværende og super detaljeret lydgengivelse, som er perfekt til skrivebordet. X300A giver derimod ikke lige så stor wow-effekt i en stor stue med højttalerne placeret på stativer. Også klangmæssigt oplever vi, at X300A Wireless egner sig bedst til mindre rum og værelser, hvor man kan sidde relativt tæt på højttalerne – ikke mindst fordi den maksimale lydstyrke også er lidt begrænset.
Men alligevel: Hvis du er på jagt efter aktive højttalere, bør disse stå på listen over kandidater.
Også i denne test:
System Audio Saxo 1 active
Billig vellyd
System Audios første aktive højttalere er baseret på den populære budgetmodel Saxo 1. Med lav pris og høj ydelse er de et rart bekendtskab.
Bang & Olufsen BeoLab 17
Trådløs drømmelyd
Glem alt om Bluetooth og almindelig Wi-Fi. B&O’s nye trådløse højttalere kan spille musik i op til 24 bit lydkvalitet – uden højttalerkabler!
Audiovector Ki1 Super Discreet
Diskret hi-fi anno 2014
Audiovectors nye Ki1 Super Discreet er ikke helt som andre aktive højttalere: Her sendes lyden gennem digitale højttalerkabler.
Dali Kubik Free + Xtra
Ladies in red
Med stofklædte sidevægge og fleksible tilslutningsmuligheder er Dalis højttalere et spændende valg for interiørbevidste musikelskere.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer