Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Fender Monterey

Guitarister vil elske den

Den ligner en ældre Fender-guitarforstærker. Og den er udviklet af Fender. Har de små hår rejst sig endnu?

Skrevet af / 07/01/2019 - 13:48
Fender Monterey
Geir Gråbein Nordby

Fender er berømt for deres guitarer og guitarforstærkere. Nu er den amerikanske producent på banen med deres første bærbare trådløse højttalere.

Det lyder bekendt, idet Marshall for nylig tog samme skridt. Men hvor Marshall licenserer deres navn til tredjepart og ikke har meget med produktionen at gøre, udvikler Fender alle deres højttalere selv, i Californien. På den måde får man kontrol over både lyd og design. Brugere af Fender-guitarforstærkere vil genkende lydsignaturen, når de spiller deres yndlingsmusik gennem en af disse trådløse højttalere!

Monterey er den største højttaler, hvor den brunorange tweed-udgave, vi har fået til test, udseendemæssigt er baseret på Fender Deluxe Amp 5E3 fra midten af 1950’erne. Logoet på fronten ser også ud, som det gjorde dengang. Højttaleren fås også i sort med det nyere logo, der kom i 1960’erne. Så ligner den mere andre guitarforstærkere, såsom Fender Rumble.

Panelet på toppen minder meget om en guitarforstærker. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Betjening

Knappanelet på toppen ligner det på en guitarforstærker. Minijack-indgangen ligner en guitarindgang i miniature, og volumen- og tonekontrollerne er præcis ligesom på en vintage Fender-forstærker. På tweed-udgaven går tallene fra 1 til 12, mens de på den sorte udgave går til 10. Det er for at holde udseendet tidsrigtigt i forhold til de to udgaver, men lydmæssigt er de ens. Ud over tonekontroller er der en EQ-switch på bagsiden, som er en loudness-funktion med mere fyldig lyd.

Højttaleren har bærehåndtag, men ikke batteri. Hanken er alligevel god at have, da vægten er på næsten syv kilo.

Bluetooth-tilslutning sker ved at trykke knappen Pair på toppen af kabinettet ind. Et lille guitarriff afspilles for at bekræfte parringen.

Lydkvalitet

Jeg lade mig imponere af den varme klang fra højttaleren. Marlon Williams’ guitar på nummeret “Dark Child” har fin sprødhed og fylde, og Marlons vokal er rund og god uden at blive tilsløret og grumset. Der er en fin balance i lyden, som ganske vist er mere varm og smøragtig end dynamisk med attack.

Den rockede “Demon in Profile” med Afghan Whigs lyder sejt, selv om blæserne nok kunne have været mere udadreagerende. Monterey kan spille både højt og kraftigt, og fylder uden problemer et mellemstort rum med lyd. Højttaleren har en indbygget limiter af god kvalitet, der forhindrer, at det skurrer, når man skruer for meget op. I stedet bliver det kraftigt komprimeret, hvilket også beskytter højttaleren.

(Foto: Geir Gråbein Nordby)

Konklusion

Fender Monterey er som skabt til rock og blues, og råheden i elguitarer kommer godt frem. Den lyder også godt og balanceret, selv om der mangler lidt dynamik og spændstighed – man får ligesom aldrig transienterne ordentligt ud. I den henseende må Fender Monterey se sig slået af f.eks. Audio Pro Addon C10, som ligger en tand over på ren lydkvalitet.

Men på coolness skal der meget til at udfordre Fender. Det er afgjort en højttaler, vi kunne tænke os at have stående i garagen!

picture3 picture5 picture6 picture7
<
>
Fender Monterey i sort minder om en Fender-forstærker fra 1970’erne. (Foto: Fender)
Karakter
Fender Monterey

Lyd & Billede mener

Varm, dejlig klang, der fungerer specielt godt til rock. Højttaleren kan spille temmelig høj, og kvalitetsindtrykket er superbt. Ikke blandt de hurtigste og mest dynamiske højttalere.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Lyd & Billede
Scroll to Top