: Focal Sopra No1

“75.000 kroner for et par standerhøjttalere? Seriøst?” Sådan kan man opsummere mine første tanker om Sopra N^o1 fra franske Focal. Storebror Sopra N^o2 til 110.000 kroner er ganske vist nogle af de bedste højttalere, jeg har hørt, men det er også, fordi det er store gulvhøjttalere med fuldt frekvensområde. Personligt har jeg altid sværget til den type, da jeg finder det svært at give slip på dybbassen, fundamentet og det saftige tryk.

Samtidig siger erfaringen dog, at der er nogle ting, som mindre højttalere klarer fantastisk godt: Fokus, holografi, dybde og perspektiv er næsten altid bedre med små kabinetter. Derudover er der noget fascinerende, næsten naturstridigt ved højttalere, der lyder større, end de ser ud. Så måske kan lillebror være interessant alligevel?

Med testen af Sopra N^o2 i frisk erindring var forventningerne temmelig høje. Er det her en kedelig light-version af Sopra N^o2, eller taler vi om et af de bedst high-end køb nogensinde?

 

Focal Sopra N^o1

Sopra N^o1 ligner den øverste del af Sopra N^o2 vendt på hovedet. En tovejskonstruktion med basrefleks, som er spækket med dyre detaljer. De bruger samme avancerede diskantløsning som de større Sopra’er: En fjerdedel af kabinettet (og sikkert lige så meget af det samlede budget) er viet til den svinedyre berylliumdiskant, som også her har fået sit eget bagkammer med hornladning.

Bas/mellemtonen er også inspireret af sandwich-enheden fra N^o2 med dens særlige gummiophæng, men er optimeret til at gengive et bredere frekvensområde. Det afrundede kabinet er ekstremt solidt, og banker man på toppladen af glas, giver det et dæmpet “knak” efterfulgt af ømme knoer.

De standere, der følger med, når du køber N^o1, er massive og behøver derfor ikke sandfyldning. Der går en kanal op gennem standerne, der lader dig skjule højttalerkablerne, men hvis sidstnævnte er af den “audiofile” type, er hullet sandsynligvis for trangt. Standerne er i øvrigt udstyret med spikes og topjustering, som gør det nemt at få højttalerne i vater.

Placeringsvenlige

Det er et velkendt faktum, at kompakthøjttalere har mindre volumen og mindre skub nedad i dybbasområdet. Til gengæld er de også mindre udsat for kabinetresonanser og ujævn frekvensgang. Derfor er de som regel nemmere at placere og generelt lettere at få styr på lydmæssigt end større konstruktioner – især hvis de akustiske forhold ikke er optimale.

Det er også vores erfaring med Focal: Mens Sopra N^o2 tog flere timer at placere og indstille perfekt, tog opsætningen af lillebror under en halv time.

Vi sluttede Sopra til i vores 30 kvadratmeter store lytterum med en lytteafstand på 3 meter og omtrent samme afstand mellem højttalerne. Efter lidt eksperimentering fandt vi den rette balance med højttalerne placeret ca. 60 cm fra bagvæggen, 70 cm fra sidevæggene og vinklet godt ind mod lyttepositionen. En placering, der gav både rigelig fylde og en fantastisk holografi!

Lydkvalitet

Der er ingen tvivl om familieligheden: Ligesom storebror giver Focal Sopra N^o1 en fantastisk nærhed til musikken. De lyder råt, brutalt og bundløst ærligt. Dårlige optagelser kan let lyde lidt aggressivt – især i toppen – men det opvejes heldigvis på indspilninger, hvor lydmanden i studiet ved, hvad han laver.

Sopra N^o2 fik meget ros for deres diskantgengivelse, og det samme skal N^o1 have. Berylliumdiskanten virker mindst lige så hurtig, luftig og finopløst som de bedste bånd-enheder, uden den metalliske betoning, der præger mange af slagsen. Det er også lykkedes Focal at opnå en sømløs overgang til mellemtonen, hvilket bl.a. kan høres på den særdeles klare og naturlige vokalgengivelse.

Desuden er der masser af energi i whiskers og trommeslag, kombineret med en energisk gengivelse af strygere og blæseinstrumenter.

Alligevel er det nok bassen, der imponerer mest på Sopra N^o1 – og det er ikke ofte, jeg siger det om standerhøjttalere! De leverer en dyb, fast og slagkraftig bas, der er noget af det heftigste, jeg har hørt fra monitorhøjttalere. Kontrabassen på Lars Danielssons Liberetto II får rummet til at dirre, og James Blakes synth-bas slår hårdt nok til, at det ryster i stoleryggen. De kan også spille tordnende højt uden antydning af forvrængning.

Konkurrenter

Det skorter ikke på potente konkurrenter i denne prisklasse: Den mest oplagte udfordrer er KEF’s eminente Reference 1. Det er til sammenligning en trevejskonstruktion med separat bas-enhed og koaksial diskant/mellemtone, som giver nogle tekniske fordele i forholdt til Focals mere traditionelle, men ekstremt eksklusive tovejssystem. Reference 1 er kendt for deres homogene lydbillede og superpræcise formidling.

I den anden ende af skalaen finder vi konkurrenter som Sonus faber Guarneri Evolution, der spiller med smittende engagement, varme og fylde. Målt op mod dem har Focal Sopra N^o1 en lidt mere løssluppen og underholdende allround-lydkarakter, godt hjulpet af den spændstige basgengivelse, som definitivt er den mest hårdtslående af de tre.

Hvad med gulvhøjttalere? Sopra N^o1 leverer et så klippefast lydbillede og så overbevisende bas, at de gjorde det muligt for mig at spille et puds med kollegerne på redaktionen.

Under testen havde jeg et par mellemstore gulvhøjttalere – Audiovector SR3 Avantgarde i den toptrimmede Arreté-udgave – som reference ved siden af, og der var mange, der hoppede på limpinden, da jeg bad dem gætte, hvilke højttalere der blev spillet på. Den store og mægtige lyd med massiv basgengivelse kom nemlig ikke fra gulvhøjttalerne, men fra standerhøjttalerne ved siden af!

 

Konklusion

Meget af det, der er sagt om Focal Sopra N^o2, kan også siges om Sopra N^o1. Selv om N^o1 må klare sig uden dedikerede bas-enheder og litervis af plads til at ånde, leverer de en lyd, der er high-end klassen værdig. Det er fabelagtig dynamiske og virkelighedstro højttalere, der serverer stort set alle musikgenrer på et sølvfad, med knivskarp fokus og et klippefast lydbillede!

Forskellen mellem de to Focal-modeller er faktisk mindre, end man skulle tro ud fra udseende og fysiske dimensioner. Hvis N^o2 er for stærk kost for pengepungen, lytterummet eller husfreden, kan Sopra N^o1 være det perfekte kompromis!