: Genelec G Four

I takt med at computeren som musikkilde har skabt nye præmisser for den lyd, folk hører i hjemmet, er interessen for aktive monitors øget drastisk. Alle ved jo, at almindelige computerhøjttalere til skrivebordet er billige og kan give en ganske god lyd fra sig, men når nu computeren nu faktisk er så god og ikke mindst fleksibel en lydkilde, som den er, kan man komme meget længere ved at tilslutte den til et rigtigt anlæg.

Men hvad er et rigtigt anlæg i dag? Med et par aktive højttalere har du jo et helt anlæg, bare du kobler dem til lydkilden. Forstærkeren sidder allerede i højttalerne, så du mangler kun et signal. Endnu bedre bliver det, hvis du har en separat DAC, da hovedtelefon-udgangen på en computer ofte lader meget tilbage at ønske kvalitetsmæssigt. Tager du signalerne ud via USB, er det ofte nok med en lille USB DAC for at få et rigtig godt resultat.

Det var med en computer som kilde. Men en aktiv højttaler kan jo tilsluttes hvad som helst, og i dag findes der kvalificerede aktive løsninger, som også kan gøre folk, der kræver mere end et skrivebordsanlæg, glade. En sådan løsning ser vi på her: Genelec G Four.

Genelec og hjemme hi-fi
Det tog ikke specielt lang tid, fra computeren blev en del af vores lydverden, til folk fandt frem til Genelec og begyndte at købe deres studie-monitors til hjemmebrug. Men der stilles lidt andre krav til en hjemmehøjttaler end en studiehøjttaler, så firmaet har efter min mening været længe om at få en serie frem netop til hjemmebrug.

Den er dog ikke helt adskilt fra studiesiden. En af grundtankerne med højttalerserien er, at pladeproducenterne også kunne have hjemmehøjttalere, der havde samme type lyd som de højttalere, de havde i studiet, så de i fred og ro også kunne sidde hjemme og lytte og evt. arbejde videre med deres projekter. For Genelecs højttalerserier er konstrueret til at yde samme grundpræstation – der bliver bare ligesom mere af det hele, jo større højttalere du anskaffer.

Det plejer Genelec også at demonstrere på udstillinger, hvor man kan høre samme spor på hele serien og skifte op og ned i størrelse, hvis man vil. I princippet er det egentlig også samme grundhøjttaler, der er tale om, som bare skaleres op eller ned i størrelse.

G Four
Artiklens overskrift afspejler egentlig ikke så meget den norske musikers Åge Aleksandersens lyd som det faktum, at højttaleren er støbt i genbrugsaluminium. Med al respekt for Finlands alkoholindtag er det ikke øldåser, der er hovedingrediensen i højttaleren, men den lille aluminiumkop fra fyrfadslys. Ja, der er mørkt derude i de finske skove. Lys og varme må der til.

G Four er den største højttaler i serien. Trods det er den ikke specielt stor – målene er 365 x 237 x 223 mm (h x b x d) inklusive den specielle IsoPod-fod. Vægten er 8,6 kg.

Jeg synes ikke, den er så stor, men den ser samtidig lidt kluntet ud, lidt som en anden finsk klassikker: Mumitrolden. I hvert fald får jeg næsten omgående den association. Og den bliver hængende. Det gør, at G Four trods sin kluntede form egentlig får et ganske charmerende udseende. På den anden side er det svært at kritisere et udseende, som kun er blevet til på grund af lydmæssige hensyn.

Indvendig sidder to klasse A/B forstærkere på 90 watt hver. Oftest sidder der nu om dage flere varianter af klasse D i mindre aktive højttalere, men eftersom højttaleren er af aluminium, fungerer kabinettet som en varmeafleder, så varmeudvikling bliver aldrig noget problem for Genelec.

Forstærkerne slår automatisk fra efter et stykke tid uden signal og starter med det samme, når du begynder at spille. Det fungerer udmærket, selv om begge højttalere ikke lader til at have samme timing for, hvornår de skal slukke.

Der er både balanceret (XLR) og ubalanceret (RCA) indgang, men det interessante på bagpanelet er de tre dip-switches, som sidder der. Det er altså tre enheder med fire kontakter, hvor du bl.a. kan arbejde med DSP.

IsoPod-foden, ja. Det er en type regulérbar gummifod, som sørger for, at højttaleren står stabilt. Ud over det finder du huller til vægbeslag. Alt lader der til at være tænkt på.

Lidt musik
G Four er en musikalsk atlet, ingen tvivl om det. Jeg har prøvet med alle typer musik, og G Four byder gennemgående på en både engagerende og “passende” detaljerig gengivelse. Det betyder, at du får en homogen gengivelse, der ligesom aldrig bliver sat over styr. Den er svær at få til at lyde dårligt, faktisk ikke engang når musikken lægger op til det. En gennemgående lidt godmodig gengivelse. Lidt på godt og ondt.

Gamle jazzindspilninger, som jeg prøvede – f.eks. John Coltranes Blue Train og den klassiske bossanova-plade Getz/Gilberto – lød overraskende ægte, og tidsånden blev formidlet, præcis som den skal med gode højttalere. Du kan høre indspilningens alder, hvilket bare gør musikken mere interessant og lytningen til en stor fornøjelse. Sådan har jeg det i hvert fald.

Fra den klassiske afdeling kom jeg ind på 1600-tals musik af både Heinrich Ignaz Franz Biber og Johann Heinrich Schmelzer, finstemt musik med krav om mængder af detaljer og ikke mindst inter-transient stilhed. Her resulterer den lidt flinke gengivelse i, at musikken taber noget af den intensitet, som jeg via mit referenceanlæg ved, den kan have, men da taler vi også om andre priser. Af en musikalsk atlet til denne pris at være er det et godt resultat, selv om genren ikke er højttalerens allerstærkeste side.

Hvad så med Infected Mushroom eller Rammstein? Jo, der kommer godt tryk på, og bunden er virkelig kapabel, selv når man skruer ordentligt op. Og her mener jeg ordentligt: G Four kan spille højt, før den begynder at blive forpustet. Desuden går det ikke ud over opløsningen eller bliver grødet, hvilket ellers ikke er en selvfølge, når man spiller denne type musik. Det tyder på, at forstærkerne også er kompetente.

Jeg kunne ikke modstå at spille “Fine Girl” med Frank Zappa, da pladen alligevel lå foran mig. Det gik over forventning, må jeg sige. Normalt vil jeg ikke spille mine husguder (der findes nogle stykker) på mine testobjekter, men jeg gør tydeligvis flere og flere undtagelser, når testobjekterne viser klasse – eller har vist sig værdige. G Four viste sig værdig.

G Two
Jeg har også haft lillebror G Two på besøg samtidig. Som jeg tidligere har været inde på, er det i princippet en nedskaleret version af G Four, med kun én dip-switch på bagsiden og kun balanceret indgang (RCA). Den har samme diskant med Waveguide, men et 4 tommers bas/mellemregister-element. Forstærker på 20 + 20 watt, målene er 24,2 x 15,1 x 14,2 cm (b x h x d), og prisen under halvdelen.

At de er i familie med hinanden, er der ingen tvivl om. G Two er bare mindre på alle punkter. Men trods det angivne frekvensområde får man en gengivelse med fin krop, når man tænker på, at det er en meget lille højttaler. Imidlertid oplever jeg diskantgengivelsen en anelse anderledes, med en noget skarpere bund, som kan give lidt skarpe s-lyde ved en vis type musik. Ikke ubehageligt, men en anelse anderledes end G Four, som føles lidt mere homogen. Det skulle da også bare mangle: Den er mere end dobbelt så dyr.

Hvis vi kobler til den aktive Genelec-subwoofer F One, får vi mere krop og sjæl; det giver det dér lille ekstra i bunden, som meget musik har vældig godt af. G Four kræver næste subwoofer på programmet, F Two, for at det giver virkelig store forbedringer. G Four har god tyngde i sig selv.

Konklusion
Genelec-konceptet med aktive, fleksible højttalere er som skabt til den moderne musikforbruger. G Four – den største model i serien – er en dejlig musikafspiller, der mere skal ses som et helt anlæg end bare en højttaler. Det gør prisen væsentlig mere tiltalende end ved første øjekast.

Genelec G Four er en meget kompetent løsning, som du absolut bør tage med i dine overvejelser, når du leder efter et rigtig godt anlæg, der er prisen værd.