TEST: Harman Kardon Citation One MKII

På Lyd & Billede ser vi det som vores fornemste opgave af være en købeguide for forbrugerne. Vi tester hvert år hundredvis af produkter, og nogle går igennem med flyvende faner, mens andre bliver sendt videre med forbehold.

Et eksempel på det sidste var smart-højttaleren Harman Kardon Citation One. Den fik ros for designet, men dumpekarakter for lyden, da vi testede den i maj 2019.

Men heldigvis læser også producenterne, hvad vi skriver. Og hos den nordiske afdeling af Harman kunne man faktisk godt medgive, at bassen i den lille højttaler var temmelig overdrevet. Derfor blev der udarbejdet en ny “voicing” til højttaleren, da den skulle lanceres i en MKII-udgave. På baggrund af vores kritik.

Det synes vi er rettidig omhu. Og vi tester gerne produktet igen for at se, om den er blevet så meget bedre, at den fortjener en ny karakter. For at give den en udfordring bestilte vi to styk, der blev stillet op i stuen som stereopar.

Men inden vi lægger øre til højttaleren, må vi opsummere, at der er tale om den mindste model i Harman Kardons livsstilserie, Citation. Det er en tovejshøjttaler med en 3,5 tommers bas/mellemtone og en 20 mm diskant-dome, drevet af en forstærkereffekt på 40 watt pr. højttaler.

Om der er en forstærker til hver enhed, melder historien ikke noget om. Ligesom frekvensområde og andre essentielle oplysninger om lyd og teknologi mangler totalt fra produktarket. Men Citation-højttalerne er heller ikke skabt for at tilfredsstille en målgruppe af kværulantiske audiofile som os.

Citation One er som livsstilshøjttaler beregnet til at falde diskret ind i indretningen. Det gør den udmærket i sin dragt af møbelstof fra Kvadrat. Man kan enten betjene den fra touch-feltet ovenpå eller med Google Home på mobilen. Eller man kan styre den med stemmen takket være Google Assistant.

Man kan streame musik fra Spotify og Google direkte. Men desværre ikke hi-fi-kvalitet fra Tidal. Det kan man til gengæld råde bod på ved at streame fra mobilen. Her understøttes både Chromecast og AirPlay samt Bluetooth.

Lyden

Da vi første gang testede Harman Kardon Citation One, virkede det, som om den prøvede at overkompensere for sin ringe størrelse ved at vise, at den så sandelig kunne spille bas. Og det i en grad, så det overdøvede alt andet.

Efter at den har fået ny afstemning, er der kommet langt mere balance i tingene. Man imponeres stadig over, at der kan være så meget bund i en så lille højttaler, men det er ikke på bekostning af helheden.

Lineær er den ikke. Subjektivt har den mellemste del af basområdet, mellem 60 og 100 Hz, fået et løft. Det giver en fornemmelse af smæk i bunden (stortrommer ligger bl.a. i dette område), men koster ikke så meget forstærkereffekt og udsving på den lillebitte 3,5 tommers enhed, som egentlig bas ville kræve.

Bunden mangler

Det er lidt snyd, men det virker, og man lægger ikke mærke til, at højttalerne ikke siger noget i den dybe bas, før der kommer et nummer, hvor der virkelig sker noget her. Det gælder f.eks. Hans Nielsen og Zhao Congs “Moon Light On Spring River,” hvor de dybe tempeltrommer næsten forsvinder. På mindre ekstreme numre er illusionen af bas til gengæld fin, og Citation One MKII fik hidtil uopdagede objekter i mit lytterum til at svinge med.

Den mere kontrollerede bas betyder også, at man nu kan lægge mærke til de andre toneområder. Mellemtonen er faktisk rigtig fin og nuanceret for en så lille og billig multirums-smart-højttaler. Stemmer gengives nuanceret og rent, og parrer man to højttalere, får man et stereobillede, der godt kan bruges til “rigtig” musiklytning – og ikke bare baggrundslydtapet.

Behageligt selskab

På godt og ondt er Citation-højttalerne afstemt efter den samme idealkurve, og det betyder, at man genkender flere træk fra f.eks. de langt dyrere Harman Kardon Citation Tower. Det vil sige et lydbillede, hvor vægten er lagt på det behagelige og varme, hvilket nogle gange bliver på bekostning af de mere beske dele af virkeligheden.

Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at Citation One MKII er mørke i lyden, for det ville være forkert. Og diskanten står klart og flot. De har bare en evne til ikke at tiltrække sig unødig opmærksomhed.

Samlet set er MKII-udgaven af Citation One en helt anden oplevelse end den første version. Og selv om de har naturlige begrænsninger i dybbas og nuancering, får man et ret overbevisende stereoanlæg, når man sætter to af dem op på en skænk eller en hylde i stuen.

Konklusion

Harman Kardon Citation One MKII er en lille højttaler, der i størrelse og pris lægger sig op ad f.eks. Sonos One og Denon Home 150. Og i den nuværende inkarnation må jeg sige, at den gør det rigtig godt. Der er stadig fylde i bassen, men ikke på nogen dårlig måde.

Om valget skal falde på Sonos eller Citation, bliver en smagssag. Citation har den bedste lyd, mens Sonos har suveræn software. Og begge er lydmæssigt i en helt anden verden end Google Nest Audio. Hvis stemmestyring ikke er en parameter, er Denon Home 150 også værd at tage med i overvejelserne.