TEST: Huawei Sound X

Som de fleste ved, er Huawei en af de virkelig store spillere inden for smartphones og efterhånden også PC’er. Nu vil de ind på markedet for trådløse højttalere og har i den forbindelse slået sig sammen med ingen ringere end franske Devialet.

Den franske high-end-producent har specialiseret sig i hightech hi-fi og er kendt for deres kompakte, men særdeles kraftige Phantom-højttalere samt nogle virkelig fantastiske forstærkere såsom Expert 220 Pro og Expert 1000 Pro. Den ene dyrere og vildere end den anden, men fælles for både dem og højttalerne er deres SAM-højttaleroptimering.

Forkortelsen står for Speaker Active Matching, som kort fortalt korrigerer skævheder i højttalernes delefilter og desuden optimerer basresponsen, så den bliver så dyb og stram som muligt – men holder igen, når bas-enheden har nået sin maksimale slaglængde. Det beskytter højttaleren mod overbelastning, næsten uanset hvor højt man spiller.

Den billigste højttaler med SAM

Det er i alt væsentligt Devialet, der står for lydkvaliteten i den cylindriske Sound X-højttaler. Som huser to 3,5 tommers bas-enheder i push-push-konfiguration, hvilket vil sige, at de slår symmetrisk ud til hver sin side. Denne metode reducerer beviseligt resonanser i kabinettet, ved at hver resonans får en udlignende modresonans.

Hver bas-enhed drives af en 60 watt forstærker. Derudover er seks 1,5 tommers diskant-enheder placeret rundt om på højttaleren.

Mens man må betale i dyre domme for et Devialet-produkt med SAM-teknologi, sidder der en enklere variant af samme teknologi i Huawei Sound X. Og det er det, der gør denne højttaler så vanvittig spændende med dens pris på kun 2.500 kroner!

Og det er netop SAM-teknologien, der er Huawei Sound X’s es i ærmet. Det, der gør det ekstra interessant, er at mens Devialets forskellige højttalermodeller koster fra ca. 8.000 til 20.000 kroner, vil Huawei kun have 2.500 kroner for deres. Det betyder, at man kan få et fuldblods stereoanlæg for 5.000 kroner, for to kan nemlig parres i stereo.

Ikke så smart i Norden

Tilslutningsmulighederne er noget begrænsede, da højttaleren er blottet for kablede indgange. I Asien markedsføres den som en smart-højttaler, men herhjemme fungerer det ikke. Huawei er nemlig bandlyst fra at bruge amerikansk teknologi fra Google, Apple eller Amazon.

Man kan ikke tale til den her til lands, men ved at downloade Huawei-app’en AI Life kan man koble den til hjemmenetværket, og i teorien skal man kunne bruge samme app til at styre andre ting. Lige netop det har jeg dog ikke testet. Under alle omstændigheder må Huawei Sound X indtil videre betragtes som en ren trådløs højttaler.

Jo, den fungerer med Wi-Fi, men …

Ved lanceringen er Wi-Fi-kompatibiliteten ikke helt klar, men det var ikke noget problem at koble den til det trådløse netværk via AI Life-app’en, og søreme om ikke den kunne spille musik via Wi-Fi med gratis-app’en BubbleUPnP!

Det er stik modsat af, hvad alle andre anmeldere har hævdet. Til deres forsvar var beskeden fra Huawei da også, at Wi-Fi ikke var klar, og at Sound X indtil videre var at betragte som en Bluetooth-højttaler.

Jeg fik den derimod ikke til at fungere med mconnect, hvilket indikerer, at højttaleren stadig er kræsen, hvad Wi-Fi angår. Sandt at sige, så er den heller ikke altid lige stabil med Bubble.

Så ja, Wi-Fi-delen trænger til en opdatering, som loves rullet ud “senere på efteråret”. Men jeg fik det i hvert fald til at fungere tilstrækkeligt til at kunne vurdere lydkvaliteten ud fra optimal kildekvalitet.

Bluetooth fungerer glimrende

Med Bluetooth fungerer højttaleren derimod gnidningsløst, og det er det, man skal bruge, hvis man vil benytte de musik-apps, man kender i forvejen. Hvis man har en Huawei-telefon, kan overførslen ske med en codec ved navn LHDC, der ligesom Sonys LDAC-codec kan overføre musik tilsyneladende uden tab (med en datastrøm på op til 990 kbit/s).

Vi andre får også brugbar lyd med AAC-codec’en. Men ingen aptX, som kan give endnu bedre lyd. Alligevel vil jeg påstå, at AAC-lyden på Bluetooth er god, og der er ikke så meget nat og dag til forskel mellem den og tabsfri lyd via Wi-Fi, som man måske skulle tro.

Hvis telefonen er forbundet til den med Bluetooth (hvilket med Android sker med en håndbevægelse, takket være NFC), vil Sound X sætte musikken på pause, når telefonen ringer, og starte den igen, når samtalen er slut. Men man kan ikke tale i telefon gennem Sound X-højttaleren.

Eksemplarisk lyd

Når alting er oppe og køre, er det let at blive revet med. Lydkvaliteten er nemlig imponerende med de rigtige indstillinger. Men pas på, for i app’en kan man vælge imellem to klangidealer: Hi-Fi og Tale. Det er måske her, andre anmeldere er gået galt i byen, når de hævder, at bassen er for overvældende, og mellemtonen for tilbagelænet, så vokaler og guitarer ikke kommer godt nok frem i lydbilledet.

Man skal nemlig sørge for, at Lydeffekter i app’en er sat til Tale, da Hi-Fi netop lyder for tamt i mellemtonen og generelt ubalanceret. Det er også muligt at justere det generelle basniveau op eller ned her, så påstanden om, at der er for meget bas, køber jeg ikke helt.

I Tale-indstillingen åbner højttaleren sig i stemmeregisteret, og elguitarer har godt med bid. Lydbilledet er luftigt og detaljeret, og der er rigtig god dynamik over hele linjen.

Brandy Clarks flotte nye country-ballade “Same Devil” med ingen ringere end Brandi Carlile som gæsteartist lyder meget fint og afbalanceret. Stemmerne kommer klart frem, det samme gør steelguitaren, og højttaleren har en imponerende dyb og stabil bas. Den elbas og stortromme kan man bare ikke få fra små, fesne smart-højttalere! Også sprødheden i overtonerne er beundringsværdig.

Hollandske Benni Sings laver funky pop, og nummeret “Rolled Up” har upolerede, men stramme trommer og en elbas med et godt groove. Huawei får det fint frem, det her er virkelig godt. Utvivlsomt en lyd, der er prisen værd, hvis man kan leve med de begrænsede tilslutningsmuligheder.

Min kollega Audun Hage, der har smuglyttet fra kontoret ved siden af, er også imponeret. “Var det den dér lille sag, du spillede på? Først troede jeg, det var dine store JBL’er …” udbryder han. Normalt er det nemlig ikke ligefrem småting, der står på mit skrivebord, idet jeg har de klassiske JBL 4411 med 12 tommers bas-enheder som “PC-højttalere”.

Stor lyd

Ligesom Devialets Phantom-højttalere lyder større, end de ser ud, har Huawei-højttaleren meget mere punch og evne til at fylde rummet med lyd, end man skulle tro. Desuden udsender den lyden ligeligt 360 grader rundt, så man kan have den fremme i rummet og vide, at alle får omtrent samme lyd.

Det er noget, den deler med sin åbenlyse inspirationskilde, Apple HomePod, og det er en god egenskab for en monohøjttaler. Den spreder lyden ud over et større felt, end en almindelig højttaler kan klare. F.eks. Sonos One eller den usle Google Nest Audio. Så får man i det mindste lidt en illusion af noget, der minder om stereo.

Jeg ville gerne have hørt to Sound X koblet i stereo, for det tror jeg kan blive rigtig godt.

Til prisen er det en virkelig god højttaler, der viser, hvad Devialet kan gøre selv med et lille budget. Selv om den altså ikke kan stille meget op over for sine Phantom-slægtninge til en mange gange højere pris. Den jorder de fleste andre smart-højttalere derude, inklusive Sonos Play One og Apple HomePod.

Sonos Move er derimod et eksempel på en højttaler, der kan mere, og som med indbygget automatisk rumkorrektion kan fungere i endnu flere miljøer. Men jeg tror faktisk, jeg synes, at Huawei Sound X lyder bedre.

Lidt hård klang?

Hvis jeg skal trække ned for noget, så er det, at lyden nogle gange kan blive lidt kold og hård i mellemtonen. En del pop og rock er temmelig hårdt og spidst produceret, og så kan mellemtonen virke lidt pågående. I sådanne tilfælde kan man overveje at skifte til lydindstillingen Hi-Fi, men selv ville jeg nok bare skrue lidt ned for lyden.

Konklusion

Fordi Huawei ikke må bruge amerikansk teknologi, har Sound X en del brugsmæssige mangler herhjemme og kan derfor ikke beskrives som en smart-højttaler. I stedet må den ses som en Wi-Fi- og Bluetooth-højttaler, og det er så det. Men det, den gør, det gør den glimrende.

Lyden er eksemplarisk, musikken kommer ud med godt format og stor, men velafbalanceret bas (hvis man vælger lydindstillingen Tale) samt en fremtrædende og detaljerig mellemtone. 360 graders spredning betyder, at monohøjttaleren fylder rummet bedre, og den er meget placeringsvenlig.

Stemmestyring fungerer ikke på vores breddegrader, og hvis man vil koble den til Wi-Fi, skal det ske via DLNA/UPnP. Dermed kan man ikke bruge de originale musik-apps, man er vant til, men er bundet til tredjeparts, og så er Bluetooth-funktionen måske alligevel at foretrække. Vi må se, hvad der sker med Wi-Fi ved den næste firmware-opdatering.