TEST: JBL L42ms

JBL har i de senere år fundet tilbage til rødderne – og de fortsætter med at grave. Siden JBL L100 Classic for alvor satte skub i nostalgien, har JBL lanceret stribevis af nye modeller i retrodesign. Oftest med et ”Classic” eller ”Authentics” flettet ind i navnet for at understrege, at vi her er vendt tilbage til de oprindelige dyder. Nogle er gentænkte moderniseringer af klassiske højttalere fra 70’erne, mens andre er helt nye konstruktioner.

JBL L42ms tilhører kategorien af helt nye produkter i gammel stil. Bogstaverne ”ms” afslører, at vi ikke bare har at gøre med en højttaler, men et komplet musiksystem. L42ms er ikke blot aktiv og trådløs, men har netværks- og streamingfunktioner indbygget. Sæt blot strøm til, og styr den med mobilen eller den medfølgende fjernbetjening; så spiller musikken.

Højttaleren eller anlægget er en bred og lav enhed i ægte valnøddefiner, der godt kunne ligne en usædvanligt pæn soundbar. Hvad den takket være en HDMI-indgang også kan bruges som. Fronten er dækket af sort quadrex-skum på samme måde som de rigtige L100-højttalere fra dengang. Den buede front giver associationer til JBL Paragon. Hvis man ellers er gammel – eller nørdet – nok til at opdage det.

Bag frontskummet finder man to firetommers bas/mellemtoneenheder, selvfølgelig med membraner i den rigtige æggeskalshvide nuance, samt to aluminiums-domediskanter.

De fire højttalerenheder drives af en samlet forstærkereffekt på 200 watt. 75 watt til hver basenhed og 25 watt til hver af diskanterne. Der deles elektronisk ved 5 kHz.

På bagsiden af kabinettet finder man to basrefleksporte samt et udvalg af ind- og udgange. På analogsiden er der en RCA-linjeindgang og en 3,5 minijack-indgang. Af digitalindgang er der HDMI (ARC) til lyd fra fjernsynet. Der er hverken optisk eller koaksial digitalindgang. Hvilket de færreste nogensinde vil skænke en tanke. Der er også en USB-A-port og en ethernetport til kablet netforbindelse. En udgang for subwoofer gør det muligt at supplere kræfterne i dybbassen. En lille skydeknap kan justere frekvensgangen i bassen med 3 dB for at korrigere mod placering tæt på en væg.

Ufærdig app

JBL L42ms styres med app’en JBL Premium Audio, der også bruges til opsætning på netværket. Det er ikke den app, der først dukker op, når man søger på JBL, men når man indtaster hele navnet, kommer den til syne.

Opsætningen forløber ret problemfrit, og man præsenteres for en liste over lyd- og musikkilder, blandt dem Qobuz, Amazon Music og lo-fi-tjenesten Spotify. Tidal er ikke umiddelbart at se, men JBL L42ms understøtter Tidal Connect, så man kan tilgå højttaleren via Tidals egen app. Afspilning via USB er også på menuen i app’en, men det var ikke muligt at læse nogen af de USB-medier og eksterne harddiske, jeg satte i porten. Det er muligvis en funktion, der endnu ikke er implementeret, eller som er strøget af listen.

I det hele taget virker app’en lidt ufærdig. Den tilbyder ingen lydtilpasningsmuligheder, skærmen går uforklarligt i sort, højttalerens firmware kan ikke opdateres, og man kan ikke justere lydstyrken under afspilning via Tidal-app’en. JBL-app’en har versionsnummer 0.0.550, hvilket kan forklare en del.

Lyden af JBL L42ms

Placeringen af JBL L42ms giver næsten sig selv: På et sofabord fylder den for meget, og placering på en stander ville være latterligt. Den er skabt til at stå på en skænk. Her ser den gengæld også virkelig godt ud.

Men vi er ikke et indretningsmagasin.

Lydmæssigt gør JBL L42ms mange ting rigtig godt. Men også nogle på en mindre overbevisende måde.

Det lydbillede, der projiceres  ud gennem det firkantede quadrex-skum, er behageligt, klart og nærværende. Ligesom man ville forestille sig det fra en højttaler, der ser så forbistret retrocharmerende ud.

Vi lægger ud med den akustiske jazzklassiker I’m Confessin‘ fra Jazz at the Pawnshop. Her er stemningen god, og vibrafon og saxofon står levende i stuen. Testeren begynder så småt at kaste kritiske blikke på det store anlæg i stuen …

Roger Waters’ Three Wishes gengives direkte imponerende og afslører, at JBL må have tryllet med stereobilledet. Optagelsen er i sig selv stærkt fasemanipuleret, og det lykkes for den bare 60 centimeter brede højttaler at fremmane oplevelsen af, at flaskeånden kommer helt ud i stuen.

MTV unplugged-optagelsen af Eagles’ Hotel California går faktisk også ganske godt, men conga’erne mangler lidt krop.

Dynamisk underskud

Med 75 watt til hver basenhed og 25 watt til hver diskant burde der ikke være mangel på kræfter i JBL L42ms. Men den effektmæssige styrke kan ikke umiddelbart oversættes til overskud.

Ved lav lydstyrke lyder L42ms engageret og levende. Og stemmer gengives flot og rent. Men der skal ikke skrues ret meget op, før de dynamiske begrænsninger sætter ind. Værst i basområdet, hvor de dybeste toner glimrer ved deres fravær. Men er musikken bare lidt kompleks, føles det, som om en usynlig hånd skruer op og ned for lyden i takt med musikken. I hvert fald gengives instrumenterne niveaumæssigt meget forskelligt.

Disturbed-udgaven af The Sound of Silence er en god stress-test. Og her dumper L42ms. Så snart orkesterbackingen sætter ind, drukner sang og akustisk guitar i kompression og almindelig forvirring.

Konkurrenter

To firetommers-enheder er ikke vejen til koncertlydtryk, og vi har at gøre med et bordanlæg. Men L42ms synes at give op, før kampen er kommet i gang. Ifølge manualen kan højttaleren levere et maksimumslydtryk på 102 dB. Og det var vi ikke i nærheden af at være tæt på under lytningen.

JBL har så helt afgjort større højttalere, passive såvel som aktive, der klarer ærterne. Og vi har at gøre med et kompakt bordanlæg. Men vi har hørt det her gjort så meget bedre til færre penge. Et meget nærliggende bud er Pinell Supersound 901, der på papiret har mindre effekt, men som har en langt mere dynamisk og fysisk gengivelse.

JBL møder også konkurrence fra sig selv i form af JBL Authentics 500, der til en lavere pris har en mere magtfuld gengivelse, men dog også mere grovkornet.

Endelig er Naim Mu-so 2 fortsat stadig noget af det bedste, vi har hørt. Og eftersom vi testede den for fem år siden, er den faldet så meget i pris, at den i butikkerne koster det samme som L42ms.

Konklusion

JBL L42ms er en lækkert designet højttaler/musiksystem med en grundlæggende behagelig lyd og med de funktioner, som de fleste vil ønske af et alt-i-et-system til stuen eller alrummet. JBL kan levere baggrundsmusik og vil også løfte lyden på det flade TV dramatisk. Jeg må dog indrømme, at jeg havde ventet at få en mere dynamisk lyd og lidt mere smæk i den nederste ende fra netop JBL. Styre-app’en virker ufærdig og har kun de mest grundlæggende funktioner. Lydjusteringer er der ingen af, men den kan bruges til at vælge musikkilde og styre afspilningen. Stort set.