TEST: JBL L52 Classic

Pladsproblemer betyder ofte små højttalere med begrænset bas og lydtryk. De mest ivrige entusiaster køber gerne en god subwoofer for at reducere problemet, men det bringer ikke altid ekvipagen helt i mål.

I hvert fald ikke hvis højttalerne mangler dynamiske egenskaber og smelter som en overophedet lyspære, når man skruer op for lyden.

Går man lidt op i størrelse, f.eks. til JBL Synthesis 4309 eller Dynaudio Evoke 20, bliver det hele straks meget bedre, men så skal man knuse alle sine sparegrise, for de hører ikke ligefrem til i budgetklassen.

Det gør JBL L52 Classic heller ikke, men de koster det halve og er lidt mindre og lettere at få plads til. Opskriften er den samme som på de meget større og langt dyrere L82 Classic, en anden af vores kompaktfavoritter, men her er basenheden væsentlig mindre, og derfor gik jeg ud fra, at de små 52’ere næppe ville komme i nærheden af at spille lige så sejt som L82.

Eller 4309, for den sags skyld.

Men man ved ikke, hvad man går ind til, før man har oplevet det, og hvis jeg blev lidt paf over den fede lyd fra 4309, så blev jeg mindst lige så forbløffet over de endnu mindre L52 Classic. Hvis L82 havde en dør foran, kunne man sagtens få plads til en L52 indeni.

Benhård bas

Hvor basenheden er 20 cm på L82, er den 13,3 cm i L52. En markant reduktion af areal, hvilket normalt betyder mindre rækkevidde og lydtryk i bassen. Diskantenheden er også lidt mindre, 20 mod 25 mm, men også her er der titaniummembran, ligesom i L82.

Højttaleren har basrefleksporten foran. En fordel for dem, der gerne vil placere højttaleren på en hylde, for så gør det ikke så meget, at den står op ad væggen. Diskanten kan justeres lidt op eller ned med et potmeter på fronten, og alt dette kan skjules af en Quadrex-skumfront i enten sort, blå eller orange.

Men fordi den lille basenhed har længere slaglængde end normalt for en 13 cm bas og en større svingspole, der kan tåle mere varme, samt en flux-ring, der koncentrerer magnetfeltet, kan den spille med mere kraft, når den spiller højt.

Hvilket den elsker at gøre. En lille NAD AMP 1 med 2 x 40 watt effekt havde ingen problemer med at drive de små JBL’er til et imponerende lydtryk. Den lille NAD-forstærker lod sig heller ikke i nævneværdig grad påvirke af den lave følsomhed på 85 dB eller den lave systemimpedans på 4 ohm.

Få begrænsninger

Med den mere potente Marantz Model 40n fik jeg virkelig fart på de små basenheder.

F.eks. blev basgengivelsen på Sades “Soldier of Love” strammere, dybere og mere potent. Den hårde og lidt frynsede gengivelse af bækkenerne forsvandt, og højttalerne åbnede sig og leverede et usædvanlig stort lydbillede for så lille en højttaler.

Der er ikke nogen egentlig dybbas at tale om. Men de går dybt nok til, at man kan få dybden i de største trommer med, og har ingen problemer med at få Gary Peacocks opretstående bas til at rykke.

De allerdybeste toner af et koncertflygel forsvinder lidt, men klangen er til stede i fuldt mål, og der er fin dybde i klangfarverne fra instrumenter. Hvis man ikke skruer op for diskanten med potmeteret på højttalerne, får man et fyldigt lydbillede med en varm klang af den type, man er taknemmelig for, når man spiller højt.

For de kan spille højt. Ikke så gardinerne blafrer, eller pudset drysser af væggene – der må være en grænse med så små højttalere – men man kan mærke, at de livlige JBL’er er tunet til skæg og ballade.

Samtidig har de noget monitor-agtigt over sig, som får vokalen til at lyde fint og klangfuldt uden nogen grimme betoninger. Instrumenter klinger ganske frit og ufarvet ud af højttalerne. Som aldrig lyder skarpt eller hårdt.

Der er måske ikke alverdens gennemsigtighed og detaljerigdom her, sammenlignet med et par Audiovector QR1, men L52 Classic har mere potent bas og er mere livlige og medrivende på rytmisk musik.

JBL-højttalerne tåler fint sammenligning med den dyrere reference KEF LS50 II, som nok vil være et bedre valg for dem, der har klassisk musik på playlisten og aldrig beskæftiger sig med “moderne” rytmisk musik.

Konklusion

JBL L52 Classic er de perfekte højttaler til alle, der har begrænset plads og gerne vil have en rigtig rå højttaler, der kan spille det meste musik med engagement og indlevelse.

De spiller med næsten samme energi og tryk som de over dobbelt så dyre L82 Classic, men er meget nemmere at placere. De er især velegnede til små rum, på en hylde, men fungerer også fint i en stor stue. Lige netop dér er nok det eneste sted, hvor jeg også vil anbefale en subwoofer, for ellers står L52 Classic aldeles glimrende på egne ben.