: JBL Xtreme

JBL har lavet højttalere i flere menneskealdre, og firmaet – som er en del af Harman-koncernen – har et program, der er bredere end de flestes. Fra kæmpemæssige monitorhøjttalere beregnet til pladestudiers kontrolrum over hjemmebiografsystemer og helt ned til hovedtelefoner og Bluetooth-rejsehøjttalere.

JBL Xtreme er en velvoksen Bluetooth-højttaler, der er tænkt som ghettoblaster-erstatning med mobilen eller en anden bærbar enhed som lydkilde.

Bortset fra det store, røde JBL-metallogo er alting holdt i sort (den fås også i blå og rød), og hele højttaleren er pakket ind i groftvævet stof. På toppen finder man betjeningsknapper til volumen, Bluetooth, tænd/sluk og afspil/pause. En særlig knap bruges til at sammenkoble flere højttalere, så der kan komme ekstra gang i festen.

I enderne er de to slavebas-elementer frit synlige, så man – ifølge brochuren – kan se, hvor højt den spiller! En solid og lækker bærerem gør det nemt og forholdsvis behageligt at slæbe den to kg tunge højttaler med overalt.

I bunden finder man en lynlås (!) af samme type, som bruges på regntøj. Bag den er der en analog mini-jack indgang, et opladestik samt to USB-porte til opladning af mobil m.m. Den har ikke nogen IP-certificering, men Xtreme er robust nok til at kunne komme med på stranden – og tæt nok til, at man kan skylle sandet af under vandhanen bagefter.

Der er fire aktive højttaler-elementer i JBL Xtreme: To 63 mm bas-elementer og to 35 mm diskanter. Og så i tillæg de to slavebasser. Forstærkereffekten er 2 x 20 watt. Man kan tilslutte op til tre enheder via Bluetooth samtidig, så der er lagt op til party-krig på Spotify-playlister.

 

Lyden af Xtreme

På dette sted i testen plejer vi at konstatere, at man ikke får bas fra en bærbar Bluetooth-højttaler. Men ikke denne gang. Man får faktisk masser af bas. Ikke dybbas, men stadig bas nok til, at der kommer gang i tingene. Ifølge producentens oplysninger rækker JBL Xtreme ned til 70 Hz. Det er en hel oktav dybere end f.eks. Jabra Solemate Max, der af størrelse og idé ligner meget. De to er oprindelig lige dyre, men Jabra kan i skrivende stund købes for det halve.

Mellemtonen er ikke det stærkeste kort hos Xtreme. På grund af en overdrevet mellembas kommer stemmer til at lyde noget mumlende. Suzanne Vega lyder ret forkølet på a cappella-nummeret “Toms Diner”. I virkeligheden er der faktisk en udmærket mellemtone, den står bare i (slag-)skyggen af bassen. Toppen er til gengæld klar og kraftig nok til at hamle op med bunden.

Hvis forståelighed på sang er vigtigere end dunkende rytmer, skal du nok kigge mere i retning af UE Megaboom, der i hvert fald på papiret rækker lige så dybt i bassen, men uden at ofre klarheden i mellemtoneområdet.

Med et navn som Xtreme er der lagt op til fest. Og fest kan den levere! Den lille JBL-håndtaske spiller højere end de fleste Bluetooth-højttalere. 96 dB er rigeligt til at danse.

Det vil være en overdrivelse at sige, at det lyder rent, når der lukkes op for sluserne. Og især de to slavebasser bidrager med en flaprende lyd, når de når udsving på mere end en centimeter.

At få Xtreme til at spille så meget bas har tydeligvis krævet en hel del DSP-hjælp, og det er ikke en højttaler, der er beregnet til at høre radioavis eller P1 debat på, men den er sjov at have med, og musikken mister aldrig sin nerve. “On Melancholy Hill” med Gorillaz sætter rummet i svingninger på en måde, jeg sjældent har hørt fra noget med hank på.

 

Konklusion

Jeg må indrømme, at jeg har det lidt svært med at se JBL’s navnetræk på en Bluetooth-højttaler. Men selv om lyden er langt fra hi-fi, holder den dog rock’n’roll-fanen højt. Den fortjener at blive taget med til sol og strand – eller for den sags skyld på skituren. Konkurrenter som Jabra Solemate Max og UE Megaboom har bedre mellemtone, men Xtreme vinder på især en meget bedre bund.