TEST: KEF LS50 Meta

Uanset om du er ude efter en opgradering af anlægget eller overvejer et nyt anlæg, er der et par højttalere, som skal stå øverst på listen: KEF LS50 Meta. I hvert fald hvis budgettet tillader det, for os bekendt er der få om nogen højttalere i denne prisklasse, der matcher de nye KEF-højttalere på spilleglæde.

De ligner til forveksling forgængeren LS50 – som blev en øjeblikkelig klassiker blandt kompakthøjttalere – men Meta-navnet afslører smart nytænkning i konstruktionen af den nye model.

For eventuelle nye læsere kan det være på sin plads med et kort tilbageblik.

Engelsk KEF har for længe siden taget patent på en speciel højttaler-enhed, hvor diskanten sidder midt i en bas- eller mellemtone-enhed. Denne såkaldt koaksiale konstruktion er i sig selv hverken ny eller revolutionerende, men KEF har deres egen variant, som de kalder Uni-Q.

Denne lidt specielle enhed findes i en række højttalere, der bærer KEF-logoet, og i alle prisklasser fra den meget budgetvenlige Q-serie til millionhøjttalerne KEF Muon.

De dyreste varianter af Uni-Q bygger på nøjagtig de samme principper som de billigste varianter, men anvender selvfølgelig langt dyrere materialer og magnetsystemer, så de matcher kvaliteten af de andre enheder i højttaleren.

Hver nye Uni-Q-generation har, ligesom boksermotoren i en Porsche 911, gennemgået små forbedringer for bedre ydelse.

Nu har de taget det største skridt for den koaksiale højttaler-enhed i lang tid og kalder den nye version Meta, (jf. Metamaterial, se nedenfor), og man kan tydeligt høre, hvordan enheden er forbedret, siden LS50 debuterede i 2011.

Ny enhed og nyt metamateriale

Med LS50 Meta er vi nået til 12. generation af Uni-Q-enheden. Her har KEF’s ingeniører lavet et nyt ophæng baseret på analyse af forskellige simuleringer, som også har ført til et nyt svingspolesystem og dæmpning af gabet mellem diskanten og bas/mellemtone-membranen. Det skal dæmpe den forvrængning (0,7 procent THD ved 90 dB), der kan forekomme ved højere frekvenser.

Basrefleksporten er omformet, og åbningen er flyttet til siden af bagpladen, hvilket skal dæmpe turbulens og forhindre resonanser i at farve mellemtonen. Ellers ser kabinettet ud som før, men er bedre dæmpet indvendig med forstærkninger og to dæmpematerialer (CLD og DMC), der skal give et mere “dødt” kabinet.

Men den virkelig store nyhed er Metamaterial Absorption Technology – MAT. Ideen med MAT er at opnå en 40 procent mere lineær frekvensrespons over et større frekvensområde og eliminere forvrængning fra bagsiden af enheden.

En rund plade med et intrikat labyrintmønster er monteret på bagsiden af enheden. Rillerne i mønsteret absorberer forskellige frekvenser, og dermed hævder KEF, at de kan fjerne 99 procent af uønsket lyd fra bagsiden af enheden.

De kalder det et akustisk sort hul, hvor 99 procent af de uønskede frekvenser forsvinder.

Placering og forstærker

MAT skal altså give renere, mere naturlig og så forvrængningsfri lyd som muligt med langt bedre basgengivelse end normalt for så små kabinetter som dette. Men størrelsen kan bedrage.

LS50 er meget møbleringsvenlige og spilbare, så de passer ind overalt og kan bruges med de fleste forstærkere. Med deres kun 30 cm i højden og 28 cm i dybden kan de let være i bogreolen eller ved siden af TV’et på væggen.

KEF-højttalerne fås ikke i træfinér, men i sort, titaniumgrå, offwhite og blå – med matchende standere (KEF S2), hvis man har tænkt sig at placere dem på gulvet.

En god integreret forstærker eller receiver har ingen problemer med at drive højttalerne, som dog trives bedst med en forstærker, der har lidt muskler. En Hegel H90 eller H95, Marantz PM7000N eller Rega Brio vil ikke have nogen problemer med LS50 Meta.

Hvis man starter med et begrænset budget, kan en Rotel A11, den lille Rega io eller en overkommelig NAD-forstærker være et godt valg, og hvis man har et meget stort rum at fylde kan vi anbefale at overveje en lille subwoofer, der kan komme til undsætning, hvis man synes, at bassen drukner i det store rum.

Råstærk dynamik og silkeblød opløsning

Men jeg tror, en subwoofer vil opleves som overflødig for de fleste, der vil høre, at de små højttalere spiller en vægtklasse højere i bassen. Især hvis de står på en hylde ind til væggen. Så forstærkes bassen nemlig lidt.

De små KEF-højttalere er så velafbalancerede, at man kan smide det meste musik efter dem. F.eks. Mozarts Tryllefløjten. Hans sidste opera (1791) – eller rettere syngespil – og en af de få med tysk libretto, og gennem LS50 Meta står lyden af den lille tryllefløjte i skarp kontrast til orkesterets store format. Højttalerne formår at folde orkesterlyden ud med stor overbevisning, og vokalklangen er simpelthen pragtfuld.

Højttalerne er så gennemsigtige og detaljerede, at man kan høre små knirk fra scenegulvet, og de markerer temposkift og dynamikforandringer i musikken på eksemplarisk vis.

På Thomas Dybdahls mere stilfærdige “One Day You’ll Dance for Me, New York City” skaber de en intim atmosfære i rummet og står ikke på nogen måde i vejen for musikken. Klangen er mere varm end kold, og kontrabasser og trommer gengives med fyldig vægt, men måske ikke helt så stramt, som et par Dynaudio Evoke 20 formår.

Klangen fra Dybdahls akustiske guitar er dyb og samtidig godt fokuseret. Stereoperspektivet er meget veldefineret, og man føler ikke, at der mangler meget sammenlignet med større højttalere. De går ganske vist ikke voldsomt dybt i bassen, men der er kvalitet i denne bas, som giver bl.a. klaverklangen et solidt fundament i bunden, og Keith Jarretts Köln-koncert lyder lige så nærværende og samtidig så kølig, som den skal på et godt anlæg.

Et af problemerne med tidligere versioner af Uni-Q-enheden har været et snævert perspektiv og et lejlighedsvis strejf af forvrængning på sibilanter (s- og sj-lyde) samt en hørbar farvning af whiskers på bækkener, men det lykkedes mig kun at fremprovokere problemet, hvis jeg spillede rigtig højt. Det viser, at KEF har fået det under kontrol med det nye enhed i LS50 Meta.

Live-optagelser med større jazzensembler, såsom orkesteret på Dexter Gordons “Round Midnight”, får en troværdig tredimensionel effekt, især når højttalerne står på standere lidt ude fra væggen. Hvilket vil få mange til at klø sig i hovedet og undre sig over, hvordan det er muligt med så små højttalere.

Konkurrenter

Det lyder måske, som om LS50 Meta er så gode, at de er uden konkurrence i deres segment. Det er ikke helt korrekt, for der findes andre fantastiske kompakthøjttalere i samme klasse.

Audiovector QR1 er en af dem. En temmelig kompakt tovejshøjttaler med et lidt mere åbent klangbillede i diskanten, men lidt mindre klangvarme nedad i frekvensområdet. Et oplagt alternativ til LS50 Meta. Det samme er KEF R3, som fås i fornem træfinér, men de er noget større. Bonussen er mere vægt i bassen, men de kan ikke være i en bogreol.

Konklusion

KEF’s nye LS50 Meta står på skuldrene af mange klassiske KEF-højttalere, men dér skinner de også som måske de allerbedste reolhøjttalere i deres klasse. Velforarbejdet kvalitet kombineret med unik teknologi, som giver en hørbar fordel, er også med til at gøre dem til et interessant produkt.

Men KEF LS50 Meta er ikke kun for nørder; de er for musikelskere af alle slags, der drømmer om små, stramme højttalere, der ikke fylder meget, men alligevel gør meget væsen af sig. Her er de.