Hvis du skal investere i noget, der koster mange penge, er det ofte en lang proces, som kan volde kvaler og måske søvnløse nætter. Egentlig glæder du dig, men i underbevidstheden kan tvivlen gnave. 

Så kæmper de fleste med at falde i søvn. 

Det kan være et nært forestående bilkøb, hvor der er mange penge involveret. Eller det kan handle om alle de millioner, du skal betale for en ny lejlighed. Mange har sommerfugle i maven, selv om de er ved afslutningen af en proces, der har taget måneder. Måske år. 

Men tvivlen forsvinder ofte som dug for solen, første gang du tager afsted i din nye bil, eller lukker døren bag dig til din nye bolig. 

Enhver, der har brugt mange penge på hi-fi, vil genkende processen med tvivl og forventning. Især hvis vi taler om den dyre ende af skalaen, hvor købesummen kan svare til prisen på en ny bil. At købe en håndlavet højttaler til et sekscifret beløb er noget, de færreste gør ofte, men når det sker, er det som regel resultatet af en lang proces: 

Flere besøg i forskellige hi-fi-butikker, læsning af en endeløs række af tests, og så lander man forhåbentlig på de helt rigtige højttalere. 

Forhåbentlig. For der jo altid plads til lidt tvivl. Der var så mange andre gode kandidater, ikke? 

Der er ikke meget plads til tvivl, når vi taler om KEF Reference 3 Meta. Efter min erfaring er det blandt de bedste high end-højttalere, vi har testet i denne prisklasse. Ja, de er faktisk så gode, at de for mange vil være et bedre valg end de større og – meget – dyrere Reference 5 Meta, som vi testede for nylig. 

Højttalerne er en mindre udgave af Reference 5 Meta, men helt identiske, hvad angår teknologi. Reference 3 Meta-højttaleren har to 16,5 cm basenheder mod 5 Meta’s fire, i et lavere kabinet, men med samme indvendige forstærkning, dæmpning og nøjagtig samme kvalitet på alle måder. 

Den har KEF’s 12. generations Uni-Q koaksialenhed med diskanthøjttaleren i midten af en mellemtoneenhed. Den har også KEF’s MAT-teknik implementeret i den nye Uni-Q-enhed, som er udviklet med finite element-analyse for at optimere dæmpningen af resonanser ved lave frekvenser. 

Det fungerer over al forventning. 

MAT eller META

Den nye Uni-Q-enhed bruges i alle Meta-udgaverne af den nye Reference-serie. Som med den samme enhed i Reference 5 handler det kort fortalt om et nyt membranophæng, et nyt svingspolesystem og ny dæmpning i mellemrummet mellem diskant og mellemtone. På bagsiden af enheden sidder den specielle plade med Metamaterial Absorption Technology – MAT. 

Den runde plade bag Uni-Q-enheden har et indfræset labyrintmønster, der absorberer forskellige frekvenser og dæmper resonanser. KEF kalder det selv for et akustisk sort hul, som fjerner 99 procent af uønskede frekvenser. Hovedsagelig i området 620 hz – 40 kHz. 

De to 16,5 cm basenheder, der flankerer Uni-Q-enheden, har en let buet aluminiumsmembran støbt i ét stykke. De to basrefleksporte på bagsiden kan man selv ændre længde og effekt på. Højttalerne leveres med basrør i to forskellige længder, så bassen kan dæmpes, hvis det bliver for meget for dig. 

95 procent Reference 5 Meta

Eftersom konstruktionen er næsten identisk med Reference 5 Meta, vil jeg hellere forsøge at beskrive forskellene mellem 5’eren og 3’eren. 

De to mest åbenlyse forskelle ligger i lydtryk og rækkevidde i bassen. Den større Reference 5 Meta spiller dyb bas med større autoritet, og fylder lettere et stort rum med lydtryk. Den mindre Reference 3 Meta spiller ellers 95 procent identisk med den store 5’er, men der er også nogle nuanceforskelle, som kan være værd at bemærke. 

Højttalernes følsomhed på 86 decibel er 2 decibel lavere end på 5’eren, men det påvirkede slet ikke en Hegel H95 på 60 watt pr. kanal, som kørte løs med forbløffende god kontrol over højttalerne. Det fortæller os to ting: Hegel-forstærkeren er pokkers god til prisen, og højttalerne er forholdsvis nemme at styre, selv for en 60 watt forstærker. 

Jeg havde ikke den 70 watt kraftige V 70 SE fra Octave med vakuumrør til rådighed. Heller ikke den muskuløse Rotel Michi X5 på 2 x 350 watt – men jeg havde en McIntosh MA9500. Det er en opdateret version af MA9000 med forbedret kredsløb og et nyt DAC-modul – og 300 ubesværede watt til rådighed. 

Man kan roligt sige, at den bragte liv i højttalerne på en måde, som den lille Hegel-forstærker ikke magter, men så koster den også 10 gange så meget. 

Selvfølgelig måtte jeg også fyre op under ouverturen fra Puccinis La Boheme på Reference 3 Meta. Det var lige så formidabelt flot som med Reference 5 Meta. Bassen fra de vildeste strygere havde samme massive kraft, og selv med et svimlende lydtryk var der fuld kontrol hele vejen igennem. Man kunne høre unge Luciano Pavarotti bevæge sig på scenen i et kæmpestort tredimensionelt lydbillede, og følge bevægelserne mellem højttalerne. Man kunne nærmeste mærke atmosfæren fra optagelsesdagen. Samtidig var det aldrig skarpt, hårdt eller kedeligt at lytte til. 

Det var i det hele taget en opmuntrende oplevelse at lytte til opera gennem KEF-højttalerne. Især fordi de har den eftertragtede evne til ikke at stå i vejen for musikken. 

Den samme live-optagelse med Keith Jarrett-trioen Up For It, som jeg testede Reference 5 Meta med, lød også fyldig og engagerende her. Se de små nuancer i klangen fra kontrabassen var skarpt defineret, og det er sjældent, jeg hører lyden af Jack DeJohnettes trommer så velfokuseret og dynamisk som her. 

Den dybe bas på James Blakes Limit To Your Love kan bringe de fleste højttalere – og forstærkere – i knæ på ingen tid. Skru bare op for lyden og vent på, at basenhederne springer ud af kabinetterne. Eller at forstærkeren smelter. Men med den kraftige McIntosh-forstærker på Reference 3 Meta er det bare om at holde sig fast i stolen. 

Man kan mærke de dybe toner grave sig ind under huden og sætte nervebanerne i alarmberedskab. Højttalerne har en bemærkelsesværdig kontrol i bassen, de fleste højttalere vil på et tidspunkt begynde at miste grebet, men her er der stålkontrol selv under et lydtryk, der kan skræmme Fanden ud af skærsilden. 

Men det er ikke kun brutal muskelstyrke og bastryk, der kan fremhæves som højttalernes styrker. De leverer også samme åbne og gennemfokuserede lydbillede som den store Reference 5 Meta – og KEF Blade 1 Meta. Med et usædvanligt opløst og raffineret lydbillede, der er glat som silke hele vejen op i frekvens. 

Konkurrenter

Reference 3 Meta er på ingen måde uden konkurrence i denne klasse. Sonus faber Olympica Nova III er en af de smukkeste og mest velspillende højttalere, vi har testet. De har meget af den samme varme fylde og opløsning, men ikke helt den samme dynamik som KEF-højttalerne. De endnu dyrere Bowers & Wilkins 803 D4 er blandt vores yndlingshøjttalere, men de er snarere i samme klasse som Reference 5 Meta. Den farverige Focal Sopra N°2 er måske det tætteste, du kan komme på Reference 3 Metas kvaliteter, og bestemt værd at sammenligne med.

Konklusion

Den mindre Reference 3 Meta er et af de bedste højttalerkøb i denne prisklasse. De leverer på alt, og spiller så tæt op til de større Reference 5 Meta, at vi ikke tøver med at kalde dem et godt køb. De er nemmere at placere i rummet, gør et væsentligt mindre indhug i budgettet og er fuldt ud på højde med dyrere højttalere, som det ikke er naturligt at sammenligne dem med. Et sæt KEF Reference 3 Meta kunne være et højttalerkøb, som  holder resten af livet, så gode er de faktisk.