Få højttalere har efterladt mig måbende på sofaen med gåsehud over det hele. Quad ESL 63 har gjort det. Sonus faber, Dynaudio og Audiovector har gjort det et par gange. Men det er meget få højttalere, der har sat et varigt aftryk i hukommelsen.
Det har de her derimod gjort, og det tog ikke mange minutter. Læg mærke til navnet: KEF Reference 5 Meta. For de højrejste gulvhøjttalere er noget nær den komplette musikformidler, og det har man opnået med relativt enkle midler.
Jeg troede nærmest ikke, det var muligt, at en lille plade bag en af højttalerenhederne kunne betyde så meget for lyden, da jeg testede KEF’s kompakte LS50 Meta i 2020. Men de små højttalere spillede forbløffende åbent og klart, og var som forvandlet i forhold til forgængeren LS50.
Den samme transformation har Reference 5 gennemgået. Den aktuelle Meta-udgave er blevet meget mere end en opgraderet Mark II-udgave; det er næsten en helt ny højttaler, selv om udseendet ikke har ændret sig, siden vi testede Reference 5 i 2015.
Reference 5 Meta har KEF’s patenterede koaksialenhed, hvor diskanten er placeret i midten af en mellemtoneenhed. Her er det 12. generation af den specielle enhed, som kaldes Uni-Q, der anvendes, bare i en dyrere udgave end den, man finder i LS50 Meta.
I Meta-udgaven af Reference 5 er delefilteret ændret og opgraderet, og KEF mener, at det er lykkedes dem at gøre lyden endnu mere gennemsigtig, og samtidig er kabinetkonstruktionen forbedret. De ser ud ligesom forgængeren, men indeni er geometrien af forstærkningerne i kabinettet ændret. KEF siger, at de har brugt finite element-analyse til at optimere dæmpningen af resonanser, især ved lave frekvenser.
Det skal dæmpe vibrationer yderligere i forhold til det gamle kabinet. Sammen med den nye Uni-Q-enhed og en særlig akustisk løsning kaldet MAT har det gjort Reference 5 Meta til en helt anden højttaler.
MAT
Da KEF lancerede 12. generation af Uni-Q, fortalte de velvilligt om, hvad de havde ændret og forsøgt at forbedre. Bl.a. havde de lavet et nyt membranophæng baseret på analyser af forskellige simuleringer. De havde også lavet et nyt svingspolesystem og ny dæmpning i mellemrummet mellem diskanten og mellemtonemembranen, som gav plads til den særlige plade bag enheden med det, de kalder Metamaterial Absorption Technology – MAT.
Det førte til flere forbedringer. Bl.a. dæmpede det den forvrængning, der kan opstå ved højere frekvenser, og med MAT bag enheden opnåede man også en 40 procent mere lineær frekvensrespons over et større frekvensområde.
MAT er en rund plade bag Uni-Q-enheden med et indviklet labyrintmønster fræset ind i den ene side af pladen. Disse fordybninger absorberer forskellige frekvenser, og KEF mener, at de kan fjerne uønsket lyd fra bagsiden af enheden. Som de selv siger, fungerer MAT som et akustisk sort hul, der fjerner 99 procent af de uønskede frekvenser, især i området 620 Hz til 40 kHz.
Meta i hele serien
MAT gav afgjort lydkvaliteten et markant løft på LS50 Meta – især i mellemtone og diskant – og siden har vi egentlig bare ventet på, at MAT skulle finde vej til alle de andre KEF-højttalere med Uni-Q-enheder.
Reference-serien er den første til at få hele META-behandlingen, og de samme opgraderinger er også lavet på den mindre Reference 3 Meta, kompakthøjttaleren Reference 1 Meta og de to centerhøjttalere i Reference-serien.
Flagskibet Reference 5 Meta, som vi tester her, er bygget op med fire 16,5 cm basenheder i hver højttaler, ligesom forgængeren. Enhederne har en let buet aluminiummembran, der er støbt i ét stykke, samt den allerede nævnte Uni-Q-enhed i midten.
På bagsiden finder man to store basrefleksporte. De leveres faktisk i to forskellige længder, så man kan dæmpe bassen ved at udskifte rørene bagpå, hvis man synes, at man får lige lovlig meget bas.
Fem kabinetvarianter
De højttalere, vi testede, havde sort lak-finish og kobberfarvede Uni-Q-enheder. De fås også med sorte enheder, mens de to hvide varianter har sølvgrå basenheder og enten blålakeret eller champagnefarvet Uni-Q. Desuden findes der en udgave i silkemat valnøddefinér med sølvgrå frontplade og ditto membraner.
Højttalerne leveres med justérbare pigge og tilhørende parketbeskyttere, og kan bestilles med runde stoffronter til hver enhed.
Forstærker
Reference 5 Meta er blevet nemmere at drive, selv om den nominelle impedans er 4 ohm. Følsomheden er opgivet til 88 decibel, hvilket må siges at være godkendt for en så kompleks konstruktion. Den glimrende, men ikke overvældende kraftige Technics SU-G700 M2 havde således ingen problemer med at drive de store højttalere.
Jeg kunne nærmest spille så højt, jeg ville, uden at forstærkerens opgivne 60 watt effekt oplevedes som for lidt. Den 70 watt kraftige Octave V 70 SE havde heller ingen problemer med at drive højttalerne, men det var først med Rotel Michi X3 på 2 x 350 watt, at der for alvor kom gang i sagerne.
Forrygende musikalsk oplevelse
Da jeg testede forgængeren i 2015, antydede jeg, at de havde potentiale til at blive en bestseller i deres klasse. Alt er som bekendt relativt, men selv om de kostede en del, havde jeg svært ved at komme på en mere komplet højttaler i samme prisklasse.
Meta-versionen anno 2022 er næsten dobbelt så dyr. Det skyldes selvfølgelig både, at omkostningerne er steget, og valutaændringer, men også at Meta-versionerne er dyre at producere. Heldigvis mærker man det, når musikken starter, og rummet fyldes med et enormt lydbillede med en usædvanlig massiv og potent basdynamik.
Det var nærmest en chokerende oplevelse at sætte en gammel operaindspilning på.
Jeg blev fuldstændig blæst bagover af ouverturen til Puccinis La Boheme. Pludselig havde jeg hele orkestergraven for mine fødder, og bassen fra de store strygere fik nærmest gulvet til at knirke. Lydtrykket var svimlende højt, og jeg greb fjernbetjeningen for at dæmpe lyden fra Michi-forstærkeren, inden tenorerne skar igennem luften.
Nogle gange kan den høje volumen på gamle operaindspilninger nemlig give nogle ubehagelige oplevelser. Man kan mærke det skære i ørerne, og klangen fra lystige tenorer eller sopraner kan lyde, som når man skærer i glas.
Men det gjorde det ikke her. Tværtimod lød tenorerne glat som silke, så det var ikke nødvendigt at skrue ned.
KEF-højttalerne formåede også noget andet, nemlig at få stemningen fra optagesituationen frem. Live-indspilningen Up For It med Keith Jarrett Trio lød f.eks. varm og nært, med en slående kontrol i bassen. De små nuancer i klangen fra kontrabassen, whiskerne på lilletrommen og den dybe klang fra klaverets dybeste frekvenser har jeg sjældent hørt mere levende gengivet.
De små nuancer, de næsten umærkelige temposkift og forandringer i tonehøjde – alt kommer frem i det enorme lydbillede og serveres på et sølvfad med den største selvfølgelighed.
Det er ikke så tit, jeg spiller Kari Bremnes’ gamle albums, men den markante percussion på hendes “Togsang” kan afsløre alle mulige problemer i et anlæg. Skru op for lydstyrken til noget nær koncertvolumen, og hvis højttalerne overlever, kan man mærke bassen i maven. Med KEF-højttalerne mærker man bassen i rygmarven. Med total kontrol.
Hvis man lægger testhatten fra sig og prøver bare at nyde lidt baggrundsmusik, finder man hurtigt ud af, at det er ret svært. Højttalernes fantastiske evne til at få musikken til at lyde så ægte og tæt på fanger opmærksomheden og fastholder den.
En god, gammel indspilning med Bill Evans på klaver og Barney Kessel på guitar er en dejlig musikalsk kulisse. Perfekt til en jazzfan, der også skal arbejde, mens han hører musik, men heller ikke den vil nøjes med at spille pænt i baggrunden.
I stedet skruede jeg op for lyden, lagde den bærbare fra mig og satte mig ned for at lytte. Igen var det alle de små nuancer i musikken, der fangede min opmærksomhed.
KEF-højttalerne leverer et åbent lydbillede med dybde og finesse. De spiller bas med en autoritet, som jeg normalt forbinder med store subwoofere, og samtidig er den varme og åbne klang enormt tiltalende uanset musikstil. Der er detaljer i spandevis her og en silkeblød, ekstremt opløst mellemtone og diskant, som overgår alt, hvad jeg tidligere har hørt fra KEF.
Konkurrenter
Reference 5 Metas prishop har gjort, at de er rykket en division op på prisskalaen. Her møder de hård konkurrence fra bl.a. Audiovector R6 Arreté, Sonus faber Serafino Tradition og Bowers & Wilkins 803 D4.
De slanke R6 Arreté koster mere og lyder ekstremt vægtløst og gennemsigtigt. Men de har ikke helt samme dybde i bassen som KEF-højttalerne. De noget billigere Serafino leverer musikken pænt pakket ind i et varmt omslag, der er meget vanedannende.
De mere utraditionelt udseende 803 D4 har vi ikke testet endnu (kommer), men efter at have hørt 801 D4 kan de meget vel være den mest relevante kandidat til en duel med Reference 5 Meta.
Konklusion
Da vi testede forgængeren, var konklusionen, at det var de bedste højttalere, vi havde hørt i deres prisklasse. Der var ikke mange højttalere på det tidspunkt, der kombinerede raffinement og vildskab på samme måde, men de nye Reference 5 Meta tager det hele en division op. Ikke kun prisen, men også lyden.
Her får man endnu mere af det hele; især er det forbløffende at opleve, hvor åben og gennemsigtig lyden er blevet. Lydbilledet fremstår mere helstøbt, og der er langt mellem de gange, vi hører bas gengivet med sådan en autoritet. Det her bliver svært at overgå.
1 kommentar til “KEF Reference 5 Meta”
Skriv din kommentar
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Forstår ikke kommentaren om prisen. Den gamle model kostede kr. 140.000 i 2015. Den nye kr. 156.000. Det er på ingen måde dobbelt op som refereres til. Der skrives SF Serafino at de er noget billigere, men jf. linket til testen koster de kr. 170.000. Mit spørgsmål er derfor om ikke højtalere er “endnu” bedre, når de reelt ikke koster alverden i forhold til den gamle model og konkurrenterne?