TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Klipsch Cinema 800

Let gang på stedet

Klipsch Cinema 800 giver festlig lyd til film og musik, men Atmos-lydeffekterne lever ikke helt op til forventningerne.

Af / 10/11/2021 - 12:31
Klipsch Cinema 800

Lyd & Billede mener

  • Klipsch Cinema 800 serverer en flot surround-lyd med massiv bas fra den medfølgende subwoofer.
  • Trods Dolby Atmos-understøttelse er lydoplevelsen ikke væsentlig bedre end fra den billigere Cinema 600.

Klipsch er både berømt og berygtet for deres højttalere til hi-fi og hjemmebiograf. De klassiske højttalere i Reference-serien med kobberfarvede basenheder og højeffektive horndiskanter fremkalder varme følelser hos lydentusiaster med deres rockede og dynamiske spillestil. Nu har den amerikanske producent forsøgt at overføre den samme DNA til en ny serie af soundbars, og indtil videre har vi været meget imponerede.

Lillebror Klipsch Cinema 600 klarede sig rigtig godt i vores forrige gruppetest af soundbars. Nu er turen kommet til den større og kraftigere Cinema 800, og forventningerne er skyhøje. Ud over at være større og kraftigere kan Cinema 800 prale af understøttelse af Dolby Atmos surround-sound, som lover et mere tredimensionelt lydbillede. Så spørgsmålet er, om Cinema 800 holder, hvad den lover …

Klipsch Cinema 800 det 2048x1150 1
Cinema 800 er kendetegnet af de karakteristiske horndiskanter på hver side. Der er også en horndiskant i midten, skjult bag stofbetrækket, som gengiver centerkanalen. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Klipsch Cinema 800

Cinema 800 har mange lighedstræk med Cinema 600 og er kun et par centimeter bredere end lillebror. Højttalerkonfigurationen er også meget den samme med et såkaldt 3.1-setup bestående af venstre, højre og centerkanal. Dog har 800-modellen ekstra bas/mellemtone-enheder indbygget. Ellers har den den samme subwoofer som 600-modellen, nærmere bestemt en Sub 10 med 10 tommers bas.

Den væsentligste forskel er, at Cinema 800 – i modsætning til Cinema 600 – er i stand til at dekode og gengive Dolby Atmos-lydspor. Dette såkaldte objektbaserede lydformat giver en besnærende surround-effekt og bliver stadig mere udbredt i nye produktioner.

Læs også Helt vanvittig hjemmebiolyd Klipsch Cinema 1200 forvandler stuen til et inferno af lyd! Magen til soundbar findes vel næppe, men den er ikke lige god til alt.

OBS: Cinema 800 har ikke indbyggede højdekanaler, men bruger i stedet akustiske tricks for at opnå tilnærmelsesvis samme effekt. For at få fuldgyldig Atmos-lyd med dedikerede højttalere, der reflekterer lyd via loftet, skal man vælge topmodellen Cinema 1200.

Annonce
Klipsch Cinema 800 det2 2048x1150 1 1
Cinema 800 er klædt i højttalerstof med en børstet overflade og sider i træfinér. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Maskulint design

Klipsch fornægter sig ikke, når det gælder designet. De kunne sikkert have valgt et mere strømlinet udseende, men så ville det jo ikke være en ægte Klipsch!

Ud over at være kantet og rå i stilen er designet også nogle steder lidt sjusket. Den vinylfinish, der skal imitere træfinér, er ikke det lækreste, vi har set, og den generelle byggekvalitet er på det jævne, prisen taget i betragtning.

Cinema-serien passer derfor bedst ind i en rå kælderstue med murstensvægge, Stressless-lænestol og en gammel sofa frem for en lækker penthouselejlighed med designermøbler, synes vi.

Klipsch Cinema 800 display 989x555 1
Cinema 800 har et stort, tydeligt display på fronten, som fortæller mere om lydindstilling, lydkilde og lydstyrke. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Brugervenlighed og funktioner

Klipsch Cinema 800 har to HDMI-indgange til tilslutning af videokilder samt én HDMI eARC (lydreturkanal), der sluttes direkte til TV’et. På den måde kan man nemt hente lyden ud fra indbyggede streaming-tjenester som Netflix og HBO Max.

Soundbaren har indbygget Wi-Fi, så den kan kobles til netværket og styres via Klipsch Connect-app’en, som man kan downloade. Så får man også adgang til at afspille musik via Spotify Connect. Direkte musikafspilning via Bluetooth er en anden mulighed.

Vores oplevelse var, at Klipsch-soundbaren var nem at sætte op. Vi skulle bare sørge for at aktivere eARC-lydudgangen i opsætningen på vores LG-TV, så dukkede Klipsch-soundbaren op som en Atmos-kompatibel enhed, med synlig understøttelse af f.eks. Netflix.

Klipsch Connect-app’en gør det nemt at downloade firmware-opdateringer, og Klipsch antyder også, at equalizer-indstillinger på sigt vil blive mulige via app’en. Men for det meste oplevede vi, at det gik fint at bruge den medfølgende fjernbetjening, som har bagbelyste knapper. Her kan man styre volumen, indgangsvalg og lydindstillinger.

Klipsch Cinema 800 1200 remote 1 989x555 1
Fjernbetjeningen giver hurtig adgang til funktioner som kildevalg og lydindstilling. Plus for bagbelyste knapper! (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Lydkvalitet

Inden vi gik i gang med testen af Cinema 800, tog vi et lille genhør med Cinema 600, som vi stadig har stående. Den mindre Klipsch-soundbar er karakteriseret af et tæt, nærgående og energisk lydbillede med et herligt spræl i diskanten – og benhård bas!

Den kan spille højt, dybt og ubesværet med stor indlevelse på både film og musik. Men der er ingen Atmos-lyd, hvilket gør, at lyden bliver relativt frontfokuseret og uden nogen særlig surround-effekt.

Da Cinema 800 trådte ind i manegen, havde vi derfor klare forventninger om en mere altomfattende, troværdig og medrivende “lydboble”. Og lydeffekterne får da også lidt mere fart i denne konfiguration: Formel 1-bilerne suser forbi os, stemmer og lydeffekter får lidt større resonans, og der er generelt mere bevægelse i lydbilledet.

Men den store aha-oplevelse udebliver: Sammenlignet med potente Atmos-soundbars som Samsung HW-Q960A og Sonos Arc formår Cinema 800 ikke helt at fylde rummet på samme måde. Højden, bredden og størrelsen på lydbilledet er en smule begrænset i forhold til konkurrenterne.

“Det lyder meget ligesom lillebror …” bemærker Geir. Og Audun er enig: “Jeg får ikke den store wow-følelse af Atmos-effekterne her.”

Det er lidt problematisk for Klipsch, for mens Cinema 600 efter vores mening er et kup til prisen, så koster Cinema 800 væsentlig mere – 9.000 kroner mod 5.000 kroner – uden at give det helt store løft lydmæssigt.

Vi testede selvfølgelig også med noget musik, men heller ikke her formår Cinema 800 at gøre nogen særlig stor forskel. Bevares, der er godt med knald på diskanten, en ren og klar mellemtone med masser af dynamisk overskud og ikke mindst en fed, hårdtslående bas! Men alt det får man også med Cinema 600 – til en væsentlig mere behagelig pris.

Klipsch Cinema 800 sub 989x555 1
Subwooferen er trådløs og har en 10 tommers basenhed, der vender ned mod gulvet. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Konklusion

Med Cinema 800 introducerer Klipsch for første gang Atmos surround-sound på en af deres soundbars. Og Cinema 800 lyder energisk og dynamisk og har en sej, hårdtslående bas. Men når det er sagt, så ligner den generelle lydoplevelse meget den fra lillebror Cinema 600.

De, der leder efter en soundbar med fuldblods Atmos-lyd, bør nok snarere gå efter topmodellen Cinema 1200. Den soundbar har vi nemlig også haft på testbænken, og det er straks et helt anden sag!

Klipsch Cinema 800 SPREAD 2048x1150 1
(Foto: Geir Gråbein Nordby)
Karakter
Klipsch Cinema 800
Premium

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Tre premium soundbars der forbedrer din filmoplevelse

Milepæl for Buchardt

Tung high-end fra Dali i et pænere format

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!