TEST: LG SN8YG

LG har flere ekspertiseområder, og især på TV-fronten kan de slå sig på brystet som nogle af de allerbedste. Men et TV har jo også brug for lyd, og den nemmeste og pæneste vej til målet er med en soundbar. Og netop når det gælder soundbars, har LG ikke altid ramt plet i vores øjne.

Vi skal ikke længere tilbage end sidste år for at finde den særdeles middelmådige topmodel SL10YG. Stor og kraftig, ja, men den tonale kvalitet af det, der kom ud, var under par.

“Musikoplevelsen bliver for flad og grovkornet. Og det til trods for, at selveste Meridian har stået for den digitale processering,” skrev jeg dengang.

På årets modelserie er det igen Meridian, der står for processeringen for at skabe en illusion af surround-sound. Det burde i sig selv få øjenbrynene til at løfte sig hos hi-fi-entusiaster. Meridian er nemlig eksperter inden for digital hi-fi-lyd, og deres ingeniører står bag det smågeniale lydformat MQA, som pakker højopløst lyd ned til streaming-venlige filstørrelser.

Chromecast

SN8YG er en soundbar i premiumklassen og desuden LG’s billigste soundbar med streaming via indbygget Chromecast samt understøttelse af Google Home smart-hjem med Google Assistant. Man aktiverer den med en separat knap på fjernbetjeningen eller siger “Hey Google” eller “Okay Google”.

Ellers er SN8YG udstyret med det, man har brug for. En enkelt HDMI-indgang holder, fordi udgangen understøtter udvidet lydretur (eARC – Enhanced Audio Return Channel). Kort fortalt vil det sige, at alle kilder kan sluttes til TV’et, så man får lyden ud gennem soundbarens HDMI-udgang. eARC betyder, at den understøtter højopløst lyd, hvilket inkluderer Dolby Atmos og DTS:X fra Blu-ray.

En optisk lydindgang der også, men ikke nogen analog lydindgang.

Brugervenlighed

LG SN8YG er let at sætte op. Streaming via Chromecast fungerer som en drøm, og med soundbaren føjet til et rum i Google Home-app’en kan man nemt bede en smart-højttaler om at afspille musik på den. Den medfølgende fjernbetjening fungerer også fint; man skal bare vide, at kildevalg gøres med knappen mærket F (for Function).

Men der er lige et par ting. For det første er det ikke lydindstillingen Movie, man skal bruge, selv når man ser film. Dialogerne bliver alt for fremhævede i forhold til resten af lydbilledet, og desuden lyder de skarpt. Ganske vist bliver talen klarere på lavt lydniveau, men jeg vil bestemt ikke anbefale denne indstilling.

Desuden er der en funktion kaldet Bass Blast. Styr uden om den – den har intet med bas at gøre. I stedet komprimerer den al lyd ad helvede til, og alting lyder skarpt og ubehageligt. Fy, skam sig! Brug i stedet Standard-lydindstillingen til film; den lyder mest afbalanceret. Musik lyder generelt bedst med indstillingen Music.

Lydkvaliteten

Det er rart at konstatere, at lyden – med de bedste lydindstillinger – er fyldig og fin.

Film er det, der lyder bedst, og har et overraskende stort lydbillede. Atmos-lydspor giver en ekstra illusion af højde i lydbilledet, og effekten fungerer bedst, når jeg sætter loftskanalerne til maksimum (dvs. 6) i menuen. Jeg synes, at størrelsen på lytterummet vokser, og jeg sidder i en fin boble af lyd.

Dialogerne lyder tydeligt nok med godt tryk i stemmernes resonansområde. Der er også godt gang i subwooferen, så en bildør, der smækker, eller en bombe, der eksploderer, får godt med punch. Jeg ville nok gerne have haft det maksimale lydniveau en tand højere, men det her er ret godt.

Musik fungerer fint. Pop og rock har gavn af fylden i bassen, og selv om mellemtoneområdet er noget dæmpet i forhold til bas og diskant, er det mere afbalanceret end det, jeg oplevede med den dyrere topmodel fra forrige generation. Resultatet er, at dialoger er klarere, og det lyder generelt mere realistisk. Subwooferen er lidt bagefter i forhold til de bedste, men det fungerer.

Den lidt dæmpede mellemtone betyder, at sopransangere er noget bagefter, og det samme med klaverer, der mangler lidt attack i midterregisteret. Men det ordner sig; jeg synes samlet, det er udmærket. Bare ikke så afbalanceret som den billigere – og endnu bedre – Samsung HW-Q66T. Hvis man endelig skal give over 6.000 kroner for en soundbar, er Sonos Arc også mere detaljeret – selv uden subwoofer.

Elendig app

En ting til sidst: Der er også en app, som man kan downloade. Lad være med det. Den hedder LG Wi-Fi Speaker og er noget af de værste makværk, jeg er stødt på. Den kan – hvis man er heldig – lave rumoptimering, så soundbarens lydkarakteristik tilpasses rummet. Problemet er bare, at den er på elendigt engelsk og komplet uforståelig.

Det virker, som om LG bare har kørt et eller andet gennem Google Translate og så regnet med, at det, der kom ud i den anden ende, var rigtigt engelsk. Det er ikke.

Jeg fik omsider soundbaren koblet til app’en ved at sætte SN8YG til Wi-Fi-tilstand. Men det hjalp ikke meget, for det er umuligt – i hvert fald for mig – at forstå, hvordan app’en fungerer. Man skulle ikke tro, at en af verdens største elektronikgiganter kunne finde på sådan noget.

Konklusion

LG SN8YG er en soundbar, der vækker noget blandede følelser. På sit bedste er lydkvaliteten god. Klare dialoger på film, rimelig seje lydeffekter og et temmelig stort lydbillede med Dolby Atmos og DTS:X. Musik er ikke dens livret, men det fungerer.

Der er et par skavanker, som man skal være opmærksom på for ikke at sidde tilbage med dårlig lyd. For det første skal man undgå lydindstillingen Movie, og Bass Blast er en dårlig joke, der bare lyder fladt og skarpt.

Det værste er app’en. Man har brug for den for at lave automatisk rumkalibrering, men man fatter ikke noget af den. Bare glem det.

Alt i alt er SN8YG dog et respektabelt forsøg på en premium-soundbar.