TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Libratone Zipp

Multirum med håndtag

Libratone har fornyet deres mest succesfulde højttaler. Den er blevet bedre, højere og – sidst, men ikke mindst – multirum.

Af / 20/01/2016 - 06:00
Libratone Zipp

Lyd & Billede mener

  • Behagelig lyd og flot bas. Både Wi-Fi, Bluetooth og multirum er sjældent set til den pris.
  • Lidt skinger mellemtone. Der er to kanaler, men ikke meget stereobillede.

Danske Libratone har siden starten i 2009 etableret sig som en stor global spiller inden for convenience-lyd: Diskret elegante højttalere, som man kan tage med sig rundt i huset og høre musik og radio på uden at bruge tid på at overveje højttaleropstilling. Højttalerne spiller helt eller delvis i mono, men spreder til gengæld lyden 360 grader rundt. Lydkilden er typisk mobilen.

Stereopurister kan rynke på næsen af den tilbagelænede tilgang til hi-fi, hvor det handler om at skabe en stemning snarere end at jage de sidste detaljer. Men den er kommet for at blive. Libratone kalder det selv “elastisk livsstil”.

Den nye Libratone Zipp deler navn med sin forgænger, men er designet om fra bunden. Af udseende er den stadig en lodret cylinder med en bærestrop i læder, men uld-coveret er skiftet ud med vævet kunststof, der virker mere akustisk transparent. En lynlås, der går hele vejen rundt, giver højttaleren navn og gør det muligt at udskifte coveret til andre farver. Løse covers fås i foreløbig fire farver.

Top og bund er i hvid plast, og et cirkelformet touch-felt på toppen af højttaleren fungerer som betjeningsflade og display. Den samlede forstærkereffekt er opgivet til 100 watt. Man kan enten streame lyden direkte fra sin mobile enhed (inklusive aptX for hi-fi-lyd) eller via trådløst netværk (se boks).

 

Annonce

Diskotek i en termoflaske

Libratone Zipp er ikke fysisk stor, men blandt bærbare højttalere er den en kæmpe. Det giver plads til højttaler-elementer, der rent faktisk kan flytte luft. En 4 tommers bas/mellemtone giver en udmærket bas, der tydeligvis får et ekstra spark i bunden af den indbyggede elektronik.

Som helhed er Zipp nem at lytte til, og stemmer står klart og behageligt, men det virker, som om ingeniørerne har villet demonstrere, at man godt kan proppe et diskotek ned i en termoflaske. Det mærker man, når man skruer op, og lydtrykket rammer 100 dB på en meters afstand. Deadmau5’s “Ghosts ’n’ Stuff” får skrivebordet til at skælve, og James Blakes “Limit to Your Love” giver bølgegang i kaffekoppen!

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

 

Konklusion

Selv om prisen virker høj, får man rigtig meget højttaler for pengene med Libratone Zipp. Som bærbar højttaler er den oppe imod f.eks. UE Megaboom, der koster det samme, og den noget dyrere Beolit 15. Begge har en lidt bedre mellemtone, men er rene Bluetooth-højttalere. Alternativt kan man anskaffe et sæt Sonos Play:1.

Med kombinationen af bærbarhed, Bluetooth, netværksadgang, multirumsfunktion samt indbygget Spotify Connect og internetradio har Zipp imidlertid et par solide esser i ærmet, der gør den meget anbefalelsesværdig.

 

Soundspaces

Med de nye Zipp-højttalere er Libratone hoppet på multirumsbølgen. Begge kan styres via Soundspace-app’en (iOS og Android), som gør det muligt at oprette et multirumssystem med op til 16 højttalere i otte grupper. Man kan også justere lyden efter højttalerens og lytterens placering i rummet samt præferencer (kan du bedst lide neutral lyd, eller vil du helst druknes i bas?).

Det hele fungerer lækkert, men brugerfladen på app’en er elegant i en grad, der desværre grænser til det ubrugelige: Hvid tekst på lysegrå baggrund er så godt som ulæseligt, selv på en Full HD-mobilskærm.

Ud over at afspille via Soundspace har både Zipp og Zipp Mini Bluetooth-forbindelse for direkte streaming fra mobile enheder. Der er også indbygget Spotify Connect for afspilning direkte i højttaleren, men styret fra mobilen.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Milepæl for Buchardt

Tung high-end fra Dali i et pænere format

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?