TEST: Marshall Emberton III

De allermindste bærbare højttalere har generelt kun én fordel, og det er, at de er små og nemme at tage med. Prisen er sjældent afskrækkende, så tærsklen for at købe en er lav. Men bagsiden af medaljen er ofte en slap og kedelig lyd. Med meget lidt bas. 

Og det vil man ikke have. Det er derfor, at der er lang tid imellem, at vi anbefaler en lille højttaler. Den lommevenlige Marshall Willen er en af de få, vi har blåstemplet, mens den større Marshall Emberton II ikke fik det.  

Årsagen var dengang, at vi fandt den blodfattig og ikke særlig engagerende. Den nye Emberton III er til gengæld langt bedre end sin forgænger.   

Højttaleren er stadig lille; ikke så lille, at den kan puttes i lommen som en Willen, men den kan være i en taske eller en stor jakkelomme. Med en batteritid på 32 timer behøver du heller ikke at medbringe en oplader, og da den er stænktæt, kan den tåle både regn og sne.  

Emberton III kan beskrives som en mindre version af den potente Marshall Middleton. Den spiller ikke så højt og kraftigt som den større Middleton eller en JBL Charge 5 WiFi, men den har meget bedre basgengivelse og dynamik end en Willen. Batteritiden er mere end dobbelt så lang, og 20 minutters opladning giver dig seks timers musik.  

Emberton III kan oplades med en almindelig USB-oplader, som f.eks. mobilopladeren, og den leveres med et USB-C-ladekabel, men ingen oplader.  

Der findes en app til alle nyere Marshall-produkter, også denne, men den er stadig begrænset til det mest basale og har kun tre foruddefinerede EQ-indstillinger. Du kan ikke selv indstille bas, diskant eller equalizer.  

Potent lyd i kompakt format

En 5 cm fuldtoneenhed og to passive basenheder gør ikke Emberton III til noget stereoanlæg. Den kan ikke fylde en stue med nok lyd til at skabe en ordentlig feststemning. Til det formål er en Middleton et bedre valg, men eftersom Emberton III er mindre og mere handy at tage med sig, er den perfekt til rejser.  

Den leverer meget bedre og mere potent bas end sin forgænger Emberton II og den lille Willen, og på Out Of The Cold med Bob James og Kirk Whalum er der en overbevisende mængde bas. Den går ikke i dybden, men med EQ-indstillingen Push er der en relativt fin tyngde i gengivelsen af slagtøj, og man kan sagtens følge basguitarens rytme hele vejen.  

Forbløffende nok fik den den gamle Frank Sinatra-indspilning, Live At The Sands in Las Vegas, til at lyde både tæt på og live. Vokalen er varm, og orkestret klinger fint fra den lille højttaler. Skalaen er naturligvis ikke så overbevisende, men det bliver bedre med Saint Etiennes klangfulde Nightingale fra albummet The Night. Her kommer klangfarverne godt frem i lydbilledet, som ganske vist ikke er særlig stort, men vi har jo også at gøre med en lille højttaler.  

Billie Eilish’ Birds Of A Feather lyder rytmisk og energisk med en kontant basrytme, og lydbilledet er behageligt uden skarpe kanter eller skæmmende artefakter. Dua Lipas Illusion kan spilles relativt højt, nok til at man kan mærke fødderne bevæge sig i takt, men også her oplever man, at der er grænser for, hvor højt højttaleren egner sig til at spille.  

Konklusion

Størrelsen er altid den største begrænsning for små højttalere. Emberton III gør, hvad den kan for at bryde med konventionerne, og det lykkes godt. Den spiller fyldigt og fedt, sin størrelse taget i betragtning, og er et bedre valg end den mindre Marshall Willen for alle andre end dem, der går efter den mindst mulige højttaler. To af dem kan stackes for at give endnu mere af den gode lyd, men så er den større Middleton måske et lige så godt valg. Den har mere af det hele, bas, lydtryk og skala, men er også betydeligt større og tungere. Marshall Emberton III er et vellykket kompromis mellem den lille Willen og den store Middleton.