TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Monster Beats Pro

Basglad sværvægter

Monster er gået fra 0-100 på rekordtid med sine ørepropper og hovedtelefoner. Når man hører dem, forstår man hvorfor.

Af / 23/06/2011 - 17:14
Monster Beats Pro

Lyd & Billede mener

  • Enormt lydbillede Massiv bas Solide
  • Høj vægt Ubalanceret lydbillede

I modsætning til Beats by Dr. Dre har Pro-modellerne ikke indbygget elektrisk støjdæmning. Men de store lukkede hovedtelefoner dæmper lyd udefra ganske godt, således at man hører mere musik end støj. Den høje vægt gør, at de gradvis bliver mere ukomfortable at have på hovedet. Dette er ikke hovedtelefoner, man tager med på en længere rejse. Så er Beats by Dr. Dre et bedre valg. De er desuden en tusindlap billigere. Ørepuderne i kunstskind ligger godt rundt om øret. Bøjlen er godt polstret, men man mærker vægten, og bare en time med disse på hovedet vil være nok for de fleste.

Lydkvalitet
De kan godt bruges sammen med en iPod eller mobiltelefon, da de er tilpas følsomme til, at man får tilstrækkelig høj lyd. De spiller naturligvis bedre sammen med en god hovedtelefonforstærker. De spiller bas med en selvsikkerhed få hovedtelefoner kan opvise magen til. Det knager i kraniet. Bastrommer og basguitarer kommer rigeligt frem i lydbilledet. Klangen i bassen er lidt dunkel, men detaljer kommer alligevel godt frem, også i mellemtonen, hvor jeg for øvrigt oplevede, at hovedtelefonerne lagde sin helt egen klangsignatur til. Pianoer lød ofte hult, vokaler – særlig kvindelige – og enkelte akustiske instrumenter som guitar, fik et anstrøg af farvning og mangler lidt af klangfylden som for eksempel Denon AH-A100 har. Til samme pris som Beats Pro er Denon-hovedtelefonerne bedre balanceret. Der er større sammenhæng mellem top og bund, og de er langt mere komfortable at have på.

Man kan og skal kunne forlange mere til kr. 3.299. Bedre lyd findes andre steder for pengene, men ingen steder får man den samme mægtige bas, det samme enorme lydbillede og trykket, som gør at hovedtelefonerne minder mere om et PA-anlæg end et par hi-fi højttalere.

Konklusion
Beats Pro er et godt valg for de, der værdsætter barskere lyd, end man får i de fleste hovedtelefoner. Hvis man kan bære vægten af dem, og ikke bliver slået ud af prisen, er de unikke i denne klasse. Hi-fi entusiaster må lede andre steder eller overveje Denon AH-A100, AKG K701 eller Sennheiser HD650. Basfreaks derimod finder næppe bedre hovedtelefoner end disse.

Annonce
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?

ANC-hovedtelefoner med et ekstra trick

Ungdommelige hovedtelefoner gør rent bord