TEST: PMC Prodigy5

Glem at Prodigy er PMC’s budgethøjttalere. Glem, at de er små og kun to-vejs. Glem, at de ligner noget der er lavet i et sløjdlokale. Glem alt, hvad du har tænkt på om små budgethøjttalere.

For disse spiller højttalere spiller musik på en forbløffende ærlig, engagerende og dynamisk måde. Hvilket er en sjældenhed i denne prisklasse.

Man kan undre sig over, hvordan de formår at gøre det.

Da PMC præsenterede Prodigy-serien ved High-End 2023 i München, sagde de, at efterspørgslen efter en mere overkommelig højttalerserie var større end viljen til at lave en. For der skulle gås på kompromis, hvis prisen skulle ned. PMC’s DNA skulle bevares, lydkvaliteten kunne der ikke gåes på kompromis med. Højttalerne skulle lyde som rigtige PMC-højttalere.

Jeg vil sige, at de er lykkedes over al forventning.

Den nye Prodigy-serie består indtil videre af to modeller. Den kompakte højttaler Prodigy1 og den gulvstående Prodigy5. Begge er tovejshøjttalere, men med PMC’s egen transmissionslinje, kaldet ATL: Advanced Transmission Line.

Det er en lang kanal, der er ‘foldet’ på indersiden af højttalerne, og som strækker højttalernes evne til at spille dyb bas med en overbevisning, der overstiger højttalernes størrelse. PMC bruger ATL-princippet på alle sine højttalere, også de mindste, som har mest brug for det.

Men tilbage til Prodigy5. Det er faktisk muligt at se, hvor kompromiserne er her. Den silkemat sorte lak er langt fra så eksklusiv som træfineren på et par Sonus Faber Lumina V. Kabinettet vejer 10 kilo og er kun 90 cm højt. Ret kompakt og let for en gulvhøjttaler, som ikke kræver meget afstivning indvendigt for at dæmpe resonanser.

Nedenunder er fødderne støbt i plastik, ikke stål eller aluminium, og frontgrill? Det er ekstraudstyr.

Diskantenheden er en version af den samme enhed, der bruges i PMC active result6 studiomonitoren. Enheden har en 27 mm dome membran placeret bag et akustisk gitter.

Basenheden fibermembran er kun 13,3 cm, og den er taget fra PMCs ci-serie af installationshøjttalere. Den sidder for enden af en 196 cm lang ATL, transmissionslinje altså, og bidrager til den usædvanligt potente dybe bas.

Men ATL gør også noget andet.

Advanced Transmission Line

Den lange transmissionslinje er mulig, fordi de lave frekvenser føres fra basenheden, op i kabinettet, derefter ned i hele kabinettets længde, inden de ender i et kammer med PMC’s Laminair-ventiler i bunden af fronten. PMCs variant af princippet er bygget på kombinationen af en nøje beregnet baskanal – transmissionslinje – og disse ventiler foran.

Det samme findes på alle nyere PMC højttalere med ATL transmissionslinje. De kunne gøre som alle andre, bare sætte en basrefleksport i kabinettet, men PMC mener, at det kun hjælper på følsomheden i bassen, ikke på frekvensområdet.

Med ATL strækker den gulvstående Prodigy5 sig ned til 35 Hz ved -3 dB. Følsomheden er angivet til relativt moderate 87,3 dB, mens den nominelle systemimpedans er angivet til 6 Ohm.

Fylder meget lidt

Da højttalerne ikke har nogen basrefleksport på bagsiden, kan de placeres fint tæt på bagvæggen. PMC hævder, at spredningsvinklen er så bred som 80 grader vandret, og at du ikke behøver at vinkle højttalerne. Min erfaring er, at det hjælper på fokus at vinkle dem lidt indad. Især hvis du sidder tæt på højttalerne.

PMC anbefaler forstærkere med mindst 20 W til Prodigy5, jeg startede med den 100 W kraftfulde Yamaha A-S3200, men tog PMC på ordet og tilsluttede den nye Musical Fidelity A1. Med 25 W effekt pr. kanal.

Stram og fokuseret lyd

Den brændende varme Class A-forstærker fra Musical Fidelity er langt fra et kraftcenter, men den spillede let og ubesværet på Prodigy5. Faktisk lød kombinationen så involverende, at jeg sad et stykke tid og skiftede plader, mens jeg simpelthen glemte at lytte for at teste.

Det var bare hygge og hygge.

Men uanset forstærkeren har Prodigy5 alle de kvaliteter, jeg forbinder med en ægte PMC-højttaler. Kraftig dyb bas, kontrol, åbenhed, fokus og balance. For ikke at glemme dynamikken. Et par Lumina III fra Sonus Faber har en varmere lyd og lidt fyldigere gengivelse af eksempelvis kontrabas, men mangler den dybe bas og fokus som et par Prodigy5 leverer.

Den udgående Bowers & Wilkins 600 S2-serie leverer et større lydbillede, men mangler den dynamiske kontrast, du får her. Den brutale Vestlyd V15C spiller højere og hårdere, men mangler de raffinement og den detaljerigdom, du får fra lydbilledet af et par Prodigy5

Live-optagelsen Up For It med Keith Jarrett lyder tæt og fyldig gennem Prodigy5. Bassen driver sangene frem med et solidt fundament, der giver kontrabassen en realistisk størrelse i lydbilledet. Du hører hele lyden af instrumentet, ikke kun lyden af strengene. Slagtøjet lyder overbevisende dynamisk, måske ikke med samme grand scale, som man kan opleve i den dyrere PMC Twenty5 24i, men overraskende fedt – basenhedens størrelse taget i betragtning. Trommesoloen på Scrapple From The Apple fik mig til at måbe. Jeg har aldrig hørt så god dyb bas i så lille en højttaler.

Slagtøjet på Sades Soldier of Love brager så højt, at højttalerne er øredøvende. Men gengivet med stålfast kontrol og et svirp der fylder rummet uden at det lyder forvrænget eller hårdt. Normale basporte vil ofte puste efter vejret, når du spiller højt, men Laminair-portene her er helt lydløse. Læg øret tæt på, og du hører kun basfrekvenser, ingen vejrtrækning, vindstøj eller resonanser.
Sades vokal har varme og dybde fra højttalerne, måske ikke helt på niveau med et par Rogers LS3/5A, men vokalen lyder mere nuanceret og mellemtonen er mere åben end fra et par B&W 600 S2. Med Coplands 100 w integrerede CTA407 erstattes den varme glød fra Musical Fidelity A1, med en krystalklar, letflydende og mere åben lyd. Vokalen åbner sig, fokus strammes, klaverlyden bliver varmere, dybere og bassen fyldigere.

Du behøver ikke elske bas for at nyde højttalerne. Donizettis L’elisir d’amore, er et eksempel på, at højttalerne mestrer alt. Indspilningen fra 1989 med Kathleen Battle som Adina og Luciano Pavarotti som Nemorino, bliver gengivet med tilbedende varme, og vokalklangen lyder silkeblød og raffineret. Lydbilledet er ikke så stort som fra et par Lumina III, men det er bedre fokuseret og dynamikken gengives med større kontrast.
Den undseelige diskant lyder ikke, som om den er buret inde. I stedet lyder den luftig og præcist fokuseret, måske ikke så opløst og rig på detaljer som i den større Twenty5 24i, men strygere og vokaler lider ikke på nogen måde. Ikke engang i diskanten.

Konklusion

De små PMC Prodigy5 er blandt de mindste gulvhøjttalere, vi har testet. Sådan lyder de bare ikke. Der er få højttalere i denne klasse, der spiller så kontrolleret, fokuseret og dynamisk som disse. Ingen spiller dyb bas med samme overbevisning, og samtidig er højttalerne så raffinerede og afbalancerede, at de kan spille hvad som helst. Det er usandsynligt, at den sorte finish vinder nogen designpriser, men lyden er et poleret trofæ værdig. Det bliver ikke meget bedre end dette blandt gulvhøjttalere i denne klasse.