TEST: Raidho X1.6

Danske Raidho er ikke som andre højttalerproducenter. For det første laver de alle deres egne højttalerenheder, hvor processen er lige så eksotisk som materialerne. De anvendte materialer er lavet på grund af særlige akustiske egenskaber – og ikke bare fordi de er eksotiske i sig selv.

X-serien er Raidhos mest prisvenlige højttalerserie, men den er bygget på den samme kompromisløse tankegang som alle deres højttalere. Nemlig at levere den mest realistiske og ubesværede gengivelse af musik som muligt. At komme så tæt som muligt på en “urokkelig” gengivelse af musikken – hvor højttalerne forsvinder og kun efterlader en ren musikalsk oplevelse.

For et stykke tid siden testede jeg Raidho X1t, en mere overdådig version af den nu udgåede X1. T’et står for tantal, hvilket betyder, at det keramiske baselement er belagt med et knivtyndt lag tantal for at opnå endnu bedre stivhed og lavere forvrængning. Resultatet var en formidabel højttaler.

En kompakt storebror

X1.6 er en storebror til X1t med et større kabinet og en 16 cm basenhed sammenlignet med lillebroderens 13 cm. Det giver X1.6 en dybere bas, der strækker sig helt ned til 45 Hz, mens X1t ikke går dybere end 70 Hz.

Men i modsætning til X1t, som har en keramisk membran belagt med tantal for at reducere forvrængning, er membranen i X1.6 “kun” lavet af keramik. Men selv om keramikken ikke er belagt med noget afstivende materiale, hverken tantal, titanium eller diamant som i de dyrere Raidho-serier, er den i sig selv meget stiv og let og med meget lav forvrængning. Det er bare den sidste lille procentdel renhed, der mangler i forhold til de mere eksotiske belagte membraner.

Højttaleren har de karakteristiske planmagnetiske bånddiskanter, som Raidho er kendt for, og en ventileret konstruktion, der sikrer mindst mulig modstand mod stempelbevægelse. Basenhedens svingspole er lavet af titanium, som er stort set upåvirket af induktion. Alt sammen for at give den hurtigst mulige transientrespons. Selvfølgelig er disse ting dyre.

Den keramiske membran i X1.6 er designet til at være utrolig stiv og let, hvilket resulterer i lav forvrængning og hurtig respons. Som nævnt mangler den kun tantalbelægningen for at bringe forvrængningen endnu længere ned, men der er ingen grund til at frygte mislyde her. Selvom X1.6 ikke har den dyreste membranfinish som sine storebrødre, er det stadig en ægte Raidho-højttaler. En højttaler, der søger at levere en magisk realistisk musikoplevelse, bygget på en kompromisløs tilgang til højttalerdesign.

At finde den perfekte placering

Jeg har altid godt kunnet lide Raidho, selv om højttalerne er kendt for at være notorisk vanskelige at placere i forhold til bagvæggen. De skal ofte placeres midt på gulvet for at få en afbalanceret basgengivelse, mens de lyder for kraftige, hvis de placeres tættere på bagvæggen.

På den anden side har der været en positiv udvikling i placeringsvenligheden af de seneste kreationer, herunder X1.6. Men selvom den er mindre kritisk over for placeringen end sine ældre familiemedlemmer, kræver den stadig omhyggelig overvejelse for at yde sit bedste. Hvis du har pladsen, er det en god idé at flytte dem væk fra bagvæggen for at undgå, at bassen bliver for dominerende, men i mindre rum er der ingen krise i at placere dem tættere på væggen.

I vores dedikerede lytterum på 30 kvadratmeter fandt jeg den mest fordelagtige placering omkring 1 meter fra bagvæggen og 70-80 cm fra sidevæggene. Dette deler den med sin lillebror X1t. Tættere på bagvæggen blev bassen for kraftig, og længere ude på gulvet blev den for tam.

Det vil selvfølgelig variere fra rum til rum, så mit råd er at eksperimentere lidt med placeringen. Det kan gøre underværker for lydbilledet.

Forstærker

En anden ting at overveje er, at X1.6, som de fleste Raidho-højttalere, foretrækker en lidt kraftig forstærker for at yde sit allerbedste. En Hegel H590 (2 x 300 W) eller tilsvarende vil virkelig få dem til at stråle. Jeg har også haft held med min trofaste (og udgåede) AVI S21 MI Laboratory Series-integrator (2 x 150 W) sammen med en god streamer som Gold Note DS-10 EVO.

Men mindre forstærkere kan også fungere godt, især i mindre rum. Det vigtigste er, at forstærkeren har nok effektreserver og er hurtig nok til at følge med højttalernes lynhurtige transienter. Lyngdorf TDAI-1120 (2 x 60W) er et eksempel på en forstærker af god kvalitet med begrænsede effektressourcer. På mit lille hjemmekontor har den ingen problemer med at få gode ting ud af X1.6, men den mangler lidt kraft og kontrol til at drive højttalerne til de helt store højder.

Lyden af Raidho X1.6

Lydmæssigt er Raidho X1.6 en sand fornøjelse at lytte til. Tag for eksempel sangen Dream of You af Lionlimb med gæstevokalist Angel Olsen. Det viser virkelig, hvilke kvaliteter højttalerne besidder. Den lidt beskidte lyd med forvrænget guitar, et keyboard, der panorerer frem og tilbage i lyden, rå og upolerede trommer, og Angel Olsens smukke stemme midt i det hele, gengives simpelthen vidunderligt. Det kan virke som et paradoks, at højttalernes eksemplariske renhed understreger lydlandskabets beskidte og rå natur.

Det er så rent, som det kan blive, og saxofonen i Markusphilippes Pink Panther-fortolkning lyder næsten magisk. Som om den bliver spillet i rummet lige foran mig. Kontrabassen lyder vidunderligt raspende og alligevel fyldig.

Den vanvittigt fede Fiona Apple-agtige jazzsang Big Feelings af Willow flyver afsted fra første takt. Ved siden af den fremragende stemme er fokus på trommerne og klaveret. Man sidder tilbage med en blandet følelse af melankoli og ren stress, og jeg elsker det! Her viser højttalerne virkelig deres styrke i mellemtonen, hvor den mørke og komplekse klaverlyd får lov til at stråle, mens bækkenerne svæver på skyer.

X1.6 går dybere og er mere stabil i bassen end X1t. Der er dog stadig en grænse for, hvor højt de kan spille, før basenhederne begynder at larme lidt i form af skurren. Man skal være forsigtig med lydniveauet på numre som Lizzo’s About Damn Time, hvor saftige trommerytmer skriger på en slagkraftig basgengivelse. Som altid fremhæver højttalerne kvaliteterne i mellemtonen og diskanten, og ved moderat lydstyrke er bassen også helt på plads. Men skru ikke for meget op for lyden, så højttalerne siger fra. Naturligvis har de ikke samme “fun-faktor” som større højttalere.

Jeg vil dog være forsigtig med at fremhæve dette som et minus. Det skyldes, at højttalerne er designet til at udnytte dynamikken fuldt ud uden at holde noget tilbage. Når højttalerenhederne er involveret i hele lydbølgens rejse fra den højeste top til den dybeste dal, og det så hurtigt som muligt, har den intet at tabe, når du forsøger at tvinge den til at spille højere end dens fysiske begrænsninger. Så lader den dig det vide med mislyde.

Man kunne måske ønske sig, at højttaleren ville aftage tidligere i bassen til fordel for et højere maksimalt lydtrykniveau. Men det ville være kontraproduktivt. Til det vil Raidho nok sige, at du skal købe en af deres større modeller.

Konkurrenter

Blandt de højttalere, jeg kan komme i tanke om i denne prisklasse, som fortjener et lyt, er den klassiske Rogers LS5/9. Med en fantastisk mellemtone og en udsøgt balance. Og med en bas, der er så neutral, at den faktisk opfattes som tam. Sådan er det ikke med Raidho X1.6, som er mere engagerende at lytte til. De har også mere luft i toppen og mere punch i bunden.

Audio Physic Spark er større end Raidho X1.6 og går lidt dybere i bassen. De er også mere fremtrædende i mellemtonen, selv om Raidhos nok er endnu et hak renere. Især i den øvre mellemtone er Raidhos noget mere tilbageholdende, hvilket får instrumenter og stemmer til at lyde lidt mere blide. I en perfekt verden ville jeg gerne kombinere deres styrker, dvs. en Raidho-højttaler med noget af Sparks fokus i den øvre mellemtone.

Bowers & Wilkins 805 D4 er en slags referencestandard blandt kompakthøjttalere. Selv om de lyder forskelligt, har de stort set de samme styrker og svagheder som Raidho X1.6. Med fantastisk opløsning og basrespons, men lidt tilbageholdende dynamik ved højere lydniveauer. B&W’erne ser dyrere ud og går dybere i bassen. De er også mindre nøjeregnende med placeringen. Men X1.6 har en x-faktor, som B&W ikke har. Tonerne lyder ikke så “matematisk korrekte” som gennem B&W’erne, og jeg foretrækker som regel at lytte til danskerne.

Konklusion

Raidho X1.6 er en fantastisk kompakthøjttaler, der leverer en storslået lyd, hvor både vokaler og akustiske instrumenter står frem i al deres pragt.

Hvis du leder efter et par kompakte højttalere med en klokkeren lyd og en opløsning, der ikke er af denne verden – især i diskanten – er du kommet til det rette sted. Et pletskud af dimensioner, simpelthen vanedannende.

Især akustisk musik stråler. Også klassisk musik, selvom nogle måske ville ønske sig en større dynamisk skala. Der er en grænse for, hvor højt disse Raidho’er kan spille, før basenhederne begynder at give lyd fra sig i form af skurren. Af samme grund skal man være forsigtig med festmusik. Men inden for sin rækkevidde og skala er dette blandt det bedste, du vil få at høre i denne klasse.