TEST: Revival Audio Atalante 4

Revival Audio har taget ikke kun os, men de fleste anmeldere med storm siden deres debut for et år siden. Det gælder både den kompakte standermodel Atalante 3 og den kraftige og ret voluminøse Atalante 5.

Så selvfølgelig skulle vi da teste den nye ”midtermodel” Atalante 4 så hurtigt som muligt, da chancen bød sig.

Revival Audio Atalante 4 er seriens første gulvmodel. Den er slankere og lidt billigere end Atalante 5, men det 120 centimeter høje kabinet er på ingen måde diskret. Hvilket på den anden side kan være en god ting, når det er så lækkert udført, som det er tilfældet her. Kabinettet er på alle flader fineret med ægte valnøddefiner, og en indlagt finerstribe hele vejen rundt giver et ekstra præg af luksus.

Trevejs med fire enheder

Ligesom storebror er Atalante 4 en trevejskonstruktion, men med to små syvtommers-basenheder i stedet for én stor på 12 tommer. Membranerne er samme sandwichkonstruktion af flettede basaltfibre og filt som i de to andre modeller.

Mellemtoneenheden er på 13,5 cm i diameter, men opbygget på samme måde som basenhederne.

Diskantenheden er samme 28 mm. softdome som i de to andre Atalante-modeller. Enheden har et større ”kabinet” bag domen end normalt for diskanter og en meget lav egenresonans på 650 Hz. Højttalernørder vil muligvis bemærke, at opbygningen minder meget om de gamle Dynaudio D-28-diskanter. Hvilket næppe er et tilfælde, eftersom den ene af Revival Audios grundlæggere, Daniel Emonts, er tidligere chefakustiker hos netop Dynaudio.

På bagsiden af kabinettet finder man et sæt terminaler af udmærket, men ikke prangende kvalitet, samt to basrefleksporte.

Følsomheden er den samme som på Atalante 5, nemlig 89 dB ved 2,83 V. Det betyder, at Revival Audio Atalante 4 effektmæssigt kan klare sig med en forholdsvis lille forstærker. Men det garanterer ikke, at enhver forstærker på 30 W eller mere vil være et optimalt match. Storebror Atalante 5 viste sig at være mere kræsen med valget af forstærker end de fleste højttalere.

Pas på gulv – og tæer

Selv om Atalante 4 er en stor højttaler, kræver de forholdsvis smalle kabinetter reelt ikke mere gulvplads end et par mellemstore kompakthøjttalere på standere. Da højttalerne rækker forholdsvis dybt i bassen (-3 dB ved 38 Hz), skal man undgå at placere dem for tæt på bagvæg og hjørner. De medfølgende skumpropper til de to basrefleksporte kan gøre en vis forskel. Og rumkorrektion i forstærkeren kan gøre en kæmpeforskel.

Fire bredt skrævende metalfødder med justerbare spikes under sikrer en stabil kontakt med gulvet. Der medfølger dog beskyttende metalskiver til sætte under piggene. Arrangementet er set på mange andre gulvhøjttalere, og det fungerer fint. Men det er sin sag at bakse de 38 kg tunge kabinetter på plads samtidig med at man prøver at få de løse metalskiver til at blive på deres plads, så man hverken perforerer gulvbrædder eller egne tæer.

Lydkvaliteten

Imens forskellen på Atalante 3 og Atalante 5 var pris- og størrelsesmæssigt indlysende, er Revival Audio Atalante 4 lidt mere kompliceret. Frem for at være en direkte mellemmodel er den nærmere et alternativt bud på en topmodel.

Det gælder også lydmæssigt. I mangt og meget ligner de to high end-modeller hinanden, men der er forskelle.

Noget, der heldigvis er bibeholdt, er det store og meget gennemsigtige lydbillede. Højttalerne har en frihed for egenlyd og resonanser som er sjælden – selv i denne prisklasse. Det gør det nemt at leve sig ind illusionen om, at højttalerne er et vindue ind til koncertsalen eller til optagerummet. Hvad enten det drejer sig om den legendariske svenske jazzklub Stampen, når musikken er I’m Confessin’ fra Jazz at the Pawnshop, eller koncertsalen i Cincinnati, når Rhapsody in Blue i Telarc-optagelsen er på programmet.

Da jeg testede Atalante 5, oplevede jeg, at det NAD C568 / C298-forstærkersæt, der fungerer som min normale reference i prisklassen, gav en lidt kedelig helhed. Specielt i mellemtoneområdet. Med Atalante 4 var lyden stadig nøgtern, men subjektivt noget mere musikalsk end med Atalante 5.

Marianne Faithfulls udgave af Pirate Jenny var i hvert fald på ingen måde kedelig, selv om hver et ar på stemmebånd og sjæl stod nøgent frem i lydbilledet.

Mindre kritisk med forstærkeren

Jeg kunne naturligvis ikke dy mig for – i videnskabens tjeneste – at koble min håndbyggede Nelson Pass Zen V2 effektforstærker frem. De otte watt i ren, single-ended klasse A, var lige akkurat nok til at drive højttalerne til et behageligt lydtryk. Imens forskellen mellem de to forstærkere var som nat og dag på Atalante 5, var effekten langt mindre udtalt på Atalante 4. Klasse A-forstærkeren lød stadig himmelsk i mellemtoneområdet, og følelsen af at lytte til levende musik gik et trin opad. Men det lød næsten lige så godt og musikalsk på klasse D-forstærkeren.

Spørgsmålet er så, om det er en kvalitet hos højttaleren – eller om den blot ikke er lige så afslørende overfor NAD-forstærkeren som storebror er? Jeg har ikke haft de to højttalere stillet op side om side. Men min vurdering er, at domeenheden i Atalante 5 er en smule mere afslørende – og dermed krævende – end mellemtoneenheden i Atalante 4. Men forskellen er under alle omstændigheder lille. Og begge højttalere leverer på et højt plan.

Som helhed kan man nok sige, at Atalante 4 vil være nemmere at leve sammen med, hvis hi-fi-interessen ”bare” handler om at lytte til musik.

Konkurrenter

Der er ikke mangel på konkurrence i den nederste ende af high end-segmentet, hvor kvaliteten er høj, men prisen stadig giver mening. Her kan man finde festaber som JBL L100 Classic og Klipsch Heresy IV. Og man kan få fremragende gulvmodeller fra allerede etablerede producenter, som KEF R7 Meta og DALI Rubicon 6. Hvad der er det bedste valg, er en smagssag. Revival Audio Atalante 4 leverer en virkelig ufarvet og uforvrænget lyd, der klæder ikke mindst akustisk musik fremragende. Men de har stadig kræfterne og effektiviteten til at spille op til fest.

Gratis indbygget stander

Med kun få tusind kroners prisforskel mellem Atalante 4 og Atalante 5 kommer Revival Audio til at konkurrere med sig selv. Atalante 5 går lidt dybere i bassen, men de bredere kabinetter virker voldsomt dominerende i stuen, når de løftes op på de nødvendige standere. Og selv samme standere lægger yderligere nogle tusind kroner oveni prisen. Atalante 4 har som gulvhøjttaler ikke brug for standere for at få højttalerenhederne op i ørehøjde.

Konklusion

Hvad er bedst? En slank gulvhøjttaler eller en stor standermodel? Revival Audio Atalante 4 er både indretningsmæssigt og hvad angår forstærkere lidt nemmere at stille tilfreds end sin storebror. Det kan lyde som et kompromis, men hvis det er tilfældet, er det i hvert fald på et meget højt kvalitetsniveau.

Atalante 4 er en højttaler, der sandsynligvis kan bringe detaljer frem i din yndlingsmusik, som du enten ikke har hørt før – eller ikke har haft råd til at høre derhjemme. Diskrete er de ikke, men den håndværksmæssige udførelse er så fornem, at man skal være fanatisk minimalist for ikke at se de høje valnøddekabinetter som en pryd for stuen.