TEST: Revival Audio Atalante 5

Franske Revival Audio fik en bragende debut, da vi testede kompakthøjttaleren Atalante 3 for nylig. De elegante små højttalere imponerede på både håndværk og lydkvalitet. Så selvfølgelig var vi nødt til også prøve den større model.

Revival Audio Atalante 5 er teknisk set en kompakthøjttaler, eftersom den er beregnet til at stå på et stativ. Men der er bestemt intet kompakt over den. Med 71 cm i højden og 42 cm i bredden – en lille smule større end JBL L100 Classic – er den en udfordring at få bakset på plads i stuen. Og dertil kommer udfordringen for et eventuelt parforhold.

Hvad det sidste angår, er der muligvis hjælp at hente i det usædvanligt lækre design. Ligesom den mindre model er Atalante 5 udført i ægte valnøddefiner med indlagte detaljer. Det er smukt, fransk møbelhåndværk, når det er bedst.

Trevejs

Revival Audio Atalante 5 er noget så relativt sjældent som en ægte, gammeldags trevejshøjttaler. Ikke noget med overlappende områder og brøker i topologien: En 12” bas, en 3” mellemtonedome og en 28 mm domediskant. Alle højttalerenheder er Revival Audios egne. Og delefilteret er et lige så klassisk 12 dB/oktav filter uden dikkedarer, men med komponenter af nydelig kvalitet. Basenheden er fremstillet som en sandwich af flettede basaltfibre og filt. Samme materiale som 7-tommer-enheden i Atalante 3. To stoframmer med gråt frontstof kan dække for enhederne, hvis det ønskes.

Højttalerne kan faktisk anbringes på gulvet. Der er endda indbygget en lille træliste i bunden, der vipper dem nogle grader bagover. Men gulvplacering giver så mange kompromiser i form af overdrevet bas og perspektiv i gulvhøjde, at det må frarådes. I stedet bør højttalerne monteres på de standere, der er konstrueret til dem. Hvilket forøger prisen med godt tre tusind kroner og gør de i forvejen store højttalere meget dominerende i stuen.

Bas kræver plads

Det er sværere at få et par kæmper som Atalante 5 til at passe ind i stuen end to almindelige kompakthøjttalere. For det første fylder de i sig selv som et par lænestole – især da de helst skal rykkes et stykke væk fra bagvæggen og sidevæggene. Og for det andet kan de store 12” basenheder levere så megen akustisk energi, at små stuer druknes i bas. Det handler ikke om, at der er noget galt ved konstruktionen – store højttalere med store basenheder kræver bare en stor stue.

Hvis bassen bliver for dominerende, kan man dæmpe den ved at proppe de medfølgende skumpropper i basrefleksportene.

Med en følsomhed på 89 dB er Revival Audio Atalante 5 forholdsvis let drevne. Hvilket ikke er det samme, som at de vil spille optimalt med enhver forstærker. Producenten anbefaler at bruge dem med forstærkere fra 30 watt og opefter. Og oplyser en vedvarende belastbarhed på 200 watt.

Men den velskrevne manual understreger samtidig, at enhver forstærker kan ødelægge enhver højttaler, hvis den overstyres tilstrækkeligt. Og at løsningen, hvis det lyder forvrænget, er at skrue ned, indtil der ikke længere er hørbar forvrængning! Det er et fuldkommen korrekt råd, som alle burde skrive sig bag øret.

I praksis stiller Atalante 5 store krav til forstærkeren, men det handler ikke så meget om udgangseffekten.

Lydkvaliteten

De mindre Revival Audio Atalante 3 overraskede positivt med en overordentlig ren lydgengivelse. Så forventningerne var spændt noget højere denne gang. For hvad kunne de så udrette med langt flere ressourcer – og til den dobbelte pris?

Atalante 3 havde et slankt lydbillede; storebror har anderledes fylde i kælderetagen. Den store tolvtommers bas gengiver så dybt, som rummets dimensioner tillader det. Lyden er ikke så fysisk overvældende som Vestlyd V15C, men stadig med styrke til at sætte alle løse genstande i rummet i bevægelse. Og bassen er nuanceret nok til, at man let kan høre forskel på en elbas og en kontrabas.

‘Højttalerdræberen’ Limit to Your Love med James Blake klares problemfrit. Og de langsomme dybbas-glissandi i nummerets sidste del lyder ikke bare som en ensartet rumlen, men som glidende, nuancerede toneovergange.

Ufarvet mellemtone

Da vi testede Atalante 3, fik den fortjent ros for mellemtonegengivelsen, der i sjælden grad var fri for resonanser og farvning. Atalante 5 klarer den disciplin mindst lige så godt. Men ikke uden udfordringer for testeren.

Jeg brugte det NAD C658 / C298-forstærkersæt, der fungerer som min normale reference i prisklassen. Effektforstærkeren C298 er en klasse D-forstærker med Purifi-moduler og en udgangseffekt på respektable 340 watt i fire ohm, som er den nominelle impedans på Atalante 5. Forstærkeren er blandt de mest musikalske klasse D-trin til ikke-vanvittige beløb.

Men det lød altså ret tørt og uengageret. Detaljerne var der, men uden samme musikalske nerve, der fik mig til at blive ved med at finde nye albums frem, da jeg testede Atalante 3.

Magiske Pass

I stedet fandt jeg min håndbyggede Nelson Pass Zen V2-forstærker frem. Forstærkeren ligner et hobbyprojekt (det er den også), og yder kun omkring otte watt. Men det er i ren, single-ended klasse A. Og den er kendt for sin fantastisk musikalske mellemtonegengivelse. Som forforstærker brugte jeg fortsat NAD C658.

Det gjorde en forskel.

Pludselig var sangerne til stede i rummet. Levende og med tydelig tekstur på stemmerne. Og Atalante 5 kunne nu tydeligt adskille de mange sangere i koret på Koyaanisqatsi. Rumgengivelsen var også klasser bedre end før. På vellykkede orkesteroptagelser som Telarc-udgaven af Johann Strauss’ Banditen Galop strakte rummet sig dybt, bredt – og ikke mindst højt – bag højttalerne.

Det er et interessant paradoks, da svaret ikke er så simpelt, som at NAD-effektforstærkeren er dårlig. Den er i de fleste opsætninger vellydende og meget nøjagtig. Og jeg har ofte hørt den yde bedre, end den gjorde med Revival Audio Atalante 5.

Og Zen-forstærkeren er for øvrigt heller ikke løsningen, da den mangler både råstyrken og kontrollen til at magte de store Atalante 5. Nærværet til trods fik den tydelig åndenød i dynamiske passager.

Konkurrenter

Med Atalante 5 er Revival Audio prismæssigt oppe i (den nederste ende af) high end-området, så der er masser af konkurrenter. Man kan få sjove og bramfrie højttalere som JBL L100 Classic og Klipsch Heresy IV. Og man kan få ultrapræcise gengivere som KEF R7 Meta og Dynaudio Confidence 20. Så hvorfor vælge en nytilkommen udfordrer? Det må først som sidst bero på egen vurdering og smag. Atalante 5 kan under de rette omstændigheder levere en virkelig ren og ufarvet gengivelse og et fornemt perspektiv. Så den fortjener at blive taget med i overvejelserne. Men du bør høre dem med din egen forstærker.

Konklusion

Revival Audio Atalante 5 er en ganske imponerede højttaler. Ikke mindst, når man tænker på, at alting er lavet fra grunden, og at firmaet kun er halvandet år gammelt. Den håndværksmæssige kvalitet er af høj klasse, og lydmæssigt kan den måle sig med mere etablerede konkurrenter i samme prisklasse. Atalante 5 har ikke monitorklang, men den lader sig ikke byde hvad som helst. Hvis du sætter dem i selskab med en god rørforstærker eller en klasse A-forstærker, kan resultatet blive magisk!