Når vi snakker film og TV, er der få lydformater, der er blevet talt så meget om, som Dolby Atmos. DTS:X står også højt på listen, og begge formater giver lyd i højden såvel som omkring lytteren. Derfor er det måske underligt, at jeg vil anbefale en soundbar uden understøttelse af nogen af formaterne. Men det er, præcis hvad jeg har tænkt mig at gøre. Så god er Samsung HW-Q66T nemlig.
Med små højttaler-enheder, der giver al lyden forfra, vil en soundbar altid være et kompromis. Til gengæld kan den simulere surround-sound takket være avanceret digitalprocessering.
Det er min påstand, at 3D-lydformater som Dolby Atmos og DTS:X er entusiastformater, som er vigtigere, når man kommer længere op i prisklasserne. Først når lydkvaliteten bliver af mere heftig kvalitet, kan vi begynde at udvide med flere kanaler.
Har egentlig alt hvad du behøver
Samsung HW-Q66T er en overkommelig soundbar til 5.000 kroner, som understøtter det, man har brug for. Både Dolby Digital og DTS surround-lyd godtages.
Desuden har soundbaren DTS Virtual:X, som ikke må forveksles med DTS:X. Her modtager soundbaren nemlig ingen højdeinformation. Men den har faktisk opadvendte højttaler-enheder på toppen, og hertil sender den højdeinformation, som den selv laver ud fra, hvad den modtager fra de andre lydkanaler.
Uanset hvilken slags lyd den får ind, kan soundbaren lave tredimensionel lyd via DTS Virtual:X. Det bliver ikke lige så distinkt og træfsikkert som med ægte DTS:X eller Dolby Atmos, men man får et større lydbillede, end hvis tophøjttalerne manglede.
Hvis man absolut vil have Atmos og DTS:X, kan man smide endnu en plovmand på bordet og købe den ellers identiske HQ-Q76T i stedet.
Bluetooth
HW-Q66T har hverken netværkstilslutning, optisk digitalindgang eller analog lydindgang, så hvis man vil høre musik fra mobilen, bliver det via Bluetooth. AAC-formatet sørger så for bedre end standard Bluetooth-lyd.
Superb lyd
Lyden af HW-Q66T er den mest afbalancerede i sin klasse. Bassen fra subwooferen er godt integreret i lydbilledet og følger bedre med end de fleste i klassen. Dialoger på film er klare med god tyngde i resonansområdet. Det lyder stort og overbevisende, og lydsporet er hurtigere, tydeligere og mere velordnet end med konkurrenterne.
Surround-indtrykket
Indtrykket af surround-sound er dog noget begrænset; her er Sony HT-G700 f.eks. bedre. Men det hjælper den ikke. Samlet set er det HW-Q66T, der er bedst.
Desuden har Samsung et es oppe i ærmet: Hvis man har et nyt Samsung-TV med Q-Symphony, vil dets topplacerede højttaler-enheder kunne bruges sammen med HW-Q66T til at trække lyden fra TV-møblet yderligere op i højden. Og med Adaptive Sound kan den analysere støjniveauet i omgivelserne og tilpasse sit eget niveau derefter. Hvis støvsugeren f.eks. kører i baggrunden, bliver lyden fra soundbaren højere.
Musik i stereo via Bluetooth fungerer fint, og også her er Samsung-soundbaren en god tand over rosset. Man skal bare sørge for, at lydniveauet på soundbaren justeres uafhængigt af mobilen. Altså at telefonen sender lyden ud på maksimum, og volumen så justeres på soundbaren.
Konklusion
Samsung HW-Q66T er kort og godt den allerbedste soundbar i sin prisklasse. Især musik lyder sjældent særlig godt på en soundbar i denne prisklasse, men Samsung har formået at afbalancere lyden. Ikke for spids, ikke for tam, ikke for indelukket.
Disse kvaliteter kommer selvfølgelig også til gavn på film, som lyder helt i top med flotte dialoger og god dynamik. Subwooferen følger godt med og integreres fint i lydbilledet.
Hvis du absolut vil have Dolby Atmos-understøttelse, kan du lægge yderligere 500 kroner for HW-Q76T, som ellers er magen til.
3 kommentarer til “Samsung HW-Q66T”
Skriv din kommentar
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Hej jeg har et lg tv og skal have en soundbar. Hvad vil i anbefale samsung HW-Q66T eller Yamaha YAS-207 overvejer også Samsung HW-Q76R men der er også en som hedder HW-Q76T jeg kan ikke gennemskue hvad forskellen er.
Jeg kommer fra et hifi setup med stereo lyd fra Yamaha forstærker og DAC samt 2 STK. Monitor audio bx5 gulv højtalere.
Men konen vil have mit hi-fi udstyr flyttet i kælderen og skal nu investere i en soundbar men jeg er helt på bar bund. Håber jeg vil kunne få lidt hjælp.
Hilsen Brian
Hei, Brian! Q76R er fjorårsmodellen, erstattet i år av Q76T. Den største forskjellen er nok Q Symphony, som kun er aktuelt for kunder med Samsung-TV av året. Da kan du nemlig bruke topphøyttalerne på TV-en til å gjengi høyden i lydbildet i samspill med lydplanken. Men om du finner Q76R til rimeligere pris enn Q76T, så er det nok bare å gå for den.
Q66T har ikke Dolby Atmos, i motsetning til Q76T. Ellers er den lik. Jeg ville personlig heller valgt en av de to, enn Yamaha YAS-207. Bedre lyd i Samsung.
Ingen av de nevnte soundbars vil kunne måle seg med ditt stereoanlegg på musikk, bare så du vet det. Det er det vel knapt noen som kan. Så nyt musikk i kjelleren, og TV og film i stuen.
mvh Geir
Er den her klassen over den gamle HW-N660, eller er det omtrent det samme?