TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Seks 5.1 højttalersystemer

Harmoni i hjemmet

Hvor dygtig er du egentlig til at lave kompromiser med din kæreste, når det gælder lyd i dit hjem? Kan man tilgodese både øjne og ører uden at tømme bankkontoen, og uden at forholdet knager i fugerne?

Af / 07/10/2012 - 00:00
Seks 5.1 højttalersystemer

Sig ordet designhøjttalere, og mange tager et fastere greb om tegnebogen eller fnyser måske en smule foragteligt, da der findes dem, der påstår, at man ganske enkelt ikke kan få god lyd, hvis højttalerne ikke er store, kantede og optager meget plads. Så længe du lever alene, er det ikke noget at bekymre sig om, men så snart du skal forenes under samme tag med en anden person, som formentlig har helt andre præferencer, end du har, kan det blive et problem. Vi vover den påstand, at kvinder helt generelt først og fremmest ser på, hvordan højttalerne ser ud – de skal helst smelte sammen med indretningen uden at optage for meget plads – mens mænd som første, anden og tredje prioritet har fokus på lyden …

Og så er der jo den lille detalje med pengene. Måske har I hverken lyst til eller mulighed for at bruge ubegrænsede midler på lige højttalerne, da der jo også behøves andet udstyr, hvis der skal komme noget lyd ud. Samtidig er I ikke interesseret i – eller er blevet trætte af – billige plasthøjttalere, som mest skramler og vibrerer i takt med den musik, du forsøger at lytte til. Med andre ord er I klar til at gå et trin op i både kvalitet og lyd.

I denne test har vi forsøgt at tage hensyn til alle disse aspekter og tester seks forskellige 5.1-løsninger, som alle ligger inden for rammerne af, hvad man kan kalde godt design og god kvalitet, for at se om, det går at kombinere god lyd med godt udseende på fem højttalere plus en subwoofer med et budget på omkring 15.000 kroner. Og hvad kunne muligvis være bedre end at sætte den svenske redaktør Åsa – som bestemt sætter pris på god lyd, men som nægter at tage grimme ting ind i sit hjem – sammen med den norske journalist Geir – som er meget vidende, når det gælder lyd, men næppe kan beskyldes for at være design-freak – for at gøre det så realistisk som muligt.

Her handler det om at kunne samarbejde og gå på kompromis for sammen at kunne udvælge en pakke, som begge skal kunne leve med. Og forhåbentlig kommer resultatet til at kunne guide dig og din kæreste frem mod harmoni i hjemmet, i hvert fald når det gælder valg af højttalere. Undervejs kommer vi også til at aflive et par myter eller to … Lad testen begynde!

Sådan tester vi

Det er vigtigt, at højttalerne får det bedst mulige signal ind for at kunne afsløre, hvad de duer til. Samtidig må den forstærkerkraft, de bliver testet med, være repræsentativ for, hvad de fleste personer kommer til at koble til. Valget faldt dermed på surround-receiveren Onkyo TX-NR616, som gik af med sejren i vores test af budget-receivere i Lyd & Billede/GEAR #8/2012. Den kombinerer nok kraft med tilstrækkelig opløsning til at byde på rigtig fine lydoplevelser.

Annonce

Du kan vælge imellem fuld rumkorrektion med EQ-kalibrering eller grundlæggende automatisk justering af afstand, delefrekvens og indbyrdes lydniveau til hver højttaler. Eftersom vi vil høre, hvad højttalerne klarer helt på egen hånd, vælger vi den sidste mulighed.

Vi har testet med film i surround og musik i både stereo og surround. Afpilleren er den meget dyre Electrocompaniet EMP2 tilsluttet digitalt med HDMI, så lyden ikke vil bliver meget anderledes med en billigere afspiller.

Vores rum er på ca. 25 kvadratmeter, repræsentativt for ganske mange stuer. Det er noget dæmpet (tekstiler hænger som gardiner på væggene, væg-til-væg tæppe på gulvet) for at få bedst mulig kontrol over overtonerne, men ikke overdæmpet, så det er ganske repræsentativt for en godt møbleret stue.

JBL Control Now 6.1

Vinkelslibere

Disse 90 grader vinklede højttalere åbner for mange installationsmuligheder. Også udendørs. Lyden minder derimod om en vinkelsliber.

Mange installationsmuligheder Kan spille højt Kraftig subwoofer
Mangler opløsning
Læs hele testen

Definitive Technology ProMonitor 5.1

Kompakt privatbiograf

Definitive Technology er højttalerne for dig, som vil have det barsk, men småt.

Avanceret subwoofer Kompakt format Kraftig lyd
Endimensionelle i stereo Lidt få nuancer i bassen
Læs hele testen

Opsummering

Når Mars møder Venus

Efter at have testet seks forskellige systemer er der ingen tvivl om, at det kan lade sig gøre at tilfredsstille hjemmets to chefer. Man skal bare lave de rette kompromiser.

Læs hele testen

B&W M-1 5.1

Bedst til film

Disse relativt let placérbare højttalere fra Bowers & Wilkins er fleksible på mange måder, men vi kunne godt tænke os lidt mere spilleglæde.

Fleksible Glimrende til film
Usammenhængende lydoplevelse ved musik
Læs hele testen

Focal Dôme 5.1

Spilleglade lækkerbiskner

Med deres specielle kugleform i helstøbt aluminium stikker disse Focal-højttalere ud fra mængden. At de desuden lyder godt, gør ikke sagen værre.

Opløst diskant Pæne Fleksible
Dyre Bassen
Læs hele testen

Kef KHT-3005SE Purist Edition

Hele tre ting

Denne pakke fra Kef er ingen nyhed, men takket være tidløst ægformet design, god kvalitet og fin lyd viser de stadig, hvor skabet skal stå. Prisen er også meget lavere end sidst!

Prisen Pæne Balanceret lydbillede
Intet nævneværdigt
Læs hele testen

Jamo D 500 5.1 THX

Ægte biograflyd

Testens eneste THX-system har den kraftigste lyd, men også det mindst diskrete udseende. De kan alligevel nemt hænges op på væggen.

Kraftig subwoofer Tryk på!
Endimensionelt i stereo
Læs hele testen
Åsa Warme Hallén
(f. 1972): Endte i 1995 lidt tilfældigt på bladet Elektronikvärlden, som senere skiftede navn til Ljud & Bild. Frem til 2013, da hun valgte at prøve kræfter med andre ting, havde hun været projektleder, journalist og redaktionschef. Fra marts 2021 er hun tilbage på freelancebasis. Åsa skriver først og fremmest om brugbare dimser, der gør livet lidt sjovere, og ser måske tingene fra et lidt andet perspektiv end sine kolleger.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

100 tommer fra 1,5 meter!

Short-throw-projektor i luksusklassen

Rullende hjemmebiograf

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar