Højttalerne stikker ikke ligefrem ud fra mængden. Bassen er ganske vist lille, men lavet i MDF, som man efterfølgende har iklædt en lille strømpe og lagt pianolak på. Design? Nej, slet ikke …
Der er et meget kompakt format på denne højttalerpakke fra Definitive Technology. Alle højttalerne fås i sort pianolak, mens fronthøjttalerne, ProMonitor 1000, også er tilgængelige i hvid. Desværre findes der ingen passende centerhøjttaler eller subwoofer i hvid. De små højttalere hænges nemt på væggen med det fastmonterede beslag på bagsiden, og de glider fint ind i miljøet.
Subwooferen er meget kompakt, men en kraftig 1200 watts forstærker på indersiden sørger alligevel for liv i hjemmebiografen. Et aktivt 8 tommers bas-element spiller sammen med to passive slaver, hvilket ophæver forvrængninger og ujævnt tryk i kabinettet.
Det er den mest avancerede sub i testen, med masser af indstillingsmuligheder, herunder EQ, som kan indstilles med den medfølgende fjernbetjening. I front sidder nemlig et digitalt display (som Åsa synes er grimt med dets røde 80’er-udseende, men det kan skrues af og bliver da usynligt). Det er til og med muligt at tilslutte den trådløst med en speciel adapter (endnu ikke lanceret i skrivende stund). Signalet bruger lidt tid på at gå gennem sub’ens DSP. Receiverens auto-opsætning tror derfor, at den står 3 meter længere væk, end den virkelig gør.
Lydkvalitet
Med musik i surround, nærmere bestemt elektrotango-gruppen Gotan Projects Tango 3.0 på Blu-ray, giver højttalerne en god følelse af koncertsal. Baghøjttalerne er dipole, hvilket giver et luftigere lydbillede bag. Dynamikken er god, og Cristina Vilallonga i midten har en god fylde.
Bassen er heftig, selv om den ikke er helt kontrolleret i bundfrekvenserne. Subwooferen stopper ikke helt op, når den skal. Her kommer EQ-modussen til nytte, for med indstillingen EQ4 amputeres noget af dybbassen til fordel for strammere gengivelse af mellembassen og mulighed for at spille højere. Smart, selv om vi fortsat føler, at sub’en fra Kef har flere klanglag.
Film i surround lyder et hak mere barsk end både Kef, Focal og B&W, med en saftigere bas. Dialogerne har hår på brystet, og specielt actionfilm er fedt. Men systemet når ikke helt op på siden af Jamo i kraft, ej heller Kef og Focal i opløsning. Dette system forbliver et sted midtimellem.
Højttalerne lyder noget mørkere end Focal og Kef, og i stereo er lydlandskabet ikke vældig stort; det mangler lidt dybde mod horisonten. Akustisk musik gengives heller ikke med samme kontrol over mikrodynamikken som med de bedste systemer.
Konklusion
Med systemet fra Definitive Technology er det tid til barske oplevelser i en kompakt indpakning. Subwooferen har mange indstillinger, som gør, at den kan skræddersyes til smag og rum, og desuden styres med fjernbetjeningen. En på mange måder god subwoofer, som bare mangler lidt raffinement og godt kunne have haft endnu mere fut.
Højttalerne fungerer bestemt bedst i surround. Da skaber de en omringende illusion, som fungerer godt og får actionfilm og rockkoncerter til at lyde rigtig godt.
Der mangler bare lidt opløsning i overtoneområdet for at nå helt op. Klangkarakteren er lidt mørk, så lydbilledet ikke er helt naturligt. Det bliver især afsløret af musik i stereo, specielt hvis den er akustisk.
Systemet består af …
Front: ProMonitor 1000 2.790 kroner
Center: ProCenter 2000 2.290 kroner
Bag: SR8040BP 3.290 kroner
Sub: SuperCube 4000 5.990 kroner
Også i denne test:
JBL Control Now 6.1
Vinkelslibere
Disse 90 grader vinklede højttalere åbner for mange installationsmuligheder. Også udendørs. Lyden minder derimod om en vinkelsliber.
Opsummering
Når Mars møder Venus
Efter at have testet seks forskellige systemer er der ingen tvivl om, at det kan lade sig gøre at tilfredsstille hjemmets to chefer. Man skal bare lave de rette kompromiser.
B&W M-1 5.1
Bedst til film
Disse relativt let placérbare højttalere fra Bowers & Wilkins er fleksible på mange måder, men vi kunne godt tænke os lidt mere spilleglæde.
Focal Dôme 5.1
Spilleglade lækkerbiskner
Med deres specielle kugleform i helstøbt aluminium stikker disse Focal-højttalere ud fra mængden. At de desuden lyder godt, gør ikke sagen værre.
Kef KHT-3005SE Purist Edition
Hele tre ting
Denne pakke fra Kef er ingen nyhed, men takket være tidløst ægformet design, god kvalitet og fin lyd viser de stadig, hvor skabet skal stå. Prisen er også meget lavere end sidst!
Jamo D 500 5.1 THX
Ægte biograflyd
Testens eneste THX-system har den kraftigste lyd, men også det mindst diskrete udseende. De kan alligevel nemt hænges op på væggen.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer