At Pioneer DM-40BT ikke er metervare-højttalere, er der meget, der signalerer. Dels det traditionelle udseende, der fortæller, at det her er et seriøst produkt. Dels at de kommer fra Pioneers DJ-afdeling. Og endelig at man for det meste finder de dem i musikbutikker.
Det er nogle af de billigere studiemonitors i segmentet, men beregnet til hjemmebrug – til dem, der er begyndt at eksperimentere med at mikse musik eller til hobby-DJ’s. Det kan også mærkes på, hvordan de er bygget. De har et stabilt traditionelt trækabinet og en robust metalbagside. Langt fra konkurrenternes hult klingende plasticdåser.
Man skal ikke lade sig afskrække af, at det er monitorhøjttalere. Da de er lavet til hjemmebrug, er det helt almindelig RCA eller minijack, der bruges til tilslutning til computer eller andre lydkilder. Og fordi der er tale om den lidt dyrere Bluetooth-model, er det også let at koble dem trådløst til telefonen.
Der skal ikke bruges nogen specialledning til at koble den aktive højttaler sammen med den passive, men et helt almindeligt højttalerkabel. Dermed kan man selv skaffe en passende længde. Den højre højttaler har et gedigent volumenhjul og heldigvis hovedtelefonudgang på fronten.
Hvis vi havde testet højttalerne som studiemonitors, ville vi have anført, at lyden ikke er neutral. Men fordi de er beregnet til hjemmebrug, og i vores tilfælde hovedsagelig til at lytte til lyd, får de ingen anmærkninger af den grund.
De har en varm og tiltalende lyd, men den er ikke så formgivet som hos Razer. Da det er tovejshøjttalere, er diskanten bedre separeret, og man kan høre flere detaljer i musikken. Bassen er varm og distinkt, hvilket får dem til at lyde medrivende. Derimod mangler de dybeste frekvenser. De har en bred “sweet spot”, hvilket er godt til musik, men mindre godt til spil. Det bliver sværere at udpege, præcis hvor en lyd kommer fra.
Konklusion
Det kan snyde, at Pioneer DJ DM-40BT indgår i en serie af monitorhøjttalere og ofte sælges i musikbutikker. Hvis man vil mikse musik, kommer man til at savne indgange og være utilfreds med den farvede lyd. Og som forbruger tror man måske, at de er for komplicerede og analytiske til at få fornøjelse af. Men glem alt dette og betragt dem i stedet som et par almindelige højttalere til at nyde musik.
DM-40BT har en klar diskant, en tiltalende og energisk mellemtone og en distinkt bas. Egentlig dybbas mangler dog. Til spil er det lidt svært at høre, præcis hvorfra lyde kommer. Bluetooth er praktisk, men hvis man ikke behøver det, findes der også en model uden.
Også i denne test:
Harman Kardon Soundsticks III
Rent og klart
Et opsigtsvækkende flot design parret med lige så imponerende lyd.
Razer Nommo Chroma
Farvestrålende og praktiske
Cool højttalere med et lækkert lysshow, der passer sammen med spiltilbehør.
Logitech MX Sound
Lækre og fleksible
Logitechs pæneste computerhøjttalere giver dig et par Bluetooth-højtalere oven i hatten.
Edifier Luna Eclipse E25HD
Flotte og smarte
En spændende form udenpå og væsentlig større lyd end forventet indefra.
Creative Sound BlasterX Kratos S5
Kedelig torden
Trods en gedigen subwoofer og et godt lydtryk er lyden simpelthen uengagerende.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer