Franske Triangle står bag den eneste højttalermodel i testen, der er tilgængelig i en fræk rød højglansfarve foruden sort eller hvid. I skrivende stund er producenten desuden i færd med at udvikle en i gul. Ultra frækt.

Det her er testens mindste højttaler, til trods for at det er en ægte trevejskonstruktion. Basport monteret i front og en afrulning i dybbassen omkring 45 Hz gør, at højttaleren fint kan placeres i nærheden af bagvæggen, uden at bassen bliver udefineret.

En relativt høj følsomhed på 90 dB er fint, eftersom en højttaler til godt 10.000 kroner sjældent bliver parret med en forstærker til 20.000. Billigere forstærkere har ofte mindre kraft, såfremt du ikke vil gå på kompromis med lydkvaliteten. En høj følsomhed betyder, at du får mere ud af en strømsvag forstærker, som er meget passende i denne prisklasse.

Lydkvalitet
Højttaleren tegner et lydbillede med et meget distinkt diskantområde. Overtonerne kommer godt frem, så cymbaler, violiner og blæsere skinner fint. Jeff Tweedys stemme i alternativ country-bandet Wilco står fint i midten af lydbilledet og artikuleres tydeligt. Det samme gælder violinerne, som står fint ude i siderne i et klangtørt lydbillede på balladen “Jesus, Etc.”.

Det hele følges op af en overraskende stor og fyldig bas. Det får kroppen frem i basguitaren, samtidig med at anslagene på strengene er sprøde og tydelige.

“Du slipper for at finlytte efter detaljerne, for dem får du gratis,” påpeger Audun.

Ankepunktet er, at mellemtoneområdet opleves noget tyndt. Vi kunne godt have ønsket os en større gengivelse af Jeff Tweedys brystklang. Det samme hører vi på Morphines fantastiske album Yes, hvor vokalisten Mark Sandman har noget overaccentuerede s’er (sibilanter), og der er lige lovlig meget energi i cymbalerne på de rockende trommer. Den fremtrædende bas og diskant er altså delvis et resultat af, at mellemtonen er lidt vel tilbageholden.

Denne lydfilosofi fungerer godt, når man spiller lavt, fordi bassen giver størrelse og fylde, samtidig med at den fremtrædende diskant gør, at man hele tiden hører, hvad der bliver ytret fra vokalisterne. Men det kan blive lidt anstrengende, når man spillere højt over længere tid.

At specielt diskanten er så tilpas energisk, stiller da også større krav til en god lydkilde og forstærker, fordi komponenter med noget højere forvrængning vil gøre diskanten mere anstrengende.

Konklusion
Triangle Color er en fiks og kompakt gulvhøjttaler, som er let at kunne lide. Bassen er mere fyldig end forventet, med overbevisende fundament og storhed. Overtonerne er også distinkte, hvilket gør, at musikken lyder både luftigt og stort. Cymbaler er tydelige, og sangstemmer ligeså.

Det, vi savner, er en mere fyldig mellemtone. Den binder ikke bas og diskant sammen så godt, som vi kunne ønske, og specielt sangstemmer kan opleves noget tynde i deres brystklang. Det gør også, at det øvre register i basinstrumenter holdes tilbage.

Triangle Color er alt i alt en højttaler, som er let at kunne lidt, og som spiller godt ved lavt lydniveau. Noget der er vigtigt for mange – det er vigtigere, at forstærkeren har kvalitet end kraft, selv om begge dele altid er en fordel. En behagelig højttaler, som gør os nysgerrige efter at høre det øvrige sortiment.

Også i denne test: