annonce
annonce
Sommertilbud: Få fuld digital adgang til Lyd & Billede i 4 uger for 0 kr Prøv i 4 uger
annonce
annonce
annonce

Vanvittig lyd på lidt plads

Det er utroligt, så god lyd man kan få fra en kompakthøjttaler, hvis man er villig til at gå op i pris.

Lad os antage, at du har en lille stue eller et andet rum, hvor et par store gulvhøjttalere ikke passer ind. Vil du snyde dig selv for den bedste lyd af den grund? Selvfølgelig ikke. At gå ned i størrelse behøver ikke at betyde at give afkald på kvaliteten. Musikken skal lyde så godt som muligt!

I budgetklassen er det en kendt sag, at man får bedre lyd for pengene med kompakthøjttalere end gulvhøjttalere, fordi materialeomkostningerne går ned, samtidig med at mindre kabinetter har færre uønskede resonanser. Men hvis du troede, at det ikke gjaldt, når man går op i pris, så kan du godt tro om.

I 15.000-kronersklassen får man virkelig en smagsprøve på det gode liv. Selv om det er mange penge, og man også kan få rigtig gode gulvhøjttalere i dette segment, vil de bedste kompakthøjttalere kunne få hårene til at rejse sig på en helt anden måde end de gulvstående varianter til samme pris.

Det er typisk sådan, at en gulvhøjttaler koster det dobbelte af en kompaktversion af tilsvarende kvalitet. Den kan typisk tilføje en ekstra halv oktav i bassen, men resten af toneområdet er nærmest identisk. Altså bortset fra at kompakthøjttalere ikke sjældent har endnu mindre forvrængning i de lyse toner på grund af mindre farvning fra kabinetterne.

Placering

Kompakthøjttalere er mere placeringsvenlige end gulvhøjttalere, og du kan f.eks. placere dem i bogreolen. Men den bedste lyd får du, hvis du investerer i et par standere. I så fald vil selve fodaftrykket være lige så stort som med gulvhøjttalere, selv om det visuelt er mere minimalistisk. Og den samlede pris bliver noget højere end for kun højttalerne.

Lydmæssigt trives de fleste kompakthøjttalere bedst ret tæt på, men ikke helt ind til bagvæggen. Prøv dig frem; du kan hører, når bassen sidder.

Om forstærkeren

Det er måske ikke så intuitivt, men små højttalere betyder ikke, at kravene til forstærkeren mindskes. Tværtimod har små højttalere lavere følsomhed end de større, fordi man tvinger bas-enhederne til at arbejde mere for at give en tilsvarende mængde bas. Hvilket igen betyder, at kravet om forstærkerkontrol i hvert fald ikke bliver mindre.

Derfor er vores anbefaling at købe så god en forstærker, som du har råd til. Ikke nødvendigvis den med flest watt på papiret, men den skal være strømstærk og habil, hvis du skal have maksimalt udbytte af højttalerne.

Seks habile højttalermodeller. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Seks habile højttalermodeller

I denne test har vi medtaget højttalere fra nogle af branchens ypperste producenter. De befinder sig alle i prisklassen omkring 15.000 kroner, men de er langtfra ens. F.eks. står koaksialhøjttaleren KEF R3 alene som ægte trevejsmodel i et felt fuld af tovejshøjttalere.

De fleste er rimelig velvoksne af størrelse, men så er der Piega Premium 301, som udmærker sig ved sine meget kompakte mål. Uden at det går nævneværdigt ud over den interne volumen, da kabinetter af aluminium har tyndere vægge.

Desuden er nogle af højttalerne baseret på den traditionelle dome-diskant, mens både Monitor Audio og Piega har bånddiskanter, og Bowers & Wilkins har diskanten på toppen. Som sagt er der meget variation.

Produkter i testen
Alsidighedens mester

Dynaudio vækker musikken til live og placerer artisten midt i stuen med et gigantisk rum omkring sig.

Af udseende er Evoke 20 umiskendeligt Dynaudio, men med mere afrundede hjørner end på tidligere serier.

Cerotar-diskanten er helt ny, med en ekstra indvendig dome kaldet Hexis, der bryder resonanser op. Hexis er taget direkte fra de nyeste Contour- og Confidence-serier og findes ikke i andre Dynaudio-højttalere.

Vi fik højttalerne i den såkaldte Blonde Wood-finish, som i virkeligheden er ferskentræ. Gråt træværk, der vil passe fint ind i hjem med moderne hvidpigmenteret parketgulv. Andre farver er også tilgængelige.

Lyden af Evoke 20

Walter “Wolfman” Washington gengives med en fantastisk åbenhed og substans i stemmen på nummeret “Even Now”. Dybt, men samtidig åbent og luftigt, og godt placeret midt i lydbilledet. Når gæsteartist Irma Thomas pludselig kommer ind, er det med en helt egen klangbalance. Lysere end Washington og med masser af kraft opad i mellemtonen.

Det virker ikke, som om Dynaudio tilføjer en egen lydsignatur; musikken får lov til at lyde, som den skal. Derfor klinger Kacey Musgraves’ lidt skarpere stemme på country-balladen “Slow Burn” også meget anderledes. Men Dynaudio bliver ikke krasse, som Monitor Audio Gold 100 har en tendens til.

“Soothing” med Laura Marling har et fantastisk fundament med godt tryk på perkussion og kontrabas, selv om det egentlig er et stille nummer. Dynaudio adskiller anslagene godt. Kontrabassen lyder større end på Bowers & Wilkins, og selv om der ikke er helt samme hurtighed og rockfølelse som på KEF, mestrer Dynaudio virkelig musikken.

Celloen på Bachs Cellosuite nr. 1 i G-dur er varm og klangrig, og et fuldt symfoniorkester som på Dvořáks violinkoncert opus 53 lyder mesterligt. Det her er virkelig godt.

Konklusion

Det var vist komponisten Claude Debussy, der sagde, at musik er rummet mellem tonerne. Og efter at have hørt Dynaudio Evoke 20 er det let at være enig. Lydbilledet forsvinder bagud, og instrumenterne står med god plads imellem sig.

Evoke 20 har en energisk og stabil bas, der hænger usædvanlig godt sammen med overtonerne. Uanset musiktype er troværdigheden imponerende, og samlet set er det den bedste højttaler i sit felt.

picture1
<
>
(Foto: Producent)
Referencen står stadig stærkt

Sidste års bedste kompakthøjttaler er fortsat blandt de allerbedste i sin klasse.

Bowers & Wilkins 705 S2 er den mest ambitiøse standerhøjttaler i 700-serien, som henvender sig til dem, der har begrænset plads, men gerne vil have samme kvalitet som med fuldvoksne gulvhøjttalere.

I stedet for de bløde former på den dyre 805 D3 er kabinettet på 705 S2 en traditionel firkantet kasse. Men alligevel er det lykkedes at holde resonanserne på et minimum.

705 S2 har det projektilformede Nautilus diskantkabinet placeret på toppen af hovedkabinettet. Det er for at frakoble det, så der ikke opstår indbyrdes resonanser mellem bas- og diskant-enhederne.

Diskant-domen er af kulfiber, en enklere konstruktion end diamant-domen i 800-serien. Men stadig med en højt placeret opbrydningsfrekvens (47 kHz), som ligger langt uden for det hørbare område. Bas/mellemtonen har en sølvgrå membran af Continuum-typen, der er flettet ligesom kevlar, men med endnu bedre dynamik. Der er dobbelte terminaler, så hvis du vil, kan du bi-wire eller bi-ampe for at adskille diskanten elektrisk fra bassen.

Det praktiske

Vi anbefaler aldrig reolplacering af højttalere i denne kvalitetsklasse, men hvis du insisterer, så glem ikke at medregne plads i højden til diskant-enheden.

Lyden af 702 S2

Kacey Musgraves’ nydelige stemme og guitarspil kommer klart og tydeligt frem. Ikke med så dyb bas som på KEF eller Dynaudio, men helheden er rigtig god. Lily Allens saftige “Trigger Bang” lyder både sejt og opløst på én gang, og også “I Like That” med Janelle Monáe gengives med flotte kantslag med snert. Hendes stemme lyder åbent og meget velplaceret.

Når Walter “Wolfman” Washington udleverer sin sjæl i blues-nummeret “Even Now”, lyder hans stemme så godt, så veldefineret, at Audun udbryder: “Det her er tæskefedt!”

Konklusion

Lyden af 705 S2 er lige så god nu, som da vi sidst testede dem – og kronede dem som årets bedste kompakthøjttalere i 2018. Timingen er udsøgt, rytmerne sidder lige i skabet, og sammenhængen mellem bas og overtoner er der ikke mange, der kan slå dem på. Det her er højttalere, der kan tackle alle slags musik og gør det med den største selvfølgelighed. Rigtig godt!

picture1
<
>
(Foto: Producent)
Super­fokuseret

KEF stiller op med en lækker, præcis og vellydende højttaler, der giver masser af valuta for pengene.

KEF behøver næppe nogen introduktion for hi-fi-interesserede. Den engelske producent leverer alt fra små Bluetooth-højttalere til de futuristiske hightech-lydskulpturer Blade 2.

Til sammenligning er den model, vi tester her – KEF R3 – en lidt mere traditionel højttaler, men også den oser af moderne teknologi. Den specielle Uni-Q koaksial-enhed med diskanten monteret midt i mellemtonen er KEF’s varemærke. Her får den selskab af en dedikeret 6,5 tommers bas.

Det praktiske

KEF R3 er blandt testens største højttalere rent fysisk og kræver noget plads. Med en højde på 42 cm kan de næppe stå i en almindelig bogreol, og at lægge dem vandret er heller ikke at anbefale. En solid stander er vejen frem i dette tilfælde.

Design- og konstruktionsmæssigt er de utvivlsomt blandt de lækreste højttalere i testfeltet, i hvert fald i dette testpanels øjne. Stramme, lige linjer kombineret med en glat overflade i sort eller hvid højglanslak giver et originalt og eksklusivt udtryk.

Lyden af R3

KEF R3 tegner et meget fokuseret lydbillede op med glimrende stereoperspektiv og masser af power! Melody Gardots stemme har en fornem sammenhæng og tilstedeværelse, og elbassen får hele rummet til at dirre.

Samtidig er det tydeligt, at KEF har valgt en lidt mørkere klangkarakter end f.eks. Dynaudio. Vi oplever ikke at komme lige så tæt på vokalen som på de danske højttalere, og det virker en anelse mere sløret. Der er sådan set ikke noget negativt at sige om KEF – Evoke 20 er bare vanvittig gode til vokaler og akustisk guitar.

Hvis det derimod mere er hiphop og EDM/electronica, der udgør din daglige dosis musik, så er det KEF, du skal gå efter. Udfordrende basrytmer håndteres i stiv arm, og R3 kan spille meget højt uden at forvrænge. Lily Allens samplede rytmer og melodi lyder klokkerent!

Konklusion

Udseendet er stramt og lækkert, og det samme er lydgengivelsen. KEF R3 er en potent sammensætning af dedikeret diskant, mellemtone og bas i et meget lækkert og solidt kabinet. Det kan høres i form af et præcist fokus og god kontrol over hele frekvensområdet. Testens bedste køb og nok dem, der egner sig bedst til fest og ballade!

picture1
<
>
(Foto: Producent)
Perfekt til bogreolen

De små aluminiumhøjttalere spiller langt over deres vægtklasse.

Piega Premium 301 er afgjort et premiumprodukt. Alt fra stoffronterne til højttaler-enhederne stiller op i en klasse for sig, og kvalitetsfølelsen er upåklagelig.

Selv om højttalerne er mindre end normalt i denne klasse, vejer de lige så meget som større højttalere. De anvender Piegas egen bånd-enhed i diskanten og en 14 cm bas, og fås i sort eller hvid lak eller en ren aluminium-finish.

Det praktiske

Premium 301 er så små, at de passer ind overalt. I bogreolen, på en hylde, på skænken i stuen, på standere eller på væggen. Aluminiumkabinetterne sørger for kompakte ydermål, uden at det går ud over den indre volumen. Kableterminalerne rager ud bagpå, så husk at tage det med i betragtning.

Lyden af Premium 301

Lad dig ikke narre af størrelsen. Højttalerne lyder langt større, sejere og mere voksent, end formatet antyder. Hør bare Dvořáks violinkoncert eller “I Like That” med Janelle Monáe.

Okay, bassen lyder ikke lige så fuldvoksen som på KEF og går ikke lige så dybt som på Dynaudio, men den er stram og fokuseret med rigtig god dynamisk kontrast.

Vokalerne på Kacey Musgraves’ “Slow Burn” og Melody Gardots “Our Love Is Easy” gengives med krystalklar præcision, og diskanten er blandt de bedre, vi har hørt. Med fremragende luftighed og upåklagelig definition af overtonerne.

Premium 301 leverer et bredt stereoperspektiv med god dybde og mangler egentlig kun lidt mere dynamisk kraft i bassen sammenlignet med de større højttalere. Celloklangen på Bachs cellosuite nr. 1 i G-dur er skræmmende realistisk gengivet, men der mangler lidt kraft i de laveste toner.

Højttalernes begrænsninger viser sig ikke, før man presser dem til at overskride grænserne for volumen; så dukker portresonanser op og farver lyden i bassen.

Konklusion

Piega Premium 301 er nogle opsigtsvækkende gode højttalere. De har glimrende dynamisk kontrast, hvor bassen udmærker sig ved at være særdeles godt defineret. Den går ikke lige så dybt som på visse af de andre højttalere i testen, og der er grænser for, hvor højt de trives med at spille. Men de spiller åbent, bedre defineret og med mere indlevelse end de fleste i denne klasse.

picture1
<
>
(Foto: Producent)
Italiensk silkelyd

De snehvide Sonetto-højttalere spiller godt på det meste og tager sig godt ud.

Det her er klassisk Sonus faber hele vejen. Lutformede kabinetter med en nydelig finish og silkeblød lyd. Fuld af detaljer og med behagelig klang. Sonetto II er nok lidt for store til at placere i bogreolen, men de lyder også bedst på stativer.

Højttaleren tilhører Sonus fabers relativt nye Sonetto-serie og er den næstmindste kompakthøjttaler her. Den deler meget af det tekniske med den meget større Sonetto V, som vi kårede til årets bedste gulvhøjttaler i 2018.

Vores testeksemplar var mat hvidlakeret med sort kunstlæder indfældet i toppladen, men den fås også i sort lak og en meget lækker valnøddefinér.

Det praktiske

En 18 cm bas er generøst for en så kompakt højttaler, der i øvrigt har basporten foran. Dermed er det ikke så kritisk, hvis man placerer dem ind mod bagvæggen. De dobbelte højttalerterminaler rager ud på bagsiden, så helt ind til væggen kan de ikke stå.

Lyden af Sonetto II

Sonetto II leverer en nydelig, varm klang og et stort lydbillede med god dybde. Lyden er lidt mørkere end på Monitor Audio og Dynaudio, men lydbilledet er indholdsrigt med rigtig god detaljerigdom. Kacey Musgraves’ “Slow Burn” er velfokuseret, og strygerne på Dvořáks violinkoncert lyder silkeblødt.

Den 18 cm store bas-enhed flytter godt med luft på Janelle Monáes “I Like That”, men Sonetto II har ikke lige så meget potens i dynamikken som KEF og heller ikke så meget basdybde som Dynaudio. Der mangler også lidt dynamisk kontrast.

Men de spiller meget medrivende og flot på akustisk musik såsom Bachs cellosuite nr. 1, og vokaler som f.eks. Laura Marlings lyder blødt og behageligt, men ikke uden substans.

Højttalerne ruller lidt tidligt af i diskanten og er ikke lige så luftige i toppen som de glasklare Evoke 20, men har stadig alle de kvaliteter, som man forventer af gode allround-højttalere.

Konklusion

Sonus faber Sonetto II kan du udfordre med hvad som helst af musik, og de vil beherske stort set alt uden problemer. Måske ikke de mest spændende at spille EDM eller Kygo på, men på musik med komplekse klangfarver og ikke mindst vokaler spiller italienerne med overbevisende indlevelse.

picture1
<
>
(Foto: Producent)
Easy Listening

De nye Monitor Audio lyder fornemt, men Gold 100 kan også virke lidt glatte og kedelige i forhold til de sejeste i klassen.

Monitor Audios kritikerroste Gold-serie blev for nylig lanceret i sin 5. generation. Den mindste, Gold 100, kommer i en fin mørk valnødde-finish som standard, og kabinettet har afrundede kanter og er betrukket med skin på toppen. For et par tusind ekstra kan du få dem i sort højglans, alternativt den seje Ebony-finish.

Mest iøjnefaldende er nok den nye bånddiskant, som højttalerne er udstyret med. Det er Monitor Audios udgave af den Air Motion Transformer, som vi kender fra bl.a. Elac, Audiovector og andre eksklusive højttalere. Bas og mellemtone gengives af en egenudviklet 6,5-tommer med sandwichmembran.

Gold 100 er afgjort ikke den mest letdrevne i forsamlingen. Med 86 dB og relativt lav impedans kræver de en seriøs forstærker. Vores Hegel Röst fik aldrig åndenød, men man bør undgå at parre dem med billige receivere og streaming-forstærkere.

Lyden af Gold 100

Hvis vi skal beskrive Gold 100 med ét ord, må det være “smooth”. De har et varmt, dejlig fyldigt lydbillede, og diskanten formelig kærtegner øregangene med fløjlsblød klang. Det lyder aldrig spidst eller hårdt i kanterne.

Monitor Audio er imidlertid i et ret barskt selskab her, og sammenlignet med især Dynaudio og Bowers & Wilkins synes vi, der mangler lidt energi. Vi savner mere nærvær og realisme, når vi spiller Laura Marlings “Soothing”. Gold 100 mangler B&W 705 S2’s friske top og har ikke en lige så homogen sammenhæng i mellemtonen som Dynaudio Evoke 20.

Det er det samme med Melody Gardot: Med både B&W, KEF og Dynaudio kan man lukke øjnene og næsten forestille sig, at man sidder i en koncertsal. Her er lydbilledet mere kompakt og folder sig ikke lige så bredt ud. Bassen er fyldig, men ikke så kontant og kontrolleret som på KEF R3. Det lyder lidt indelukket og forsigtigt, selv når vi skruer volumenknappen helt op.

Konklusion

Monitor Audio Gold 100 er fine og pæne musikgengivere, men også lidt forsigtige af sig. Bevares, sammenhængen i lydbilledet er god, og klangbalancen varm og fyldig, men de formår ikke helt at genskabe den samme realisme og dynamiske kontrast som de allerbedste i testen. Hvis du alligevel overvejer Gold 100, bør du parre dem med en strømstærk og potent forstærker.

picture1
<
>
(Foto: Producent)

    Læs også

    Google Nest Hub lanceres i Danmark

    Google Nest Hub lanceres i Danmark

    I dag bliver Googles “smart-skærm” tilgængelig i danske butikker!Tilføj som favorit
    Naim Mu-so 2

    Naim Mu-so 2

    Glem de andre. Naim Mu-so 2 sætter standarden for lydkvalitet.

    Tilføj som favorit
    Fornem klang fra Sverige

    Fornem klang fra Sverige

    Vi har smuglyttet til Marten Oscar og er blevet forført.Tilføj som favorit
    Ny højttalerserie fra Audiovector

    Ny højttalerserie fra Audiovector

    Den nye R-serie slægter high-end-udgaverne på.Tilføj som favorit
    Harman Kardon Citation One

    Harman Kardon Citation One

    Harman Kardon Citation One er et basmonster. På den dårlige måde.

    Tilføj som favorit
    En pandekageflad soundbar med det hele

    En pandekageflad soundbar med det hele

    DALI lancerer trådløs soundbar på high-end messe.Tilføj som favorit
    Dynaudio sætter pris på Confidence

    Dynaudio sætter pris på Confidence

    Et år efter annonceringen er der kommet priser på Confidence-højttalerne.Tilføj som favorit
    Focal fejrer 40 år

    Focal fejrer 40 år

    Fødselsdagsfest med nye højttalere – og bilstereo!Tilføj som favorit
    Luk menu