: Sharp GX-BT7

Udvalget af trådløse højttalere vokser så hurtigt, at selv vi på Lyd & Billede har svært ved at følge med. Så da den spektakulært udseende Sharp GX-BT7 dukkede op, blev der hurtigt lagt mærke til den. Det aparte design og de kraftige blå lys var umulige at overse. Den måtte testes.

Der er ingen grund til, at god lyd kun kan komme i firkantede kasser; det er tilladt at bruge sin fantasi, når man designer højttalere. Og det kan man roligt sige, at Sharp har gjort. GX-BT7, der bruger Bluetooth til trådløs streaming af musik fra mobilen, ligner en cylinder, som nogen har klemt sammen på midten. Den kører ikke på batterier, men skal stå på køkkenbordet eller en hylde, og når man tænder den, viser den sit første partytrick.

Da kommer der en høj swoosh-lyd fra vidunderet, som åbner ballet med at skyde højttalerne fra hinanden og tænde to kraftige blå LED-oplyste felter i midten.

Temmelig cool. Første gang. Parring med smartphone eller tablet er lidt mere cool. Der følger nemlig to små disks med. Dem kan man have så langt væk fra højttaleren som 10 meter, og de fungerer som små Near Field-satellitter og gør det lettere at parre højttaler og telefon. Den ene kan f.eks. fæstnes til bogreolen, den anden til hoveddøren. Så parrer du bare ved at køre mobil over den runde disk. Eller tag, som Sharp kalder den.

Du kan også tilslutte med USB eller almindeligt 3,5 mm lydkabel, hvis det ikke er praktisk at streame musikken. Så kan du også få bedre lyd, for USB-indgangen understøtter PCM (samme som cd), når man tilslutter telefonen med kabel.

Ubalanceret og uraffineret lyd
GX-BT7 har bas-elementerne i siden, så pas på ikke at placere højttaleren for tæt på væggen eller på en af siderne i bogreolen. Så får du for meget bas. Der er i øvrigt både bas- og diskantjustering her og noget, som Sharp kalder E-Sound, der skal give bedre lyd i højttaleren for at kompensere for netop placering ind mod væggen. Vil jeg tro.

De blå lys, der pumper i takt til musikken, kan ikke slås fra, heller ikke opstartslyden, men man kan da skrue ned for musikken. Enten via mobilen eller fjernbetjeningen. Sharps højttaler spiller dog ikke særlig høj sammenlignet med f.eks. Sonos Play:1 eller Bose SoundLink.

Efter lidt justering af bas og diskant fik jeg et hæderligt resultat. Lydbilledet har brug for ekstra fylde i bassen, men uanset hvordan man skruer op eller ned, hænger mellemtonen langt bagefter i lydbilledet. Som er grovkornet, næsten forvrænget, selv når man ikke spiller særlig højt.

Mens strygerne i Hélène Grimauds Beethoven-fortolkning med Dresden Staatskapelle kom godt frem i lydbilledet, druknede mange af klaverets klangfarver i grums. Kort og godt. Så gik det bedre med Jimi Hendrix og senere Dave Matthews, hvor jeg fik brugbar dynamik ud af højttaleren.

Men det lykkedes den aldrig at engagere mig nævneværdigt. Dertil er lyden alt for ubalanceret; der er ikke nogen detaljer eller antydning af raffinement i lyden, og jeg synes, at designet lover mere, end højttaleren kan holde. Sharp GX-BT7 kan bruges som højttaler nr. to et sted, hvor man ikke sætter lydkvalitet, men snarere brugervenlighed højest.