TEST: Sigberg Audio Inkognito 12

OBS: Denne subwoofer kan kun købes gennem Sigberg Audios norske online-butik. Prisen er afrundet til nærmeste runde beløb efter omregning fra norske kroner. Forsendelsesomkostninger på ca. 700 danske kroner kommer oveni.

Hvis man vil have ordentlig bas på film, som også bidrager til at løfte musikoplevelser i to kanaler, så koster det at være med. En god, hårdtslående subwoofer er desuden ofte stor og grim. Men sådan behøver det heldigvis ikke at være.

Sigberg Audio har specialiseret sig i subwoofere af ordentlig kvalitet, som kan forsvinde ud af syne. Deres flade Inkognito-subs kan hænges elegant på væggen, og i nogle tilfælde kan de endda være under sofaen. Forbered dig på at blive rystet godt igennem!

Kompakt og placeringsvenlig

Inkognito betyder som bekendt anonymt eller “under radaren”, og det må siges at være et passende navn. For selv om Inkognito 12 er seriens største subwoofer, er den temmelig flad.

Den måler kun 17 cm i højden, og hvis man har god frihøjde under sofaen, kan det lige være nok til at skubbe den ind under. Hvis ikke, så monterer man den bare på væggen. Inkognito 12 er diskret nok til, at selv interiørminimalister burde kunne acceptere den på væggen, enten i sort eller hvid.

Hvad kabinettet mangler i tykkelse, kompenserer det for på de andre ledder. Noget volumen må man trods alt have, og der skal jo være plads til den heftige 12 tommers bas-enhed! For at tvinge enheden til at præstere maksimalt har chefdesigner Thorbjørn Sigberg også valgt en kraftig Hypex klasse D-forstærker på 500 watt. Hypex er blandt de dyrere switchede forstærkertyper, men også blandt de mest anerkendte.

Forskellige lydindstillinger

Inkognito 12 anvender digital signalprocessering (DSP) til at behandle basissignalet. Man kan vælge imellem tre forudindstillinger, hvor indstilling 1 og 2 er beregnet til brug sammen med en surround-forstærker og gengiver basområdet helt op til 160 Hz. Delefrekvensen i bassen indstiller man så på surround-forstærkeren, hvor 80 Hz er det typiske.

Indstilling 1 giver mere energi i dybbassen, mens 2 ikke giver ekstra trækkraft her, men ruller af tidligere og mere jævnt. Fordelen ved denne indstilling er, at man kan skrue højere op for subwooferen, før den begynder at forvrænge.

Hvis man derimod vil bruge den i et mere traditionelt hi-fi-anlæg, hvor man ikke kan stille delefrekvensen på forstærkeren, så er indstilling 3 beregnet til dette.

Så cutter subwooferen hårdt ved 40 Hz som højeste frekvens, så subwoofer og højttalere overlapper hinanden så lidt som muligt i basregisteret. Og man dermed opnår den bedst mulige faserespons mellem de to, hvilket igen vil give en oplevelse af bedre dynamik og fart.

Tibånds parametrisk EQ

Hvis man føler sig eventyrlysten, kan man downloade HFD-app’en (Hypex Filter Designer) til Windows og slutte PC’en til USB-indgangen på subwooferen. Så kan man klikke på en af de ti cirkler i grafen og justere de ønskede parametre. Såsom frekvens, niveau og Q-bredde. Sidstnævnte bestemmer, hvor meget af en oktav omkring frekvensen man justerer.

Vær opmærksom på, at der er tale om ekspertindstillinger for viderekomne. De bør kun bruges, hvis man ikke har subwoofer-korrektion i forstærkeren eller processoren i forvejen, og selv da kun hvis man også har mulighed for at lave målinger i rummet på forhånd. Fjern de frekvenser, som rummet har forstærket, og lad de andre frekvenser være i fred. Prøv ikke at forstærke frekvenser, som dit rum har udfaset.

Når justeringerne er gjort, kan man med fordel skrue lidt op for subwoofer-niveauet bagefter.

Flad sub, fyldig bas

I vores testrum står de trofaste Sonus faber Olympica III. At de ikke længere er i produktion, gør dem ikke mindre fantastiske. Men hvis der er noget, de ikke er, så er det dybbasmonstre. Koblet til forstærkeren Electrocompaniet ECI 6DX MKII lyder de forførende, varmt og særdeles musikalsk. Kontrabassen på Laura Marlings “Soothing” mangler bare lidt vægt i dybbassen.

Og det er så her, Inkognito 12 kommer ind i billedet. Placeret ind mod væggen i nærheden af højttalerne (den passer ikke ind under vores sofa) hægter den sig på så let på som ingenting. Den er hurtig og distinkt, og har en evne til at udvide højttalernes frekvensområde uden at gøre stort væsen af sig.

Den integreres rigtig godt med lyden fra højttalerne og forsvinder nærmest i lydbilledet. I mangel af måleudstyr har jeg ikke justeret den tibånds parametriske EQ, men holdt mig til forudindstillingerne. Til hi-fi-brug er det indstilling 3 med højpasfilter sat til 40 Hz, der fungerer bedst. Det stemmer godt overens med Sonus faber-højttalernes nedre grænse på 35 Hz.

Kæmpehøjttalere fortjener også en subwoofer

Kontrabassen får et fundament og en undertonestruktur, som man skal lede længe efter blandt fritstående højttalere. Det fandt jeg ud af ved at skifte til de gigantiske Dynaudio Confidence 60, som vi også har fået ind til test. De kan koste 300.000 kroner, så meget de vil, men selv disse højttalere har gavn af en subwoofer i bunden til at give endnu mere klippefast dybbas.

Sigberg-sub’en gør bestemt ikke højttalerne til skamme og følger godt med, også når jeg skruer højt op for lyden. Og når man er i denne klasse, er 20.000 kroner for en subwoofer jo nærmest småpenge.

Taylor Swifts klaverballade “The 1” lyder i forvejen dejlig nærværende, men den ekstra kulsorte baggrund, som den står frem fra, når den får flere klanglag i bunden, gør noget særligt. Ikke mindst kommer der mere liv i den tørre, kontante percussion, der støtter op om klaveret.

Der findes kraftigere

Inkognito 12 er dog ikke er noget muskelbundt, hvis man sammenligner den med f.eks. Arendal Sound 1723 Subwoofer 2 (som snart kommer i version 2S). Sæt en Arendal ind i stuen, og Sigberg får klø, hvis det kun er lydtryk, vi går efter. Men så er der lige det med placeringsvenligheden …

Benhård hjemmebio

Sammen med vores THX-referencehøjttalere fra Procella fungerer Inkognito 12 glimrende i hjemmebiografen. Ready Player One har et topsejt lydspor, der fortjener ordentligt udstyr, og efter at Inkognito 12 er autokalibreret med Marantz SR8015 (test på vej), gør den alt andet end at skuffe.

Den er ganske vist ikke noget match for vores Procella P15 subwoofer med dens to 15 tommers basser, men det er heller ikke pointen. Igen er det et kompromis mellem baskvalitet og pladsbesparelse.

Desuden kan det flade kabinet fint placeres bag ved og op ad sofaen. Så har den ikke brug for så meget kraft som en subwoofer, der er placeret længere væk. Og det er faktisk ekstra fedt, for så sender den chokbølger gennem sofaen, hver gang baskanalen brager løs. Hvilket gør lydeffekterne endnu mere intense – som at have en indbygget ButtKicker! Og når den ovenikøbet er af så god kvalitet, kommer hele bassporet fra filmen godt ud af det.

Billigere subwoofere har ofte betoninger, der gør, at visse frekvenser forstærkes mere end andre. Men Inkognito 12 opleves som mere lineær og uforvrænget end de fleste.

Til hjemmebiograf foretrækker jeg den ekstra dybbas, man får med indstilling 1 på subwooferen, men så kan den også tåle mindst lydtryk, før den siger fra. Hvis man har brug for mere bastryk, kan man også prøve indstilling 2.

Konklusion

Sigberg Audio Inkognito 12 er en stor subwoofer med beskedne dimensioner. Den er alt andet end billigt, men hvis man vil have usynlig bas af ordentlig kvalitet, så er der ikke mange alternativer. Og den leverer varen med rigtig gode bastoner, der hjælper selv de bedste højttalere med at strække sig den sidste oktav i basfrekvenserne.

Her får man meget lidt forvrængning, og hvis man har måleudstyret i orden, kan man perfektionere frekvensresponsen i rummet – takket være en tibånds parametrisk EQ.

Også filmoplevelser er heftige med Inkognito 12 bag basroret, og det bliver ekstra fedt, hvis man har den i nærheden af sofaen. Så dundrer det ordentligt, mens bastonernes kvalitet bevares.

Sigberg Audio anbefaler to subwoofere, men de fleste kan heldigvis klare sig fint med én.