TEST: Sonos Arc + Sub (Gen 3) + 2 x One SL

Første gang vi testede Sonos Arc, var sidste sommer. En soundbar, der faldt i god smag, og som helt på egen hånd – uden subwoofer eller andet – formåede at løfte filmoplevelsen betragteligt. Ikke alene giver den meget bedre lyd, end man får fra noget TV (det skulle da også bare mangle!); den er også bedre end mange andre soundbars til samme pris, hvor en subwoofer er inkluderet i prisen.

Dens største styrke ligger i det rene, åbne lydbillede, der åbner sig ud i rummet som gas. Lydeffekter på Atmos-lydspor giver en fin illusion af at komme ovenfra, og sidehøjttalerne giver ligeledes et mere overbevisende indtryk af at servere lyden bagfra end mange andre soundbars.

Alligevel er det begrænset, hvad en soundbar kan klare på egen hånd, uden ekstra subwoofer eller baghøjttalere. Og da Sonos også tilbyder løsninger på det felt, er det på høje tid at finde ud af, hvordan et komplet Sonos surround-anlæg lyder. Med Arc i front, den nyeste generation af den glimrende Sub til håndtering af bassen og et par Sonos One SL som baghøjttalere.

Det er en meget fleksibel løsning, da baghøjttalerne egentlig er et par helt almindelige trådløse Sonos-højttalere, som kan spille musik i andre rum, når man ikke bruger dem til hjemmebiograf. Men det letteste er selvfølgelig at sætte dem op én gang for alle og lade dem stå.

Sætter tålmodigheden på prøve

Førstegangsopsætningen tager noget tid. Især hvis nogle af produkterne ikke er opdateret med den nyeste firmware. Først skal Arc tilføjes og evt. opdateres. Nogle minutter senere kan app’en så finde subwooferen, parre den med soundbaren … og så skal subwooferen opdateres. Det samme sker med hver baghøjttaler. App’en finder først den ene, så skal man vælge at opdatere, og derefter kan den anden højttaler tilføjes. Men først skal den opdateres. Osv.

Det er næsten ondt. Det kunne have været gjort meget lettere, ved at man fandt alle Sonos-produkter i app’en, valgte at parre subwooferen og baghøjttalerne med Arc og dermed skabte et komplet surround-system. Og derefter kunne app’en så bede os om at opdatere alle komponenterne.

Brugervenlighed

Når opsætningen endelig er overstået, går resten legende let. Vælg Trueplay for at korrigere lyden i forhold til rummets akustik. Det fjerner eventuelle farvninger og skævheder i lydbilledet, men samtidig mister man noget varme og fylde i mellemtoneområdet. Vi havde foretrukket at kunne vælge imellem forskellige klangindstillinger efter korrektionen, så man kunne skræddersy lyden til sin egen smag.

Ellers er det ikke svært at betjene systemet. TV’et sluttes til HDMI eARC-stikket, og lyden streames let derfra. For at høre musik bruger man app’en til at logge ind på sine foretrukne tjenester – Tidal, YouTube, Apple Music, you name it. Og Spotify Connect. Sonos-højttalere i forskellige rum kan let grupperes til at afspille samme musik, hvis man vil.

Lyden af Sonos Arc og Co.

Sonos Arc med familie lyder åbent og detaljeret, meget lig hvad soundbaren gør på egen hånd. Bare med en meget mere stabil og fysisk bas og mere storslået og omringende surround-lyd fra de ekstra baghøjttalere.

Dialogerne på film, f.eks. Netflix-mesterværket The Irishman med Dolby Atmos-lydspor, er virkelig klokkeklare og står ud fra resten af lydbilledet. Joe Pesci og Robert De Niros samtale fra hver sin side af en bardisk gengives med endnu tydeligere konsonanter end på Samsung Q960A, så man let kan høre hver en stavelse.

Surround-lyden er stor og åben, og selv om Samsung kan prale af flere kanaler og højttalerenheder, synes vi ikke, at lydbilledet bagtil er ringere med Sonos. Indtrykket af højde – “lyd fra oven” – er der også taget godt hånd om med Sonos, men her er Samsung nok en tand skarpere. Ikke mindst fordi baghøjttalerne også spiller lyd opad mod loftet. Ikke kun soundbaren som med Sonos.

Hvis vi skal trække ned for noget, så er det, at lyden altid er lidt tynd. Jo, subwooferen giver gode og til dels fysiske baseffekter, men den mangler lidt tryk og engagement i mellembasområdet. Og vi savner Samsung-systemets store, massive resonans på stemmer. Lige dér er Sonos lidt fesen og kan også opleves som lidt spids.

Musik

Også musik lyder klart og åbent med Sonos. Meget “hi-fi-agtigt”. Vi oplever lyden som korrekt uden uønsket overdøvning eller farvning – instrumenter og stemmer kommer godt frem.

Igen er der en lidt tynd klangkarakter, som vi godt kunne tænke os at rette op på. Men til musik synes vi stadig, at Sonos er at foretrække frem for Samsung, ikke mindst på grund af en bedre subwoofer. Samsung er lidt mere buldrende i bassen, hvor Sonos er mere kontrolleret og opløst.

Al lyd – også musik i stereo – gengives som udgangspunkt i surround med Sonos-systemet. Der er ikke nogen lydindstillinger, og man kan ikke f.eks. vælge ren stereo. Man kan dog deaktivere baghøjttalerne i app’en for at høre musik i stereo. Så vil Arc-soundbaren ganske vist stadig forsøge at simulere surround-effekt, men det vil være mindre end med baghøjttalerne aktiveret. Vi kunne dog godt have ønsket os en stereo- eller Pure Direct-lydindstilling.

Konklusion

Sonos Arc er en god soundbar alene – og endnu bedre med trådløs subwoofer og baghøjttalere! Selve lydsignaturen vil være meget den samme, og hvis man ikke kan lide Arcs lidt slanke lyd, så er det ikke sikkert, at de ekstra højttalere vil ændre indtrykket.

Lyden er stadig lidt tynd, men den er til gengæld meget detaljeret og luftig, og Sonos’ subwoofer Sub (Gen 3) giver kvalitetsbas med en tyngde, som man ikke får med den medfølgende subwoofer til andre soundbars. En bas, som vi synes, Arc klart har brug for.

Prisen bliver meget højere ved at tilføje subwoofer og baghøjttalere, men vi synes, det er dét værd. Alternativt kan man starte med soundbaren alene og så udbygge systemet efterhånden. Bemærk i øvrigt, at også de billigere IKEA Symphonic-højttalere fungerer i denne opsætning.