TEST: Sonos Beam (Gen 2)

Den kompakte soundbar Beam er Sonos’ mest oplagte svar, når behovet for god lyd i et lille TV-rum melder sig. Hvis man har et lille TV i et lille rum, vil man ikke have en stor soundbar, og på den måde er Beam lige i øjet, eller rettere øret.

Beam var Sonos’ første produkt med HDMI. Ud over at streame musik i en multirumsopsætning med en hvilken som helst anden Sonos-højttaler kunne den også kobles til TV’ets HDMI-indgang mærket ARC. Soundbaren ville så tage over som lydkilde – uanset om man spillede PlayStation, så Blu-ray-film eller streamede indhold til TV’et.

Men tiden står ikke stille, og siden Beam kom på markedet, har især 3D-lydformatet Dolby Atmos for alvor gjort sit indtog. Langt de fleste nye film og TV-serier, der kommer i dag, har Atmos-lydspor, hvilket betyder, at objekter placeres i et tredimensionelt lydbillede – også i højden. Det er derfor nærmest blevet et krav, at soundbars nu skal understøtte Dolby Atmos.

Dolby Atmos – og snart DTS

Derfor er Beam nu kommet i 2. generation. Med understøttelse af netop Dolby Atmos. Det betyder også, at HDMI-stikket er opgraderet til eARC (enhanced Audio Return Channel), som understøtter højopløst lyd op til 24 bit/48 kHz.

Højopløst lyd fra musik-streaming-tjenester vil efterhånden også blive understøttet. Her bliver Amazon Music HD den første, så vidt vi ved. Desuden er DTS-understøttelse på vej til alle Sonos-soundbars, men ifølge Sonos bliver det ikke i form af DTS:X, som er en direkte konkurrent til Dolby Atmos.

 

Beam (Gen 2), der nu er klædt i metal i stedet for stof, har i alt fem højttalerenheder. Fire af dem er fuldtoneenheder, og så sidder der en diskant i midten. Forgængeren havde det samme antal enheder, men dér var de ovale enheder i midten mellemtoneenheder til centerkanalen, mens diskanten i midten håndterede overtonerne. Højttalerne på siderne blev brugt til venstre og højre kanal.

Ny brug af sideenhederne

På den nyeste version af soundbaren er de to enheder i midten fuldtoneenheder, der gengiver både venstre, center- og højre kanal, mens diskanten supplerer centerkanalen. De vinklede højttalerenheder helt ude på hver side af soundbaren er nu frigjort, så de i stedet kan tage sig af bagkanalerne – ud over at trække venstre og højre kanal længere ud til siderne. Atmos-kanalerne gengives også af disse sideenheder.

For at gøre dette godt – især da der ikke er dedikerede Atmos-enheder, som peger opad mod loftet – er der brug for avanceret software til at styre det hele. Det er en kunst at kunne skabe “virtuelle højttalere” i rummet.

Nemmere opkobling med iPhone

Derudover er opkoblingen blevet lettere for iPhone-brugere siden sidst. Android-brugere har længe kunnet sætte Sonos-produkter op med mobiltelefonen ved hjælp af NFC-teknologi, og nu kan man endelig gøre det samme med iPhone.

Bare åbn app’en, klik for at tilføje et Sonos-produkt, og hold så mobilen hen til Sonos Beam. Soundbaren dukker automatisk op og kan føjes til hjemmenetværket.

Trueplay

For at få fuldt udbytte af det lydmæssige og opnå den bedste Atmos-effekt skal man aktivere Trueplay i app’en. Mobiltelefonen vil så forvandles til en målemikrofon, som flyttes rundt i rummet, mens soundbaren sender testsignaler ud. Det fungerer fantastisk, fjerner grimme farvninger fra TV-bordet eller et andet møbel, som soundbaren ligger på, og gør den oplevede surround-lyd meget bedre.

Ulempen er, at det kun fungerer med iOS-mobiler og -tablets, så Android-brugere må låne en iPhone til lejligheden. Den gode nyhed er, at det kun skal gøres én gang (indtil man flytter soundbaren eller tilføjer flere højttalere eller en subwoofer).

Lyden af den nye Beam

Hvis man har hørt den første Beam, vil man bemærke, at lydkvaliteten er meget den samme. Det vil sige et naturligt lydbillede, hvor en bil lyder som netop det – og ikke en traktor. Dialoger er tydelige og naturtro frem for buldrende og overdrevne.

Der er godt med energi i Tom Hardys stemme i Mad Max: Fury Road, og jeg bliver igen og igen overrasket over, hvor godt Beam klarer sig på egen hånd uden brug af hjælpemidler som baghøjttalere eller subwoofer.

Lydbilledet er ikke helt på højde med det fra den større Arc, som fylder rummet i endnu større grad og også kan spille højere, før den begynder at mistrives. Men Arc er jo både større og dyrere, så det skulle da også bare mangle.

Men Beam (Gen 2) følger godt med til et vist punkt, og jeg kan meget bedre lide denne lyd, end hvis soundbaren skulle kunne spille med højere lydniveau på bekostning af fylde og vitalitet. Der er nemlig overraskende meget bas i den lille sag.

Subwoofer

Til dagligdags TV-kiggeri synes jeg egentlig ikke, at Beam har brug for en subwoofer for at fungere mere end godt nok. Den lyder bedre alene end mange andre soundbars med ekstern subwoofer i samme prisklasse. Alligevel kommer vi ikke uden om, at popcornfaktoren er lidt begrænset. Når lyset dæmpes, og vi starter en Marvel-film, vil jeg have mere tryk på.

Heldigvis er det let at tilføje en Sonos Sub i opsætningen. Så skal Trueplay-korrektionen startes igen, men det er så nemt, at det sagtens går.

Med subwooferen tilsluttet sker der to ting. For det første bliver basregisteret langt mere fysisk, uden at det lyder farvet og frakoblet. Baseffekterne har meget mere smæld, samtidig med at de lyder som en naturlig del af lydbilledet. Som om lyden kommer fra større højttalere.

For det andet frigøres Beam fra at skulle spille den dybeste bas. Resultatet er, at dynamikken og klarheden i mellemtonen bliver endnu bedre, og man kan spille endnu højere, før den forvrænger.

Både film og TV lyder bedre med subwoofer. Men også musik. Beam klarer sig ganske vist godt alene, uden hjælp, på musik. Med klare sangstemmer og rimelig fyldige guitarer. Også basinstrumenter fungerer okay. Men tilslut subwooferen, og den nederste oktav får hele lydbilledet til at ånde mere.

 

Baghøjttalere

Den nye Beam gør et endnu bedre stykke arbejde end den gamle med at trække lydbilledet ud til siderne og give et indtryk af ægte surround-sound, når det kræves. Atmos-effekten med lyd i højden er også til stede, selv om der altså ikke er opadrettede højttalere på toppen.

Surround-effekten bliver selvfølgelig endnu større, hvis man bruger et par trådløse baghøjttalere som f.eks. One SL. Lyd bagfra bliver både mere overbevisende og river i højere grad bagvæggen ned. Men Atmos-effekten bliver også bedre, fordi sideenhederne på Beam nu kun skal gengive topkanalerne og ikke bagkanalerne. Det gør helheden endnu bedre.

Hvis jeg skulle prioritere med tegnebogen, ville jeg nok hellere bruge penge på en subwoofer først og så baghøjttalere senere. Men man skal ikke være bange for bare at købe selve soundbaren og nøjes med den.

Konklusion

Den nyeste version af Sonos Beam er lige så kompakt som forgængeren, men giver et endnu større lydbillede takket være smartere højttaleropsætning og en kraftigere processor. Og ikke mindst fordi den nu understøtter Dolby Atmos, som giver et bedre indtryk af lyd i højden. Og det på trods af at det gøres virtuelt med processering, uden højttalere, der peger opad.

Beam lyder glimrende alene, men endnu bedre med en Sub. Så bliver prisen også dramatisk meget højere, så man skal være ret sikker på, at man har brug for mere bas, før man investerer i subwooferen. Beam gør et godkendt stykke arbejde med bas på egen hånd, hvis rummet ikke er for stort og kravet til lydtryk derefter. Ekstra baghøjttalere er heller ikke nødvendigt, selv om det løfter oplevelsen endnu en tand.

Det er rart at vide, at Beam kan købes, som den er, og fungere rigtig godt, og også udvides gradvis, når behovet og tegnebogen tilsiger det. Hvis budgettet er stramt, er det et af de bedste køb derude. Også sammenlignet med soundbars, hvor subwooferen følger med til samme pris. Så god er den.