: Sonos Play:1

Suveræn mini-Sonos

Play:1 byder på overraskende god lyd fra en overraskende lille aktiv højttaler. Og betjeningen er som altid i top!
Lyd & Billede mener
Sonos Play:1 har både stor fleksibilitet og den bedste betjening på markedet lige nu, og så lyder den aldeles fremragende. Det bliver simpelthen ikke bedre til denne pris lige nu!
Loudness burde ikke være standardindstilling – det lyder bedre med funktionen slået fra. Ellers er der ikke meget at indvende mod denne lille musikafspiller.
Specifikationer
  • Trådløs aktiv højttaler
  • Spiller Spotify, WiMP, Deezer, web-radio og musik fra smartphone, pc, NAS m.m.
Annonce
Annonce

Det har aldrig været nemmere at fylde hjemmet med musik, siger de hos Sonos. Det kan der være noget om, for med deres tredje og hidtil mindste fritstående højttaler sætter de ny rekord for, hvor småt det egentlig kan blive. Den nytilkomne Play:1 er en kompakt trådløs højttaler, der kan streame musik i hele huset med lyd i “hi-fi-kvalitet”, ifølge Sonos selv.

“Sonos blev til ud fra den overbevisning, at man aldrig skulle være tvunget til at vælge imellem lydkvalitet og nem adgang til al musik i hjemmet,” siger John MacFarlane, administrerende direktør i Sonos, Inc. “Play:1 gør det lettere end nogensinde for musikelskere at komme i gang med Sonos.” Det er også helt i tråd med, hvad han fortalte om virksomheden, da jeg var på besøg i Santa Barbara i forbindelse med lanceringen af Playbar, Sonos’ soundbar.

For allerede fra begyndelsen har Sonos’ mål været at nå ud til det brede publikum. De første tre år udviklede de bare konceptet, og da de første produkter kom på markedet for snart ti år siden, var Sonos en mindre revolution og egentlig ret langt forud for sin tid. De havde en vision om, hvad fremtiden skulle indebære, om hvordan folk skulle spille musik. Lige fra starten var de fokuseret på, at streaming var fremtiden. De sidste tre-fire år har Sonos’ salg virkelig taget fart, og omsætningen er fordoblet hvert år.

Stor som en cd
Play:1 hedder det seneste produkt, og den er ikke engang halvt så stor som mellemmodellen Play:3. Kun 16,5 cm høj og 12 x 12 cm i bredde og dybde. Som en cd, altså. Når man tænker på, at der sidder to højttalere indeni med forstærkning og modtager/sender til det trådløse netværk, så er missionen med en kompakt enhed virkelig lykkedes.

I Play:1 er al hardware og software – som sædvanlig for denne producent – designet in-house. En forseglet konstruktion gør, at den også kan modstå fugt i hjemmet – selv dampen i badeværelset, hævder Sonos. En del af Sonos-konceptets styrke ligger i, at man opretter et eget netværk, hvilket betyder, at det er nærmest latterlig let at sætte systemet op eller tilføje nye enheder.

Play1_3Drender_white

Du kan forbinde til flere Play:1-enheder eller kombinere den med andre Sonos-højttalere eller -komponenter. Du kan endda parre to Play:1 enheder og få stereolyd, eller bruge to Play:1 som baghøjttalere sammen med en Playbar og en Sonos SUB og få 5.1 surround sound til dit tv. Som med alle Sonos-enheder kan du streame millioner af sange og play-lister fra musiktjenester som Spotify og WiMP, lytte til musikbiblioteket på din computer – eller hvor det nu ligger – og så er der over 100.000 gratis radiostationer, podcasts og udsendelser, som hentes via internettet. Det hele styres via en app eller en separat controller; selv bruger jeg næsten altid min smartphone. Play:1 er med andre ord et ret praktisk lille apparat.

Pærelet
Og simpelt er det. Jeg havde middagsgæster, lige da jeg havde fået Play:1 hjem til test. Vi kom til at diskutere modellen, så jeg tilsluttede den og kunne spille musik i løbet af et par minutter. Telefonen med app’en fik gæsterne lov til at tage sig af, og selv disse Sonos- og smartphone-novicer havde fuld kontrol over det hele på kort tid. Meget lettere bliver det ikke.

En af gæsterne har i øvrigt en Play:1 derhjemme nu …

Du kan også klare dig uden at have app’en kørende. Play:1 er udstyret med en ny funktion oven på kabinettet, hvor du kan afspille eller pause musikken med et lille tryk. Du kan også trykke hurtigt på den samme knap to gange for at springe til næste sang – en funktion, som Sonos-brugere tydeligvis har efterlyst. De, der allerede har Sonos-afspillere, kan også få glæde af den nye play/pause-funktion med den nyeste software-opdatering, som er tilgængelig nu.

Imponerende
Lydmæssigt er det faktisk lidt imponerende, hvor meget Sonos formår at presse ud af det lille apparat. Naturligvis spiller placeringen en vis rolle for, hvordan det lyder. Undgå hjørner eller for langt inde på et bord, så lyder den bedst. Play:1 byder på en homogen gengivelse med overraskende meget bas og krop. Vær dog opmærksom på, Sonos har loudness (ekstra forstærkning af primært bas) slået til som standard, så prøv at slukke den og se, hvad der passer bedst til dig og din højttalerplacering. Lyden kan indimellem blive lidt for tyk med loudness på.

Sonos har bevidst valgt at give Play:1 en lidt pæn lyd, hvilket vil sige, at den ikke udpensler detaljerne, men mere går efter at skabe en velfungerende helhed. Det betyder også, at du ikke bliver lyttetræt, og det lyder aldrig dårligt.

Iphone_BlackPLay1_AmberScreen

For den slags apparater – dvs. enheder, der bare skal være lette at bruge og gøre et godt stykke arbejde – er denne form for omhyggelig tuning et stort plus. Lyden er helt okay og lidt til, og det rækker langt i denne prisklasse. Den kan også spille højt nok uden at blive stresset. Her kommer placeringen selvfølgelig ind i billedet igen, men når det nu er så let at flytte rundt på den lille højttaler, kan man jo bare prøve sig frem til den bedste lyd.

Hvis man kobler to Play:1 i stereo via app’en, bliver det straks en helt anden gengivelse med en bedre helhed og et overraskende flot stereobillede. Det er slet ikke dyrt, det her! Tilføjer vi desuden en Sonos SUB – som i sig selv er meget dyrere end et par Play:1 – bliver det et helt anlæg, der kan bruges til mindre rum eller uprætentiøs lytning med virkelig gode resultater. Bedre end jeg havde forventet.

Man kan endda også tilslutte to Play:1 som baghøjttalere til en Playbar (helst sammen med en SUB), hvilket jeg synes passer bedre end at bruge Play:3, der virker som en smule overkill i sammenhængen. Det bliver en mere “rigtig” sammensætning, ganske enkelt. I den forbindelse rækker Play:1 fint som baghøjttalere.

Konklusion
Man får virkelig meget for få penge. Alene betjeningen er et skoleeksempel på, hvordan den slags skal gøres, og fleksibiliteten i Sonos-konceptet er fremragende. Hvis du vil have en lille musikafspiller til en billig pris, så er Play:1 kort og godt det bedste, du kan købe lige nu. Anbefales!

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 19 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
Har du dette produkt?
Giv din karakter.

0 / 5. Antal stemmer: 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Sven Bilen


Nyeste artikler:

Annonce
Annonce

Læs også

Apples første hovedtelefoner er svinedyre, men fantastisk gode. Til alt. Næsten.
Skal du have nye hørepropper, så er det nu kun de helt trådløse, der gælder.
Galaxy Buds Live er proppet med funktioner, men holder ikke, hvad de lover.
Køb traditionelle hørebøffer for de penge, du havde tænkt dig at bruge på trådløse støjdræbere.
Audezes gaming-headset nyder godt af planar-teknologien fra firmaets luksushovedtelefoner.
Geneva er tilbage med en sprudlende stereohøjttaler i stilrent retro-kabinet.
Volvos første elbil har alt, hvad der skal til for at blive en bestseller, men der er et par ting, man skal være opmærksom på.
Fujifilm X-T200 er et perfekt startkamera for nysgerrige fotografspirer.
Asus ZenBook Flip S UX371 er blandt de bedste hybride bærbare, der kan købes for penge lige nu. Især skærmen er helt fantastisk.
Sony-zoomen koster en hel del, men den tekniske ydelse gør, at prisen kan forsvares.
Så veludstyret og så rigtig. Primare I35 Prisma siger sandheden med stram lyd og flot klang. Og så kan den afspille, hvad det skal være af filer og tjenester.
Unik bærbar til kreative professionelle på et skrabet budget. Skærmen er smart, men prisen er stram.
Sony har skrumpet deres bedste allround-kamera, og det har både positive og negative sider.
JBL 4349 er ikke som andre højttalere. De er meget, meget federe!
Philips har kombineret deres farvestrålende OLED-TV’er med en potent soundbar fra Bowers & Wilkins. Resultatet er et ægte drømme-TV!
Ledvance har meldt sig ind i kampen om at levere smart lys til det smarte hjem. Det er let – og ikke særlig dyrt.