: Sonos Play:5

Sonos har om ikke opfundet multirumsbegrebet, så i hvert fald gjort det til folkeeje. Og de har i processen solgt så mange trådløse, netforbundne højttalere, at enhver traditionel hi-fi-producent har kunnet se skriften på væggen og har hvæset til udviklingsafdelingen: So ein Ding müssen wir auch haben!

Igennem de sidste par år har vi derfor set et sandt mylder af konkurrerende multirumsprodukter fra både nye og gamle elektronikproducenter. Vi har testet en lang række af dem, og flere har været gode, men ingen har kunnet vælte Sonos af tronen.

 

Opsætning

At sætte et multirumssystem op og få det til at fungere med husets netværk er ofte bøvlet. Sådan er det ikke hos Sonos, hvor opsætningen er så uteknisk og ligetil, at man knap nok opdager det, før det hele er overstået, og alt spiller.

 

Genial rumkorrektion

Sammen med den nye Play:5 har Sonos introduceret rumkorrektion under navnet Trueplay. Rumkorrektion har vi kendt længe. Først i kostbare digitale entusiastprodukter fra f.eks. Lyngdorf, siden på stadig billigere surround-receivere. Men det er os bekendt første gang, nogen har indbygget det i et multirumssystem.

Det geniale ved Sonos’ løsning er, at man bruger den indbyggede mikrofon i sin smartphone eller tablet til at lave målingerne. Ulempen er, at systemet foreløbig kun kan bruges med Apple-produkter. I praksis er problemet dog ikke stort. Rumkorrektionens data gemmes i selve højttaleren, så man har kun brug for en iOS-enhed under selve opstillingen. Derefter kan man styre anlægget fra både Android-enheder og iOS-ditto samt pc og Mac.

Sonos er verdensmestre i at lave aftaler med streaming-tjenester og netradiostationer. Man kan vælge imellem bogstavelig talt snesevis af tjenester, og nye tilføjes løbende. Spotify og Tidal er selvskrevne.

Man kan frit blande fra de mange musikkilder i samme afspilningsliste og plukke ét nummer fra Sonos, det næste fra Tidal HiFi, efterfulgt af en wav-fil fra en NAS-harddisk. Det hele afspilles gnidningsløst, og uden at man opdager, hvilken kilde musikken kommer fra. Den eneste begrænsning er opløsningen.

Sonos er efterhånden nogle af de sidste til ikke at understøtte lyd i højopløste formater. At man må nøjes med gammeldags cd-kvalitet, er næppe en kvalitetsmæssig begrænsning i en multirumshøjttaler, men har man efterhånden opbygget en samling af HD-musikfiler, vil der være visse numre, der nægter at spille.

 

Nyt fra inderst til yderst

Play:5 har navnet tilfælles med Sonos hidtidige topmodel, men det er så også det. Fra inderst til yderst er alting lavet om, og heldigvis til det bedre. Der er tre nye bas/mellemtone-elementer og tre dome-diskanter, som er vinklet for at opnå et stereobillede, der er noget bredere end det smalle kabinet. Sonos røber intet om størrelsen på dem, men ud fra de fysiske dimensioner på kabinettet ser basserne ud til at være 4-tommere og diskanterne 1 tommes domes.

Af ydre er Play:5 mere diskret end forgængeren og ligner mere en traditionel højttaler, dog med en svagt buet front. Kabinettet er enten matsort eller mat hvidt, og fronten er dækket af et sort, tætmasket metalgitter. Designet er neutralt og nobelt, grænsende til det kedelige. Men der er næppe nogen, der vil føle sig skræmt af udseendet.

Vi er imidlertid ikke et designblad, men et magasin om forbrugerelektronik, herunder lydprodukter. Og på lydsiden er der sket store ting. Lyden er på alle punkter bedre end den gamle Play:5. Bassen er imponerende dyb og kraftig, og diskanten er velopløst og klar. Og der kan spilles højt! Stereoperspektivet er begrænset, men takket være snedig placering af de tre diskant-elementer lykkes det at fremmane et ret bredt lydbillede, der rækker ud over kabinettets begrænsninger.

Det allerbedste er dog rumkorrektionen. Den virker – og den virker rigtig godt! Med korrektionen slået til falder tingene på plads, og de pukler på frekvenskurven, der uundgåeligt følger i kølvandet på at placere en højttaler i en stue, glattes ud.

For at undgå at komme på overarbejde i basområdet korrigerer Trueplay ikke for dyk i frekvensgangen, men fjerner alene puklerne. Men det i sig selv gør en kæmpeforskel. Bassen, der først virkede buldrende og upræcis, bliver stram og kontrolleret, og lydbilledet bliver i det hele taget klarere.

Skal jeg sætte en finger på nogen af de klangmæssige kvaliteter i Play:5, så bliver det på mellemtonen. Den lyder behageligt nok, men gengivelsen af stemmer er ikke så ren og åben som på BeoPlay A6, der dog koster næsten dobbelt så meget. En sammenligning med mere prismatchende konkurrenter som Geneva AeroSphere Large og Samsung 360 R7 falder ud til Play:5’s fordel. Og Sonos er uden konkurrence på udvalget af musiktjenester.

 

Der skal to til en tango

Hvis man fordobler budgettet, kan man få to Play:5 – og dermed mulighed for at spille i stereo. Vi prøvede at koble en ekstra på systemet, forbinde dem som stereopar og gennemføre rumkorrektionen en gang til. Resultatet var imponerende! Som stereosæt og med Trueplay aktiveret leverer Play:5 et stort, frigjort lydbillede, hvor man tydeligt fornemmer optagerummets akustik (eller den rumklang, der blev tilført i studiet).

Nuvel, vi har stadig at gøre med et kompakt stykke streaming-grej. Men det bliver mere end svært at finde et “rigtigt” anlæg, der kan konkurrere på pris/kvalitet. Den forbedrede Play:5 er omkring 50 procent dyrere end forgængeren, men forskellen er alle pengene værd.

 

Konklusion

Med deres nye topmodel og en smart, velfungerende rumkorrektion har Sonos tydeligvis rustet sig til kamp mod enhver tronprætendent. Og her står de stærkt! Nogle konkurrenter byder på lydmæssige finesser, flot design eller tekniske specialiteter. Men når det gælder om at fylde alle husets rum med god lyd uden at bruge en masse timer på at bakse med kabler og indstillinger, er Sonos fortsat den ubestridte konge.